Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Organisationsdiagram

Sådan er Ældre Sagen organiseret

Ældre Sagen er en medlemsorganisation med et lokalt forankret medlemsdemokrati. Alle, der deltager i Ældre Sagens bestyrelser og udvalg, gør det ulønnet og frivilligt.

Hver dag deltager hundredvis af frivillige i Ældre Sagens forskellige bestyrelser og udvalg. Ældre Sagen har et omfattende, men også meget robust medlemsdemokrati, der giver alle medlemmer mulighed for at sætte deres aftryk på foreningens arbejde.

Alle medlemmer har indflydelse på, hvem der skal repræsentere dem i Ældre Sagen.

Ældre Sagens organisationsdiagram

null

Find kontaktoplysninger

Ældre Sagens organisation – kort fortalt

Medlemmerne i Ældre Sagen er organiseret i lokalafdelinger med valgte lokalbestyrelser. Hvert år deltager lokalbestyrelsernes formænd og en suppleant i Ældre Sagens Delegeretforsamling, som er Ældre Sagens øverste besluttende myndighed.

Ældre Sagens Delegeretforsamling træffer alle overordnede beslutninger om økonomi, vedtægter og strategi. Det er også her Ældre Sagens Landsbestyrelse bliver valgt, og Landsbestyrelsen deltager også i Delegeretforsamlingen. Landsbestyrelsen ansætter direktionen, som leder de 150 lønnede medarbejdere i Ældre Sagens Sekretariat.

Lokalafdelinger

Ældre Sagens 960.000 medlemmer er organiseret i Ældre Sagens 215 lokalafdelinger. Som medlem er du med i den lokalafdeling, hvor du bor. Hver lokalafdeling har en bestyrelse, der vælges af medlemmerne en gang årligt på lokalafdelingen generalforsamling.

Kontakt lokalafdelingerne

Delegeretforsamlingen

Hvert år i november deltager lokalafdelingernes formænd og en suppleant fra hver lokalafdeling i Ældre Sagens Delegeretforsamling. Det er Ældre Sagens øverste besluttende myndighed. Her træffer de beslutning om alt fra vedtægter og budget til regnskab og kontingentsatser. De vælger også Ældre Sagens landsbestyrelse, der ligeledes deltager i forsamlingen.

Landsbestyrelsen

Landsbestyrelsen består af ni medlemmer, der er valgt tre år ad gangen. Landsbestyrelsen ansætter direktionen, der leder det daglige arbejde i Ældre Sagens Sekretariat, hvor godt 150 medarbejdere er ansat. Det foregår i tæt dialog med Landsbestyrelsen.

Koordinationsudvalg

I kommuner med mere end én lokalafdeling er der et koordinationsudvalg med medlemmer fra lokalafdelingernes bestyrelser. Det sikrer, at lokalafdelingerne taler med én stemme over for kommunen.

Distrikter

De frivillige i Ældre Sagen samarbejder på tværs af lokalafdelingerne i 10 distrikter. Hvert distrikt har en ledelse, der er sammensat af frivillige fra lokalafdelingernes bestyrelser.

Internationalt samarbejdeÆldre Sagen arbejder også internationalt på at skabe gode liv for ældre. Vi deltager i IFA, International Federation on Ageing, og i AGE Platform Europe, hvor vi gør vores stemme gældende og samarbejder med andre organisationer om ligeværd og inklusion for ældre på tværs af landegrænser.

Læs mere om International Federation on Ageing

Læs mere om AGE Platform Europe

Årsrapport

Læs vores seneste årsrapport

Ældre Sagens årsrapport giver et overblik over året, der gik. Få indsigt i vores arbejde, økonomi og resultater.
Læs om

Ældre Sagens historie

Dyk ned i Ældre Sagens historie, og hvordan det hele begyndte.

Sidst opdateret 18.04.2024