Herreværelset - gårdbesoeg
Herreværelset har den 14.marts været på gårdbesøg hos Jørgen Kaasgaard, Herborgvej 8, Herborg.
I alt deltog 75 af herreværelsets 140 medlemmer. Og de fik en grundig gennemgang af et moderne landbrug med 350 malkekøer. Incl opdræt er der i alt 700 dyr på gården.
Det var virkelig interessant at høre om hvordan der arbejdes på effektivisering og samtidig tænkt meget på bæredygtighed. Helt fantastisk at høre at én ko kan yde op til 80 kg mælk på en dag. I alt leverer gården 4,8 mill kg mælk årligt til Arla. Og Jørgen kunne oplyse at gårdens CO2 forbrug er så lavt som 0,9 kg CO2 pr kg mælk. Globalt bruges der 2,5 kg CO2 pr kg mælk. Så dansk landbrug er meget mere effektiv end dets konkurrenter.
Det var yderst interessant at høre om hvordan der arbejdes med avlsarbejdet. Mange blev vist overrasket over at man også arbejder med kønssortering af sæd.
Efter rundvisningen på gården fik vi en sandwich og øl eller sodavand på Carlsens Kotel i Herborg. Her fortalte Jørgen lidt mere om bedriften, samt landbrugets frustrationer og usikre fremtid på grund af det pågående arbejde med at pålægge landbruget en CO2 afgift.
Sidst opdateret 22.05.2024