Indgåelse af ægteskab

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Før man kan gifte sig, skal der udfyldes en ægteskabserklæring, som findes på www.borger.dk. Den skal udfyldes og indsendes digitalt. Er man ikke digital, kan man bestille tid til hjælp i kommunens borgerservice. 

Herefter undersøger kommunen, om betingelserne for at indgå ægteskab er opfyldt for begge parter.

Betingelserne omfatter bl.a. at

• parterne er myndige
• de ikke er for nært beslægtet
• ingen af dem er gift
• evt. tidligere ægteskab er opløst ved skilsmisse eller død.

Hvis man er enke eller enkemand, skal boet efter den afdøde ægtefælle som udgangspunkt være under skifte ved bobestyrer, eller være afsluttet som privat skifte.

En person, som er under økonomisk værgemål, eller værgemål med fratagelse af retlig handleevne, kan ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke. Gives samtykket ikke, kan kommunen give dispensation, hvis værgen ikke har en rimelig grund til ikke at ville give sit samtykke.

Hvis en af parterne er alvorligt syg, kan en præst foretage en nødvielse, selvom der ikke er sket prøvelse af betingelserne. Det skal om muligt godtgøres ved lægeerklæring, at vielsen ikke kan udsættes, at den syge ikke kan flyttes, og at den syge er i stand til at handle fornuftmæssigt. 

Er alle betingelser opfyldt, udsteder kommunen en prøvelsesattest, der skal vises til den myndighed, der skal foretage selve vielsen.

Parterne kan vælge borgerlig vielse eller kirkelig vielse i Danmark, eller vælge at blive viet i udlandet. Dog er det ikke tilladt i alle lande, at der indgås ægteskab mellem to af samme køn.

Hvis den ene eller begge ønsker at ændre navn i forbindelse med ægteskabet, skal man ansøge om navneændring ved vielse på www.borger.dk.

Tilbage til menu

Separation og skilsmisse

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Samlivsophævelse
Hvis en af ægtefællerne ikke ønsker at fortsætte samlivet, står det vedkommende frit for at flytte. Hvis man på den måde ophæver samlivet, er man stadig gift, og der er stadig gensidig arveret og gensidig forsørgerpligt. Skal disse rettigheder bortfalde i forbindelse med samlivsophævelsen, eller ønsker man at formuefællesskabet skal ophøre, er det nødvendigt at gå videre til separation eller skilsmisse.

Separation
Man har ret til separation, selv om den anden part er imod. Ved separation bortfalder den gensidige arveret og gensidige forsørgerpligt, men man kan ikke indgå nyt ægteskab. 

Separationen bortfalder automatisk, hvis man ikke er flyttet fra hinanden inden 3 måneder efter separationen.

Skilsmisse
Man har ret til skilsmisse efter et halvt års separation. Det sker ikke automatisk, så man skal også ansøge om skilsmisse.

Hvis parterne er enige, kan de blive skilt uden forudgående separation, eller inden det halve år er gået.

Når parterne har boet hver for sig i to år på grund af uoverensstemmelser, ved utroskab, fysisk og/eller psykisk vold, seksuelt overgreb, børnebortførelser eller bigami, kan der dog opnås skilsmisse uden forudgående separation, selv om parterne ikke er enige.

Sagens gang
Man begynder en separations- eller skilsmissesag ved at sende en anmodning til Familieretshuset via digital selvbetjening. Familieretshuset kan fritage fra kravet om digital selvbetjening.

Der skal betales et gebyr på 825 kr. for at blive separeret og 825 kr. for at blive skilt.

Familieretshuset udfærdiger separations- eller skilsmissebevillingen, hvis begge skriver under på anmodningen og herunder erklærer, at de er enige om følgende vilkår:

• at ville separeres eller skilles
• hvorvidt den ene skal betale ægtefællebidrag til den anden og i givet fald hvor længe (bidragets størrelse behøver man ikke være enige om)
• hvem der skal fortsætte med at blive boende i en lejet lejlighed eller andelsbolig
• ikke at ønske vilkårsforhandling.

Hvis parterne ikke er enige, hvis en af parterne ønsker vilkårsforhandling, eller hvis det skønnes, at der er en særlig grund til det, skal Familieretshuset indkalde parterne til vilkårsforhandling.

Hvis vilkårsforhandlingen skal holdes, fordi parterne ønsker det, eller ikke er enige, skal der betales yderligere et gebyr på 2.150 kr.

Opnås der ikke enighed under vilkårsforhandlingen, vil Familieretshuset – efter anmodning fra en af sagens parter - sende sagen til afgørelse i Familieretten, som er en afdeling i den lokale byret. Her vil dommeren fastsætte vilkårene for separationen eller skilsmissen.

Tilbage til menu

Ægtefællebidrag

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Hvis parterne går hver til sit, er det måske svært at skulle omstille sig til en ny økonomi. For at råde bod på det, kan det være, at den ene part skal betale ægtefællebidrag til den anden.

Det kræver, at den ene ægtefælle har behov for bidrag, og den anden ægtefælle har økonomisk evne til at betale bidrag.

Evne til at betale bidrag vil ægtefællen normalt have, hvis den årlige indtægt overstiger 320.000 kr., fratrukket ægtefælle- og børnebidrag. En ægtefælle anses som udgangspunkt kun for at have behov for bidrag, hvis denne er blevet ”erhvervsmæssig skadet” under ægteskabet, fx ved at have gået hjemme og passet børn eller arbejdet i den anden ægtefælles virksomhed.

Parterne kan selv aftale, om der skal betales bidrag, hvor længe bidragsperioden skal være, og hvor meget der skal betales i bidrag. Er parterne uenige, må Familieretten afgøre dette.

Varigheden af ægtefællebidraget
Tilkendes bidrag vil det i de fleste tilfælde blive tidsbegrænset i en periode på 3, 5, 8 eller 10 år, afhængig af længden af forholdet inkl. forudgående samliv.

Som grov tommelfingerregel fastsættes bidraget til 1/3 af ægteskabets varighed inkl. forudgående samlivsperiode eller til 1-3 år, så ægtefællen kan opfriske sine erhvervsmæssige kompetencer og selv skaffe sig en indtægt.

Der er mulighed for at blive tilkendt ægtefællebidrag i længere tid efter et ægteskab, der har varet mere end 20-25 år, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder.

Det kan ske i ægteskaber, hvor den ene har været hjemmegående i lang tid, og hvor denne derfor efter separation eller skilsmisse er helt uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Størrelsen af ægtefællebidrag
Hvis man ikke er enige om bidragets størrelse, fastsættes det af Familieretshuset efter ansøgning.

Størrelsen af bidraget afhænger bl.a. af forskellen på parternes indtægter efter samlivets ophør.

Hvis begge ægtefæller har en almindelig indtægt, fastsætter Familieretshuset normalt bidragets størrelse til en femtedel af forskellen mellem deres indtægter. 

Er den bidragspligtiges indtægt 320.000 kr. eller mindre, vil der ikke blive fastsat bidrag. Den bidragsberettigede samlede indtægt inkl. bidraget kan normalt ikke overstige 330.000 – 350.000 kr.

Hvis Familieretshuset vurderer, at en bidragspligtig eller bidragsberettiget part ikke udnytter sin erhvervsevne, sker der en beregning ud fra, hvad den pågældende ville have tjent, hvis erhvervsevnen var blevet udnyttet.

Udgifter til ægtefælle- og børnebidrag må maksimalt være et beløb, der svarer til 1/3 af bidragsyderens bruttoindtægt. Bliver bidragsudgifterne højere, nedsættes ægtefællebidraget.

Parterne kan som nævnt selv aftale størrelsen af bidraget, men man skal være meget omhyggelig med, hvad man aftaler, da en aftale i almindelighed ikke kan ændres senere og i så fald kun ved en dom.

Det betyder bl.a., at Familieretshuset ikke har mulighed for at ændre en aftale om bidragets størrelse, medmindre det fremgår af aftalen. Konsultér derfor en advokat, før der skrives under på sådan en aftale.

Dom om ændring af størrelsen af et aftalt bidrag vil kun ske, hvis det på grund af væsentligt forandrede forhold vil være åbenbart urimeligt at opretholde aftalen.

Der er klageadgang til Familieretten, som er byretten i den retskreds klageren har bopæl i.

Ægtefællebidrag er skattepligtig indtægt for modtageren, mens den, der betaler bidraget, kan trække det fra på selvangivelsen/årsopgørelsen.

Fra hvilket tidspunkt skal ægtefællebidraget betales?
Separation, skilsmisse, samlivsophævelse og ophør af forsørgelse betragtes som begivenheder, der udløser bidrag.

Bidraget fastsættes som udgangspunkt kun fra den bidragsudløsende begivenhed, hvis ansøgningen er indgivet inden to måneder efter denne dato.

Sker ansøgningen senere, fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor Familieretshuset modtog ansøgningen om bidrag.

Særligt om ret til ægtefællepension
I tjenestemandspensioner og enkelte andre pensioner er der aftalt ægtefællepensionsret. Disse pensioner deles ikke ved skilsmisse. Til gengæld har ægtefællen mulighed for at få ægtefællepension.

For at bevare retten til ægtefællepension ved separation og skilsmisse, skal følgende betingelser være opfyldt:

• ægteskabet skal have varet mindst fem år
• der skal være aftalt eller pålagt en bidragspligt. Hvis et bidrag er aftalt, skal dette for hele perioden mindst udgøre et årligt grundbeløb. Er man blevet separeret eller skilt efter 01.01.2007, skal beløbet mindst svare til det på tidspunktet for separationen/skilsmissen gældende normalbidrag til børn. Normalbidraget udgør pr. 01.01.2025 1.603 kr. pr. måned.
• det må ikke i skilsmissevilkårene være aftalt, at retten til ægtefællepension ikke bevares.
• er der ret til bidrag i en begrænset periode, vil man kun få ægtefællebidrag i samme periode.

Man skal derfor være opmærksom på, at såfremt der slet ikke er pålagt bidragspligt, fx fordi „modtagerægtefællen“ har sagt nej til ægtefællebidrag, så får „modtageren“ altså heller ikke del i pensionsretten.

Ændring af et fastsat ægtefællebidrag
Retten til bidrag bortfalder automatisk:

• hvis den, der betaler bidrag, dør eller
• hvis den, der modtager bidrag, gifter sig igen.

Hvis den, der modtager bidrag, flytter sammen med en anden, eller har et økonomisk fællesskab med en anden, kan Familieretshuset efter ansøgning nedsætte bidraget til 0 kr.

Bidraget kan også ændres, hvis en af parterne har givet urigtige oplysninger, eller har undladt at give relevante oplysninger, hvis en tidligere afgørelse er åbenbart urigtig, eller hvis der er varige og væsentlige ændringer i parternes indtægter. 

Se mere på www.borger.dk.

Familieretshuset
Tlf.: 72 56 70 00, man, tirs og tors 8.30-15, ons 8-12, samt fre 8.30-14
www.familieretshuset.dk

Tilbage til menu

Deling af formuen og særejetyper

Sidst redigeret den 15.01.2025

Ved separation eller skilsmisse skal formuen deles.

Hvordan formuen skal deles, afhænger af om der er delingsformue eller særeje i ægteskabet.

Delingsformue (tidligere kaldet fælleseje)
Ægtepar, der ikke har oprettet en ægtepagt om særeje, har delingsformue. Det kaldes også formuefællesskab.

Formuefællesskab betyder ikke, at ægtefællerne ejer alt i fællesskab. De ejer nemlig hver især det, de har bragt med ind i ægteskabet. Det samme gælder det, de senere har fået som løn, selv har købt, arv, gaver, lotterigevinster og lignende. På samme måde hæfter ægtefællerne hver især for egen gæld, både den de har bragt ind i ægteskabet, og den de har stiftet i ægteskabet. 

Ordet delingsformue eller formuefællesskab skyldes, at værdierne skal deles lige ved separation og skilsmisse, hvis begge på det tidspunkt har en positiv nettoformue (man ejer mere, end man skylder). Har den ene en negativ nettoformue, beholder vedkommende selv hele gælden, men skal have halvdelen af den andens positive nettoformue.

Uden for formuefællesskab er rimelige pensionsordninger samt arv eller gaver, der er modtaget som særeje og holdt adskilt fra fællesformuen. Disse indgår derfor ikke i delingen af formuen. 

Særeje
Ægtefæller kan i stedet for formuefællesskab oprette en ægtepagt om særeje. En ægtepagt er en skriftlig, underskrevet og juridisk bindende aftale. Man kan fx aftale, at der skal være særeje ved skilsmisse, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. En ægtepagt skal være tinglyst for at være gyldig. 

Det er vigtigt, at man nøje overvejer, hvad man vil opnå med en ægtepagt om særeje. Det anbefales at lade en advokat hjælpe med udformningen, så man kan være helt sikker på, at særejet svarer til det, man har tænkt sig.

Særeje kan også være oprettet ved modtagelse af arv eller gave. Dette kræver at gavegiver, eller den man arver, i et testamente eller gavebrev har gjort arven/gaven til særeje. Det kræver ligeledes at gaven/arven efter modtagelsen er holdt adskilt fra ens øvrige formue. Hvis arven/gaven er kontante midler, anbefales det derfor, at arven/gaven indsættes på en særskilt konto, og ikke sammenblandes med andre midler. 

Der findes forskellige typer af særeje, som vil blive gennemgået nedenfor. De forskellige typer af særejes betydning ved dødsfald er nærmere forklaret i afsnittet Arv i parforhold i kapitlet Arv, testamente, dødsbo og gaver.  

De forskellige former for særeje kan tidsbegrænses, ligesom man kan bestemme, at det kun skal omfatte bestemte genstande eller en bestemt sum. 

1. Skilsmissesæreje
Ved skilsmissesæreje beholder hver ægtefælle sit eget særeje ved separation/skilsmisse. Værdierne bliver altså ikke delt lige mellem dem.

Hvis man er gift ved den enes død, er skilsmissesæreje ikke en hindring for, at længstlevende kan vælge at sidde i uskiftet bo, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

2. Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje beholder ægtefællerne sit eget særeje ved både separation/skilsmisse og ved død. Man kan derfor ikke sidde i uskiftet bo med fuldstændigt særeje. Delingen ved separation/skilsmisse er den samme som ved skilsmissesæreje. 

3. Kombinationssæreje
Kombinationssæreje kan kombineres på mange måder og have forskellige sammensætninger. Den mest almindelige form for kombinationssæreje, anvendes for at sikre, at den længstlevende ægtefælle modtager mest muligt ved den anden ægtefælles død. Læs mere herom i afsnittet Arv i parforhold i kapitlet Arv, testamente, dødsbo og gaver.  

Deling af formuen
Udgangspunktet for bodelingen er det, ægtefællerne selv aftaler. Hvis parterne kan blive enige om, hvordan delingen skal ske, kan de derfor selv bestemme det.  

Hvis parterne ikke kan blive enige, så skal der udfærdiges en fortegnelse over værdien (salgsværdien) af det, som hver part ejer. Som ovenfor beskrevet, skal særeje ikke deles, og delingsformue skal deles som beskrevet ovenfor herom.  

Er en genstand, fx en bil eller en fast ejendom, købt af begge, indgår halvdelen af salgsværdien i hver parts formue, ligesom fælles optaget gæld fordeles ligeligt i opgørelsen, men begge parter hæfter fortsat solidarisk for hele gælden. 

Udgangspunktet for bodelingen er den bestående formue pr. den dag, Familieretshuset modtager anmodning om separation/skilsmisse. 

Selve værdien af aktiverne og passiverne opgøres imidlertid som udgangspunkt pr. den dag, hvor bodelingen afsluttes (opgørelsesdagen). Det afgørende er salgsværdien på dette tidspunkt, og ikke hvad ejendelen i sin tid var anskaffet for.

Ting købt, eller gæld stiftet, efter udgangen af det døgn, hvor der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse til Familieretshuset, falder udenfor bodelingen.

Man hæfter ikke for hinandens gæld, undtagen skattegæld stiftet under ægteskabet. I det tilfælde kan en ægtefælle afkræves at betale gælden, hvis den ægtefælle, der har stiftet gælden, ikke selv kan betale. 

Hver af parterne har som udgangspunkt førsteret til at udtage de værdier, den pågældende har 

• indbragt i ægteskabet
• fået som arv eller gave under ægteskabet 
• købt for egne penge under ægteskabet.

De udtagne værdier regnes herefter til ægtefællens del af delingsformuen. Udgør de udtagne værdier et større beløb end ægtefællens del af delingsformuen, skal ægtefællen godtgøre forskellen.

Hvis fast ejendom, som begge parter ejer, skal sælges i forbindelse med ægteskabets ophør, og den ene part vælger at blive boende i huset, indtil de nye købere overtager ejendommen, skal den pågældende ægtefælle indtil da betale husleje til fællesboet. Huslejen skal svare til den leje, der kunne opnås ved udlejning af boligen til fremmede.

Man skal være opmærksom på, at når først formuen er delt, og bodelingsaftalen er skrevet under, er det meget vanskeligt at få noget ændret. Så det er altid en god ide, at parterne får bistand fra hver sin advokat, når fællesboet skal deles.  

Er der mindreårige børn, indgår børnenes værdier og ejendele ikke i bodelingen, men følger børnene.

Særligt om rimelige kapital-, livrente-, alders- og ratepensioner
Disse pensioner skal som udgangspunkt ikke deles ved separation eller skilsmisse, uanset om parterne i øvrigt har formuefællesskab.

Der er mulighed for en godtgørelse for den part, der ikke ejer pensionsopsparingen, hvis parten stilles pensionsmæssigt urimeligt. Godtgørelsens størrelse vurderes ud fra pensionsordningernes art, forholdets varighed, formueforhold og omstændighederne i øvrigt. 

Godtgørelsen svarer ikke til ligedeling, og det kan give anledning til retssager, fordi parterne ikke kan blive enige om godtgørelsens størrelse.

Der er mulighed for ved ægtepagt under ægteskabet at bestemme, at pensionerne helt eller delvist skal være formuefællesskab.

Læs mere i afsnittet Skilsmisse og død under Private pensioner.

Tilbage til menu

Ældreråd og Seniorråd

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Ældrerådet (i nogle kommuner også kaldet Seniorrådet) er et folkevalgt, rådgivende brugerorgan i den enkelte kommune, som skal sikre bedst mulige vilkår for de borgere, som er fyldt 60 år og derover.

I samarbejde mellem rådet og Kommunalbestyrelsen fastlægges rammerne for rådets virke og aftaler om, hvordan og i hvilket omfang Ældrerådet skal høres. Opgaverne kan derfor variere lidt fra kommune til kommune.

Rådet skal:

• medvirke til at øge borgernes medindflydelse på kommunens ældrepolitik
• sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen fastholdes og udbygges og
• sikre at ældre får mulighed for at drøfte og følge indholdet og udformningen af kommunens ældrepolitik.

Rådene skal derfor beskæftige sig med alle forhold, der har betydning for ældre, fx trafik- og boligforhold, sundhed, miljø og kultur.

Rådene kan ikke beskæftige sig med konkrete personsager.

Der er ingen lovmæssig pligt til at oprette Ældreråd eller Seniorråd i regionerne, men der er i alle fem regioner nedsat regionsældreråd på frivillig basis. 

Valg 
Kommunen skal sørge for, at der ved direkte valg etableres mindst ét Ældreråd eller Seniorråd i kommunen. Antallet af medlemmer er mindst fem, og for hvert medlem kan vælges en stedfortræder.

Enhver, der er fyldt 60 år på valgdagen, og som har fast bopæl i kommunen, har stemmeret og er valgbar.

Valgperioden, der bestemmes lokalt, er oftest fire år. Mange steder vælger man at afholde valg på samme dag som kommunalvalgene. Valget kan afvikles ved fremmøde, digitalt eller brev. 

Danske Ældreråd
www.danske-aeldreraad.dk

Tilbage til menu