Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Nytårskur 2023/2024

Fredag den 12 januar deltog 81 medlemmer og frivillige fra Ældre Sagen i Videbæk i den traditionelle nytårskur i Troldtekt Hallen i Troldhede.

Vi startede med en lækker buffet med mange forskellige rigtig gode og velsmagende retter. Ingen behøvede at gå sultne derfra.

Efter buffeten var der ståbanko med Formand Tage Jensen som opråber. Der var rigtig mange fine præmier; som blev uddelt til glade vindere.

Derefter kaffe med en dejlig osteanretning.

Under spisningen underholdt Karina Holgersen fra Grindsted med gode sange og musik. Og deltagerne fik også lov til at afprøve deres egen sangstemme med nogle sange fra Ældre Sagens sangbog i løbet af eftermiddagen. Efter kaffen spillede Karina Holgersen op til dans. Og der blev meget hurtig trængsel på dansegulvet.

Kl 17.00 blev der serveret en velsmagende klar suppe; som afslutning på en dejlig eftermiddag i Troldtekt Hallen.

Ingen tvivl om at deltagerne virkelig hyggede sig meget. Støjniveauet var ret højt; hvilket skyldtes at snakken gik helt fantastisk hen over bordene.

Sidst opdateret 22.05.2024