Besøg Esrum Kloster & Møllegård
Middelalder for alle aldre. Tag familien og få en augmented reality-oplevelse, når I med en iPad i hånden kan genrejse de historiske bygninger i fuld størrelse og får et sjældent kig ind i munkenes liv.
Samarbejdspartner
Rabat
Få 20% rabat på entré til udstillingerne på Esrum Kloster og på den gamle vandmølle.
Tilbuddet
Gælder for kortholder, ved familiemedlemskab for begge navne på kortet.
Bemærk
Udstillingen i klostret fordeler sig over flere plan: Der er ingen elevator på klostret. Du finder toilet og handicaptoilet ved både kloster og vandmølle.
Besøg Esrum Kloster
Esrum Kloster er et skønt udflugtsmål i grønne omgivelser med plads til refleksion, læring og leg. Her mærker man den ro, munkene levede i, og den storhed, der bidrog til klostrets centrale betydning i Nordsjælland.
Nord for Esrum Sø, omkranset af idylliske enge og skov og som kommende besøgscenter for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, ligger Esrum Kloster, der i 1100-tallet var cistercienser-ordenens centrum i Danmark, og som senere fik stor betydning for den danske kongemagt.
Esrum Kloster & Møllegård åbner med den første velfungerende augmented reality-oplevelse i kulturbranchen
Esrum Kloster & Møllegård har fået en ny oplevelse: ”Augmented reality" – En digital rejse gennem Esrum Klosters storhed og fald. Her skal gæsterne på en tur rundt i landskabet med en IPad i hånden, genrejse de forsvundne bygninger og få et sjældent kig ind i munkenes liv, for til sidst at rive hele klosteret ned igen. Undervejs bliver man guidet af ”Ånden fra Esrum Kloster” – levende gjort af Lars Mikkelsens stemme.
Tag på rejse i landskabet gennem digitale lag
Med en IPad i hånden kan gæsterne i påsken tage på en rejse i det historiske landskab omkring klosteret og genrejse de historiske bygninger i fuld størrelse – der, hvor de rent faktisk lå for mere end500 år siden. Med augmented reality kan vi lade det digitale lag smelte sammen med virkeligheden. Det er en stedspecifik oplevelse, hvor det digitale kloster vokser op af nutidens landskab og hermed giver vores gæster en følelse af at stå midt i historien.
Ånden fra Esrum Kloster i form af Lars Mikkelsens stemme
I oplevelsen bliver man guidet af ”Ånden fra Esrum Kloster” – en blå ildkugle levendegjort af Lars Mikkelsens stemme. Ånden er Esrum Klosters fælles hukommelse. Den har set alt og ved alt – og tager gæsten med på rejsen rundt på forskellige spots i landskabet, hvor den tryller bygningerne frem og folder historien ud.
Klosterhaven
Klostrets have har udsigt ud over engene og byder blandt andet på den genskabte urtehave, der råder over 200 forskellige planter, som blev brugt i husholdningen og til medicinske eller religiøse formål.
Møllecaféen
I Møllecaféen, som har et lækkert og varieret menukort, bruges der masser af friske urter i køkkenet. Nyd frokosten eller en kop kaffe indenfor i den gamle møllegård, eller sid ude i den grønne caféhave.
Naturlegeplads
Har børnene brug for at røre sig, så tag dem med på naturlegepladsen, hvor de kan lege sig ind i middelalderens børneunivers.
Butik
I klosterbutikken frister Esrum Klosters egne produkter som øl, brændevin, honning, middelaldersennep og delikatesser fra andre klostre i Europa.
Nationalparken
Ud over at klostret er en oplevelse i sig selv, er det også et godt udgangspunkt for en gå-, cykel- eller vandretur i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Der findes adskillige afmærkede ruter fra klostret.
Aktiviteter
Esrum Kloster tilbyder unikke oplevelser året rundt og favner bredt lige fra øl-festival og pilgrimsvandringer til guidede ture, madoplevelser, julemarked og masser af børneaktiviteter. I børnenes skoleferier er der ekstra oplevelser på programmet for børnefamilier.
Esrum Kloster – et sted for alle
Historie, tro, natur, ølsmagning, klosterprodukter, frokost, vandringer, børneaktiviteter og udstilling – Esrum Klosters årlige aktivitets program og faste udstilling omfavner hele det hele.
Uanset om du er historiker, naturelsker, eller blot en nysgerrig gæst, som ønsker en god oplevelse med barn, barnebarn, ægtefælle, eller en god ven/veninde, Så er Esrum Kloster og Møllegård det oplagte udflugtsmål i Nordsjælland.
Der gælder særlige åbningstider og entrépriser ved arrangementer. Se arrangementsoversigt på www.esrum.dk