Boligformer og økonomisk støtte

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Når en flytning skal planlægges, er der bl.a. brug for at se på, hvilke former for boliger der findes, og hvilke økonomiske støtteordninger der gælder for de forskellige boligtyper.

Lejen for en ny bolig med tidssvarende køkken og bad er typisk højere end lejen for en ældre lejlighed.

Størrelsen af den kommende husleje kan måske gøre en bekymret, fordi man ikke er opmærksom på, at man måske har mulighed for at få boligstøtte. Læs mere i afsnittet Beregning af boligstøtte under Boligstøtte

I Værd at vide omtales i flere afsnit i kapitlet Boliger de mest almindelige boligformer og de særlige økonomiske forhold, der er knyttet hertil:

• Ejerboliger
• Almene lejeboliger under Lejeboliger
• Private lejeboliger
• Andelsboliger
• Bofællesskaber
• Ældreboliger (inkl. plejeboliger)

Satser 2025

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Generelt om boligstøtte

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Boligstøtte omfatter boligydelse, boligsikring og lån til betaling af beboerindskud.

Når boligstøtten ydes til folkepensionister og førtidspensionister, hvor førtidspension er tilkendt før 01.01.2003, kaldes boligstøtten for boligydelse og til alle andre for boligsikring.

Boligstøtte kan søges af alle til lejeboliger. Boligstøtte til andels- og ejerboliger ydes kun til husstande, der modtager folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse eller, hvor et medlem af husstanden er stærkt bevægelseshæmmet.

Boligstøtte til lejere ydes som tilskud, til ejerboliger ydes det som lån, og til andelsboliger ydes det efter 01.06.2008 kun som lån.

Personer, der modtager social pension fra et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, har også mulighed for at få boligstøtte.

Boligstøtte beregnes og udbetales månedsvis forud af Udbetaling Danmark.

For at være berettiget til boligstøtte skal:

• man have fast bopæl her i landet
• boligen benyttes til helårsbeboelse
• boligen have køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand (lejlighed) - det gælder dog ikke for visse ældreboliger og for kollektive bofællesskaber.

Ved beregning af boligstøtte indgår:

• husstandens indkomst og formue
• boligudgiftens størrelse
• boligens størrelse
• antallet af personer i husstanden.

Se mere i afsnit Hvad indgår i beregning af boligstøtte.

Man kan ikke få boligstøtte til et enkelt værelse.

På www.borger.dk er der mulighed for at foretage en vejledende beregning af boligstøtte.

Det anbefales, at man ved forespørgsler til Udbetaling Danmark beder om at få elektronisk eller skriftligt svar og med angivelse af de regler, der ligger til grund for svaret.

Kollektive bofællesskaber
Beboere i bofællesskaber kan få boligstøtte beregnet, i forhold til den enkelte beboer i bofællesskabet frem for i forhold til den samlede husstand.

Et kollektivt bofællesskab er et bofællesskab, der deles om en bolig med fælles køkken. Hovedreglen er, at den fælles bolig skal have mindst ét beboelsesrum mere end antallet af beboere. Boligstøtte til individuelle bofællesskaber, hvor hver beboer har sin egen bolig med eget køkken, fx. et opgangsfællesskab med fællesboligareal, ydes efter de almindelige regler.

Boligstøtte til beboere i et bofællesskab kan ydes i fire typer bofællesskaber:

1. Særlige bofællesskaber (botilbud) for personer med socialt betingede behov, dvs. psykisk sygdom, handicap, hjemløshed, demens
2. 55+ bofællesskaber - mindst fem personer, der alle er fyldt 55 år
3. Almene kollektive bofællesskaber, som består af mindst fem personer - børn medregnes ikke. Er bofællesskabet etableret før 01.01.1998, kan der opnås boligstøtte i bofællesskaber, der består af mindst 3 personer
4. Kollektive bofællesskaber som består af mindst 3 værelser, men ikke fem.

Salg af bolig med henblik på leje
Det er ikke ualmindeligt, at ældre sælger deres ejerbolig til deres børn, som herefter udlejer boligen til forældrene.

Hvis lejen fastsættes særligt højt, kan der gives afslag på boligstøtte eller bestemmes, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.

Svarer den fastsatte leje derimod til lejeniveauet for tilsvarende lejemål i lokalområdet, kan der ikke gives afslag om boligstøtte alene med begrundelse om, at salget er tilrettelagt med henblik på at opnå boligstøtte.

Udlejning af værelse
Hvis man udlejer et eller flere værelser, får det betydning for den udbetalte støtte.

• Ved udlejning til fremmed logerende nedsættes boligudgiften og det støtteberettigede areal forholdsmæssigt efter det antal værelser, der udlejes.
• Ved udlejning til egne børn eller børnebørn, både under og over 18 år, indgår de som en del af husstanden. Deres indtægt skal indgå i den samlede husstandsindkomst.

Begge beregninger er indviklede, kontakt Udbetaling Danmark, tlf. 70 12 80 63.

Ophør
Ved fraflytning bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen. Det gælder selv om, man betaler husleje i en periode, efter man er flyttet, f.eks. mens boligen bliver sat i stand.

Hvis boligtageren dør, ophører boligstøtten ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket.

Flytter man fra boligen, er det vigtigt at være opmærksom på at søge boligstøtte til den nye bolig. Før Udbetaling Danmark kan behandle en ny ansøgning om boligstøtte, skal man melde flytning til folkeregisteret. Det kan man tidligst gøre fire uger før flytningen.

Boligstøtten kan også ophøre, hvis indkomsten stiger, så man ikke længere er berettiget, eller hvis der flytter en anden person ind i boligen. Den fælles indkomst kan betyde, at man ikke længere er berettiget til boligstøtte.

Oplysningspligt
Man skal ikke oplyse Udbetaling Danmark, hvis husstandens indkomst ændrer sig i løbet af året. Udbetaling Danmark får hver måned besked herom fra Skattestyrelsen. Læs mere i Regulering i løbet af året under afsnittet Ansøgning og udbetaling under Boligstøtte.

Man har dog stadig oplysningspligt om

• indkomster fra selvstændig virksomhed
• indkomst fra udenlandsk arbejdsgiver
• ændringer i antallet af personer i husstanden
• flytning - også selvom man har givet besked til folkeregistret
• ophold i udlandet i mere end 6 måneder
• udlejning af hele eller dele af boligen.

Husk at meddele ændringer i huslejens størrelse, medmindre man bor til leje i et alment boligselskab, der indberetter huslejen til Udbetaling Danmark.

Hvad indgår i beregning af boligstøtte?

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Husstandens indkomst
Til den personlige indkomst medregnes fx: 

• social pension (folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension)
• andre pensionsordninger (ATP og andre skattepligtige pensioner)
• løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger til ATP og fradragsberettigede pensionsordninger)
• uddannelsesstøtte
• arbejdsløshedsdagpenge
• sygedagpenge
• kontanthjælp
• honorarer
• indtægt ved selvstændig virksomhed
• positiv kapitalindkomst (renteindtægter efter fradrag af renteudgifter)
• aktieindkomst, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.
• evt. formuetillæg.

Vær opmærksom på, at ældrechecken ikke indgår i opgørelsen af husstandens indkomst, ligesom børns indtægter ikke indgår i den samlede husstandsindkomst. 

Husstandens formue
Formuen består af registreret og uregistreret formue.

Den registrerede formue omfatter

• indestående i pengeinstitutter
• kursværdien af obligationer
• pantebreve i depot
• kursværdien af deponerede børsnoterede aktier
• kursværdien af investeringsforeningsbeviser
• restgæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger, pantebreve i depot og studiegæld
• ejendomsværdien af fast ejendom
• gæld vedrørende boligydelseslån og gæld vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter
• værdien af andelsbolig - friværdien opgøres ud fra værdien af andelskronen fastsat af generalforsamlingen, men der er mulighed for at opgøre friværdien ud fra salgspriserne på sammenlignelige andelsboliger.

Den uregistrerede formue omfatter

• kontante beholdninger
• private tilgodehavender, herunder tilgodehavender i udlandet
• fast ejendom i udlandet
• andre værdipapirer, f.eks. gældsbreve i forbindelse med lån til børn
• værdien af biler, skibe og andre fartøjer
• egen kapital i virksomheder og anden gæld.

Den uregistrerede formue indgår kun i den samlede formue, hvis summen af de nævnte elementer i alt overstiger 100.000 kr.

Den samlede formue kan være såvel positiv som negativ. Er den negativ, har den ingen beregningsmæssig betydning for boligstøtten.

Udbetalte erstatninger indgår som hovedregel ikke i opgørelse af formuen. Indsæt derfor erstatninger på en særskilt konto til dokumentation overfor Udbetaling Danmark.

Børns formue, herunder båndlagte formue, indgår ikke i opgørelsen. Rente af formuen indgår i opgørelsen.

Hvis formuen falder med mere end 100.000 kr. i løbet af året, kan der ske ny beregning af formuetillægget. Hvis formuen stiger i løbet af året, skal der ikke ske ny beregning af tillægget. Forøgelse af formuen får først betydning det efterfølgende år.

Boligudgiftens størrelse
Boligudgiften beregnes som den ”rå” leje. Udgifter til varme, varmt vand og el samt fællesantenne ikke må medregnes.

Hvis lejen indeholder varme, varmt vand og elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med et beløb pr. m2 (boligens bruttoareal).

Lejen forhøjes med et beløb pr. m2 (boligens bruttoareal), hvis

• beboeren betaler for vandforbrug ud over lejen
• beboeren har pligt til at vedligeholde lejligheden helt eller delvist
• lejligheden opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme, naturgas m.v.)
• lejligheden opvarmes udelukkende med el eller gas, og den fulde varmeudgift betales udover lejen.

• 5 % pr. barn i husstanden, dog max. 20 %
• 50 %, når et medlem af husstanden er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor
• 50 %, når et medlem af husstanden modtager døgnhjælp (borgerstyret personlig assistance).

Der er intet maksimum for boligydelse til en visiteret plejebolig, ældrebolig, friplejebolig samt en ustøttet privat plejebolig.

Store lejeudgifter
Der kan træffes afgørelse om, at boligstøtten skal nedsættes, hvis det vurderes, at den aftalte leje i væsentlig grad overstiger det sædvanlige niveau for tilsvarende lejemål i lokalområdet.

Udbetaling Danmark skal foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Der skal foreligge dokumentation for størrelsen af lejen for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse i lokalområdet, og der må ikke sættes faste grænser for lejens størrelse.

Overstiger lejen halvdelen af husstandens indkomst, skal det, efter en samlet vurdering af husstandens økonomiske og personlige forhold, bestemmes, om boligstøtte kan ydes.

Udbetaling Danmark kan indbringe lejens størrelse for huslejenævnet.

Boligens størrelse
Uanset boligens størrelse gives kun boligstøtte op til 65 m2 til den første person i husstanden. For hver følgende person medregnes yderligere 20 m2.

Bor en person alene i en bolig på 100 m2, eller to personer i en bolig på 100 m2, medregnes henholdsvis kun 65/100 og 85/100 af huslejen, når boligstøtten beregnes.

Arealet opgøres som bruttoetagearealet, der er boligens areal med tillæg af areal for trappeopgange og udenoms arealer mv.

Hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er velegnet for bevægelseshæmmede, gives støtte til 75 m2 for den første person i husstanden.

Ved bedømmelsen af, om en person er stærkt bevægelseshæmmet, lægges vægt på oplysninger om helbredsforhold og funktionsniveau samt brug af hjælpemidler fx kørestol og lift.

Boligudgiften for pensionister ændres ikke, hvis arealgrænserne (arealdispensation) overskrides som følge af

• at en pensionist bliver alene, fordi en ægtefælle eller samlever gennem de sidste 5 år dør eller kommer på plejehjem eller i plejebolig. Her skal der ydes boligydelse til samme areal som før dødsfaldet eller flytningen til plejehjem eller plejebolig
• at en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder efter ægtefællens død.

Antallet af personer i husstanden
Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeboende børn under 18 år og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende.
Det er normalt tilmeldingen til folkeregisteret, der er udtryk for, om en person har fast ophold.

Der tages udgangspunkt i ansøgerens oplysninger ved vurderingen af, om en person er husstandsmedlem eller logerende (fremlejetager). Ved afgørelsen lægges der vægt på den pågældendes råderet over boligen.

Beregning af boligstøtte

Sidst redigeret den 15.01.2025

Boligydelse
Boligydelse beregnes som forskellen mellem 75 % af den årlige boligudgift, efter et tillæg på 8.100 kr., og 22,5 % af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 192.200 kr.

Man skal altid selv betale mindst 11% af husstandsindkomsten, dog mindst 20.300 kr.

Er der mere end et barn i husstanden forøges indkomstgrænsen med 50.600 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn.

En enkelt husstand kan højst modtage 56.892 kr. i boligydelse eller 4.741kr. pr. måned, der dog forhøjes med

• 25 %, hvis der er 4 eller flere børn i husstanden
• 50 %, hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, og boligen er egnet herfor
• 50 %, hvis et husstandsmedlem modtager døgnhjælp (borgerstyret personlig assistance)

Der er intet maksimum for boligydelse til en visiteret plejebolig, ældrebolig, almen bolig, en friplejebolig samt en ustøttet privat plejebolig.

Boligydelsen beregnes til et årligt kronebeløb, som er deleligt med 12.

Hvis boligydelsen er mindre end 348 kr. pr. måned første gang den beregnes, udbetales den ikke.

Boligsikring
Boligsikring beregnes som forskellen mellem 60 % af den årlige boligudgift, og 18 % af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 167.900 kr.

Er der mere end et barn i husstanden forøges indkomstgrænsen med 44.200 kr. for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn.

En enkelt husstand kan højst modtage 49.716 kr. i boligsikring eller 4.143 kr. pr. måned, der dog forhøjes, med

• 25 %, hvis der er mere end fire børn i husstanden
• 50 %, hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, og boligen er egnet herfor
• 50 %, hvis et husstandsmedlem modtager døgnhjælp (borgerstyret personlig assistance).

En boligsikringsmodtager skal altid af sin boligudgift mindst selv betale 28.300 kr. årligt.

Er der ikke børn under 18 år i husstanden, kan boligsikringen, uanset indkomst, ikke være højere end 15 % af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis

• en person i husstanden modtager førtidspension tilkendt efter 01.01.2003
• et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, og boligen er egnet herfor
• et husstandsmedlem modtager døgnhjælp (borgerstyret personlig assistance).

Boligsikringen beregnes til et årligt kronebeløb, som er deleligt med 12.

Hvis boligsikringen ved førstegangsberegningen er mindre end 304 kr. pr. måned, udbetales den ikke.

Ansøgning og udbetaling

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Ansøgning
Det er kun én person, som kan få boligstøtte, selvom man bor flere sammen. Boligstøtten bliver udbetalt til den, der har ansøgt, eller til boligselskabet, som trækker beløbet fra huslejen.

Ansøgning om boligstøtte skal ske digitalt på www.borger.dk. Kan man ikke søge digitalt, kan man søge undtagelse i kommunens borgerservice og få et ansøgningsskema udleveret/tilsendt.

Når man søger boligstøtte, skal alle over 15 år (undtagen egne børn) skrive under på, at ansøgeren må se deres indkomst.

Desuden skal alle over 18 år skrive under på, at de hæfter solidarisk. Det betyder, at alle hæfter for at betale boligstøtte tilbage, hvis der bliver for meget udbetalt.

Underskriften sker med MitID i selvbetjeningsløsningen. Øvrige personer i husstanden skal logge på samtidig med ansøgeren. Det kræver, at alle i husstanden er til stede samtidigt. Er det ikke tilfældet, så kan man gemme midlertidigt og fortsætte, når personen er til stede.

Man skal ikke indsende dokumentation for lønarbejde, men blot oplyse om husstandsindkomsten på ansøgningstidspunktet.

For hovedparten af modtagere af boligstøtte og deres husstand, består husstandsindkomsten kun af indkomster, som er indberettet til Skattestyrelsens eIndkomstregister, der således indeholder tilstrækkelige oplysninger om den månedlige indkomst i husstanden til at kunne beregne boligstøtten.

En mindre del har dog indkomster, som ikke fremgår af indkomstregisteret, f.eks. renteindtægter, indkomst fra selvstændig virksomhed eller enkeltudbetalinger.

I januar måned er det derfor vigtigt at være opmærksom på sin indkomst for hele året, idet disse indkomster alene indberettes som helårsbeløb til forskudsopgørelsen.

Disse indkomster vil som hovedregel medregnes med en tolvtedel af det samlede beløb i den enkelte måneds husstandsindkomst. Disse indkomster fordeles almindeligvis således ligeligt over kalenderårets måneder, uanset hvornår de er til disposition.

Hvis indkomst er forskellig i enkelte måneder, skal man kontakte Udbetaling Danmark via Borger.dk eller telefonisk.

Der kan ske en fravigelse, hvis det dokumenteres, at indkomsten vedrører en afgrænset periode, ved f.eks. ferietillæg og andre engangsbeløb. Her indgår beløbet i beregningen den måned, hvor de beskattes/udbetales. Ved udbetaling af ferietillæg, vil mange opleve at få deres boligstøtte beregnet igen for maj/juni.

Udbetaling Danmark får boligoplysninger fra huslejeregistret ved behandling af ansøgninger.

Udbetaling
Boligstøtten udbetales til lejere, hvor huslejen ikke indberettes til Udbetaling Danmark og direkte til modtagere, som er ejere eller andelshavere.

De fleste almene boligselskaber indberetter huslejen til Udbetaling Danmark. Er det tilfældet, skal man ikke længere oplyse om huslejeændringer. Boligstøtten udbetales direkte til boligorganisationen, der herefter fratrækker beløbet i huslejeopkrævningen.

Boligorganisationerne får oplysninger om borgerens fødselsdato og størrelsen af boligstøtten, men har ikke adgang til oplysninger om borgerens indkomstforhold.

Udbetales boligstøtten direkte til udlejere, er det Udbetaling Danmark, der er ansvarlig for automatisk at regulere boligstøtten, hvis der sker ændringer i lejen.

Modtageren af boligstøtten er forpligtet til at kontrollere, om oplysningerne fra Udbetaling Danmark er korrekte.

Boligstøtte og kontanthjælp
Grænsen for, hvad man samlet kan få i kontanthjælp, afhænger af modtagerens alder, om man er forsørger, og om man er gift, samlevende eller enlig.

Er de samlede ydelser over modtagerens grænse, vil man få mindre i særlig støtte eller boligstøtte. Det er således ikke kontanthjælpen, der bliver sat ned.

Beregning og udbetaling af boligstøtte
Boligstøtten udbetales månedsvis forud. Hvis ansøgningen sker i forbindelse med indflytning, udbetales den fra den første i måneden.

Der skal søges boligstøtte senest en måned efter indflytningen for at være berettiget til boligstøtte fra indflytningsdagen. Modtages ansøgningen senere, kan der først udbetales boligstøtte fra den følgende første efter, ansøgningen er modtaget.

Afhængig af sagsbehandlingstiden kan der opstå en situation, hvor den enkelte borger ikke har økonomiske midler til at afvente udbetaling af boligstøtte, men har behov for en straks-udbetaling. Har man behov for dette, skal man kontakte Udbetaling Danmark, som derefter vil straks behandle og eventuelt udbetale.

Den foreløbige opgørelse af månedens husstandsindkomst danner grundlag for en foreløbig udbetaling af boligstøtte.

Regulering i løbet af året – månedligt tilbageblik
Udbetaling Danmark skal foretage en genberegning af hver måneds boligstøtte (månedligt tilbageblik) ud fra oplysninger fra Skattestyrelsens eIndkomstregister.

Boligstøtten kan derfor være forskellig fra måned til måned, hvis husstandens indkomst er ændret så meget, at man har ret til enten højere eller lavere boligstøtte.

Hvis beregningen viser en afvigelse på mere end 800 kr., og ændringen af indkomsten medfører, at den foreløbige boligstøtte har været mere end 200 kr. for lav eller for høj, sker der regulering. Hvis beløbet er mindre end 800 kr., vil boligstøtten ikke ændre sig.

Viser den månedlige genberegning, at man har fået for lidt udbetalt i månedlig boligstøtte, bliver beløbet udbetalt i form af et tillæg til næste måneds foreløbige boligstøtte.

Har man derimod fået for meget udbetalt, bliver der automatisk foretaget fratræk i den næste måneds boligstøtte.

Der sendes et brev til modtageren, hvoraf det fremgår, at boligstøtten er genberegnet for den pågældende måned, og at det har medført, at for meget udbetalt vil blive fratrukket i næste måneds boligstøtte.

Man har 8 dage til at gøre indsigelse mod oplysningerne og til at sende dokumentation på anden indkomst end den, der fremgår fra Skattestyrelsen. Der kan gøres indsigelse over selve resultatet, men ikke at det trækkes i boligstøtten. Da boligstøttemodtageren skal parthøres, inden ændringen foretages, vil justeringen først blive foretaget to måneder efter.

Har man ingen bemærkninger til oplysningerne, bliver for meget udbetalt boligstøtte fratrukket i næste måneds støtte. Kan hele beløbet ikke indeholdes i boligstøtten, sendes restgælden til opkrævning.

Gæld, som er opstået ved den månedlige genberegning, må fratrækkes den efterfølgende måned uafhængig af borgerens betalingsevne.

Når der ikke har været udbetalt boligstøtte i tre sammenhængende måneder som følge af indkomstændringer, som ikke skyldes ændring i husstandens sammensætning, skal der ansøges om boligstøtte på ny.

Når ansøgning om boligstøtte indgives inden udgangen af den måned, der følger efter den tredje måned, hvor boligstøtte ikke er udbetalt, kan boligstøtte udbetales fra starten af denne måned.

Årlig opgørelse af boligstøtte
Efter kalenderårets udløb foretages en årlig opgørelse af boligstøtten, når årsopgørelsen fra Skattestyrelsen foreligger.

Udbetaling Danmark undersøger herefter, om der i løbet af kalenderåret er taget højde for alt det, der påvirker boligstøttens størrelse, og hvor meget man har haft ret til.

I den årlige opgørelse kan man se, om man skal have penge tilbage, eller om man skal tilbagebetale et beløb. Boligstøtte skal tilbagebetales eller efterbetales, hvis der i løbet af året er blevet udbetalt 250 kr. eller mere for meget eller for lidt i boligstøtte.

Opgørelsen for pensionister sker, når den årlige opgørelse af pensionen er foretaget.

En afgørelse om efterregulering kan kun genoptages, hvis årsopgørelsen medfører en årlig ændring af husstandsindkomsten på mindst 25.000 kr. og der er gjort indsigelse.

Årsomregning
Årsomregning foretages hvert år pr. 1. januar, hvor indkomsterne på boligstøttesagerne opskrives med en generel procentsats.

Udbetaling Danmark sender brev til boligstøttemodtagerne ultimo december. Her gøres opmærksom på eventuelle forskelle mellem de indkomst oplysninger, som Udbetaling Danmark har, og de oplysninger som Skattestyrelsen har.

Hvis der er forskel, skal man meddele de ændrede indkomster til Udbetaling Danmark via selvbetjeningsløsningen på www.borger.dk, med mindre man er undtaget fra digital selvbetjening.