Ugifte samlevende

Sidst redigeret den 15.01.2025

Samlevende, som ikke er gift eller i registreret partnerskab, bør aftale, hvordan de indbyrdes økonomiske forhold skal være, både under samlivet og hvis man går fra hinanden.

Ugifte samlevende har ikke arveret efter hinanden, så hvis man vil sikre hinanden ved den enes dødsfald, skal der oprettes testamente. Læs mere herom i afsnittet Arv i parforhold  i kapitlet Arv, testamente, dødsbo og gaver. 

Gensidig forsikring
Som samlevende kan man tegne krydslivsforsikringer, hvor man tegner en forsikring på den andens liv - med den andens samtykke. Der udbetales en dødsfaldssum direkte til den længstlevende, og der skal ikke betales boafgift af summen.

Man kan også sikre hinanden med andre former for livs- og pensionsforsikring.

Normalt er det den nærmeste pårørende, der ved død får udbetalt pensionen eller forsikringen.

En samlever betragtes som nærmeste pårørende, hvis parterne lever sammen og har levet sammen på fælles bopæl i mindst to år, eller levet sammen i mindre end to år, men har, har haft eller venter barn sammen.

For at være helt sikker kan man notere sin samlever som begunstiget ved navns nævnelse. Man skal kontakte sit forsikringsselskab/pensionsselskab herom. Husk også at registrere jer som samlevende hos ATP i forhold til udbetaling af evt. ydelse ved dødsfald.

”Papirløs” skilsmisse
Som ugifte samlevende bevarer man som udgangspunkt den fulde rådighed over det, man hver især ejer, og ansvaret for hver sin gæld.

De ting, man har købt i fællesskab, skal man selv blive enige om at dele. Kan man ikke enes om delingen, kan skifteretten træffe afgørelse herom, hvis der er opstået et bo, hvor man sammen ejer flere aktiver, og dermed har flere fælles rettigheder og forpligtelser. Der skal mere end ét aktiv til, før der er tale om et bo. Hvis man fx er uenige om deling af både hus, bil og indbo, kan man bede skifteretten om hjælp til delingen. Delingen vil ske efter stort set samme regler, som hvis man var gift.

Hvis man derimod kun ejer ét enkelt aktiv sammen, fx fast ejendom, er der ikke tale om et bo, men et sameje.

Hvis man har fælles gæld, hæfter begge fortsat for gælden. Det betyder, at kreditor kan kræve hele gælden betalt hos hver af parterne. Hvis kreditor går med til det, kan det dog godt aftales, at hele gælden overtages af den ene, eller at gælden deles op.

Har man boet sammen i mindst 2 år, kan det i forbindelse med samlivsophævelsen aftales, hvem af parterne, der skal have ret til at blive boende i en lejebolig. Hvis det er en andelsbolig, afhænger det af foreningens vedtægter, men oftest gælder de samme regler og dermed muligheden for at indgå en aftale. Kan man ikke blive enige om, hvem der skal blive boende, kan byretten bestemme, at den, der har mest behov for at bo i lejeboligen, kan overtage den, også selvom det er den anden, der står på lejekontrakten.

Vær opmærksom på pensionsordninger, gruppelivsforsikringer og ATP. Kontakt evt. pensions- og/eller forsikringsselskabet for at afgøre, om der er brug for ændring af begunstigelser ifm. samlivsophævelsen.