Generelt om boligstøtte
Sidst redigeret d. 15.01.2025
Boligstøtte omfatter boligydelse, boligsikring og lån til betaling af beboerindskud.
Når boligstøtten ydes til folkepensionister og førtidspensionister, hvor førtidspension er tilkendt før 01.01.2003, kaldes boligstøtten for boligydelse og til alle andre for boligsikring.
Boligstøtte kan søges af alle til lejeboliger. Boligstøtte til andels- og ejerboliger ydes kun til husstande, der modtager folkepension, førtidspension, invaliditetsydelse eller, hvor et medlem af husstanden er stærkt bevægelseshæmmet.
Boligstøtte til lejere ydes som tilskud, til ejerboliger ydes det som lån, og til andelsboliger ydes det efter 01.06.2008 kun som lån.
Personer, der modtager social pension fra et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, har også mulighed for at få boligstøtte.
Boligstøtte beregnes og udbetales månedsvis forud af Udbetaling Danmark.
For at være berettiget til boligstøtte skal:
- man have fast bopæl her i landet
- boligen benyttes til helårsbeboelse
- boligen have køkken med indlagt vand og forsvarligt afløb for spildevand (lejlighed) - det gælder dog ikke for visse ældreboliger og for kollektive bofællesskaber.
Ved beregning af boligstøtte indgår:
- husstandens indkomst og formue
- boligudgiftens størrelse
- boligens størrelse
- antallet af personer i husstanden.
Se mere i afsnit Hvad indgår i beregning af boligstøtte.
Man kan ikke få boligstøtte til et enkelt værelse.
På www.borger.dk er der mulighed for at foretage en vejledende beregning af boligstøtte.
Det anbefales, at man ved forespørgsler til Udbetaling Danmark beder om at få elektronisk eller skriftligt svar og med angivelse af de regler, der ligger til grund for svaret.
Kollektive bofællesskaber
Beboere i bofællesskaber kan få boligstøtte beregnet, i forhold til den enkelte beboer i bofællesskabet frem for i forhold til den samlede husstand.
Et kollektivt bofællesskab er et bofællesskab, der deles om en bolig med fælles køkken. Hovedreglen er, at den fælles bolig skal have mindst ét beboelsesrum mere end antallet af beboere. Boligstøtte til individuelle bofællesskaber, hvor hver beboer har sin egen bolig med eget køkken, fx. et opgangsfællesskab med fællesboligareal, ydes efter de almindelige regler.
Boligstøtte til beboere i et bofællesskab kan ydes i fire typer bofællesskaber:
- Særlige bofællesskaber (botilbud) for personer med socialt betingede behov, dvs. psykisk sygdom, handicap, hjemløshed, demens
- 55+ bofællesskaber - mindst fem personer, der alle er fyldt 55 år
- Almene kollektive bofællesskaber, som består af mindst fem personer - børn medregnes ikke. Er bofællesskabet etableret før 01.01.1998, kan der opnås boligstøtte i bofællesskaber, der består af mindst 3 personer
- Kollektive bofællesskaber som består af mindst 3 værelser, men ikke fem.
Salg af bolig med henblik på leje
Det er ikke ualmindeligt, at ældre sælger deres ejerbolig til deres børn, som herefter udlejer boligen til forældrene.
Hvis lejen fastsættes særligt højt, kan der gives afslag på boligstøtte eller bestemmes, at boligstøtte ydes med et nedsat beløb.
Svarer den fastsatte leje derimod til lejeniveauet for tilsvarende lejemål i lokalområdet, kan der ikke gives afslag om boligstøtte alene med begrundelse om, at salget er tilrettelagt med henblik på at opnå boligstøtte.
Udlejning af værelse
Hvis man udlejer et eller flere værelser, får det betydning for den udbetalte støtte.
- Ved udlejning til fremmed logerende nedsættes boligudgiften og det støtteberettigede areal forholdsmæssigt efter det antal værelser, der udlejes.
- Ved udlejning til egne børn eller børnebørn, både under og over 18 år, indgår de som en del af husstanden. Deres indtægt skal indgå i den samlede husstandsindkomst.
Begge beregninger er indviklede, kontakt Udbetaling Danmark, tlf. 70 12 80 63.
Ophør
Ved fraflytning bortfalder boligstøtten fra fraflytningsdagen. Det gælder selv om, man betaler husleje i en periode, efter man er flyttet, f.eks. mens boligen bliver sat i stand.
Hvis boligtageren dør, ophører boligstøtten ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket.
Flytter man fra boligen, er det vigtigt at være opmærksom på at søge boligstøtte til den nye bolig. Før Udbetaling Danmark kan behandle en ny ansøgning om boligstøtte, skal man melde flytning til folkeregisteret. Det kan man tidligst gøre fire uger før flytningen.
Boligstøtten kan også ophøre, hvis indkomsten stiger, så man ikke længere er berettiget, eller hvis der flytter en anden person ind i boligen. Den fælles indkomst kan betyde, at man ikke længere er berettiget til boligstøtte.
Oplysningspligt
Man skal ikke oplyse Udbetaling Danmark, hvis husstandens indkomst ændrer sig i løbet af året. Udbetaling Danmark får hver måned besked herom fra Skattestyrelsen. Læs mere i Regulering i løbet af året under afsnittet Ansøgning og udbetaling under Boligstøtte.
Man har dog stadig oplysningspligt om
- indkomster fra selvstændig virksomhed
- indkomst fra udenlandsk arbejdsgiver
- ændringer i antallet af personer i husstanden
- flytning - også selvom man har givet besked til folkeregistret
- ophold i udlandet i mere end 6 måneder
- udlejning af hele eller dele af boligen.
Husk at meddele ændringer i huslejens størrelse, medmindre man bor til leje i et alment boligselskab, der indberetter huslejen til Udbetaling Danmark.
Hvad indgår i beregning af boligstøtte?
Sidst redigeret den 15.01.2025
Husstandens indkomst
Til den personlige indkomst medregnes fx:
- social pension (folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension)
- andre pensionsordninger (ATP og andre skattepligtige pensioner)
- løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og indbetalinger til ATP og fradragsberettigede pensionsordninger)
- uddannelsesstøtte
- arbejdsløshedsdagpenge
- sygedagpenge
- kontanthjælp
- honorarer
- indtægt ved selvstændig virksomhed
- positiv kapitalindkomst (renteindtægter efter fradrag af renteudgifter)
- aktieindkomst, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr.
- evt. formuetillæg.
Vær opmærksom på, at ældrechecken ikke indgår i opgørelsen af husstandens indkomst, ligesom børns indtægter ikke indgår i den samlede husstandsindkomst.
Husstandens formue
Formuen består af registreret og uregistreret formue.
Den registrerede formue omfatter
- indestående i pengeinstitutter
- kursværdien af obligationer
- pantebreve i depot
- kursværdien af deponerede børsnoterede aktier
- kursværdien af investeringsforeningsbeviser
- restgæld til realkreditinstitutter, reallånefonde, pengeinstitutter, pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber, kontokortordninger, pantebreve i depot og studiegæld
- ejendomsværdien af fast ejendom
- gæld vedrørende boligydelseslån og gæld vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter
- værdien af andelsbolig - friværdien opgøres ud fra værdien af andelskronen fastsat af generalforsamlingen, men der er mulighed for at opgøre friværdien ud fra salgspriserne på sammenlignelige andelsboliger.
Den uregistrerede formue omfatter
- kontante beholdninger
- private tilgodehavender, herunder tilgodehavender i udlandet
- fast ejendom i udlandet
- andre værdipapirer, f.eks. gældsbreve i forbindelse med lån til børn
- værdien af biler, skibe og andre fartøjer
- egen kapital i virksomheder og anden gæld.
Den uregistrerede formue indgår kun i den samlede formue, hvis summen af de nævnte elementer i alt overstiger 100.000 kr.
Den samlede formue kan være såvel positiv som negativ. Er den negativ, har den ingen beregningsmæssig betydning for boligstøtten.
Udbetalte erstatninger indgår som hovedregel ikke i opgørelse af formuen. Indsæt derfor erstatninger på en særskilt konto til dokumentation overfor Udbetaling Danmark.
Børns formue, herunder båndlagte formue, indgår ikke i opgørelsen. Rente af formuen indgår i opgørelsen.
Hvis formuen falder med mere end 100.000 kr. i løbet af året, kan der ske ny beregning af formuetillægget. Hvis formuen stiger i løbet af året, skal der ikke ske ny beregning af tillægget. Forøgelse af formuen får først betydning det efterfølgende år.
Boligudgiftens størrelse
Boligudgiften beregnes som den ”rå” leje. Udgifter til varme, varmt vand og el samt fællesantenne ikke må medregnes.
Hvis lejen indeholder varme, varmt vand og elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med et beløb pr. m2 (boligens bruttoareal).
Lejen forhøjes med et beløb pr. m2 (boligens bruttoareal), hvis
- beboeren betaler for vandforbrug ud over lejen
- beboeren har pligt til at vedligeholde lejligheden helt eller delvist
- lejligheden opvarmes fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg (fjernvarme, naturgas m.v.)
- lejligheden opvarmes udelukkende med el eller gas, og den fulde varmeudgift betales udover lejen.
- 5 % pr. barn i husstanden, dog max. 20 %
- 50 %, når et medlem af husstanden er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor
- 50 %, når et medlem af husstanden modtager døgnhjælp (borgerstyret personlig assistance).
Der er intet maksimum for boligydelse til en visiteret plejebolig, ældrebolig, friplejebolig samt en ustøttet privat plejebolig.
Store lejeudgifter
Der kan træffes afgørelse om, at boligstøtten skal nedsættes, hvis det vurderes, at den aftalte leje i væsentlig grad overstiger det sædvanlige niveau for tilsvarende lejemål i lokalområdet.
Udbetaling Danmark skal foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag. Der skal foreligge dokumentation for størrelsen af lejen for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse i lokalområdet, og der må ikke sættes faste grænser for lejens størrelse.
Overstiger lejen halvdelen af husstandens indkomst, skal det, efter en samlet vurdering af husstandens økonomiske og personlige forhold, bestemmes, om boligstøtte kan ydes.
Udbetaling Danmark kan indbringe lejens størrelse for huslejenævnet.
Boligens størrelse
Uanset boligens størrelse gives kun boligstøtte op til 65 m2 til den første person i husstanden. For hver følgende person medregnes yderligere 20 m2.
Bor en person alene i en bolig på 100 m2, eller to personer i en bolig på 100 m2, medregnes henholdsvis kun 65/100 og 85/100 af huslejen, når boligstøtten beregnes.
Arealet opgøres som bruttoetagearealet, der er boligens areal med tillæg af areal for trappeopgange og udenoms arealer mv.
Hvis en stærkt bevægelseshæmmet har en bolig, der er velegnet for bevægelseshæmmede, gives støtte til 75 m2 for den første person i husstanden.
Ved bedømmelsen af, om en person er stærkt bevægelseshæmmet, lægges vægt på oplysninger om helbredsforhold og funktionsniveau samt brug af hjælpemidler fx kørestol og lift.
Boligudgiften for pensionister ændres ikke, hvis arealgrænserne (arealdispensation) overskrides som følge af
- at en pensionist bliver alene, fordi en ægtefælle eller samlever gennem de sidste 5 år dør eller kommer på plejehjem eller i plejebolig. Her skal der ydes boligydelse til samme areal som før dødsfaldet eller flytningen til plejehjem eller plejebolig
- at en efterlevende ægtefælle bliver berettiget til social pension inden 6 måneder efter ægtefællens død.
Antallet af personer i husstanden
Som medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeboende børn under 18 år og andre, der har fast ophold i boligen uden at være logerende.
Det er normalt tilmeldingen til folkeregisteret, der er udtryk for, om en person har fast ophold.
Der tages udgangspunkt i ansøgerens oplysninger ved vurderingen af, om en person er husstandsmedlem eller logerende (fremlejetager). Ved afgørelsen lægges der vægt på den pågældendes råderet over boligen.
Beregning af boligstøtte
Sidst redigeret d. 15.01.2025
Boligydelse
Boligydelse beregnes som forskellen mellem 75 % af den årlige boligudgift, efter et tillæg på 8.100 kr., og 22,5 % af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 192.200 kr.
Man skal altid selv betale mindst 11% af husstandsindkomsten, dog mindst 20.300 kr.
Er der mere end et barn i husstanden forøges indkomstgrænsen med 50.600 kr. for hvert barn ud over et barn op til og med fire børn.
En enkelt husstand kan højst modtage 56.892 kr. i boligydelse eller 4.741kr. pr. måned, der dog forhøjes med
- 25 %, hvis der er 4 eller flere børn i husstanden
- 50 %, hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, og boligen er egnet herfor
- 50 %, hvis et husstandsmedlem modtager døgnhjælp (borgerstyret personlig assistance)
Der er intet maksimum for boligydelse til en visiteret plejebolig, ældrebolig, almen bolig, en friplejebolig samt en ustøttet privat plejebolig.
Boligydelsen beregnes til et årligt kronebeløb, som er deleligt med 12.
Hvis boligydelsen er mindre end 348 kr. pr. måned første gang den beregnes, udbetales den ikke.
Boligsikring
Boligsikring beregnes som forskellen mellem 60 % af den årlige boligudgift, og 18 % af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 167.900 kr.
Er der mere end et barn i husstanden forøges indkomstgrænsen med 44.200 kr. for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn.
En enkelt husstand kan højst modtage 49.716 kr. i boligsikring eller 4.143 kr. pr. måned, der dog forhøjes, med
- 25 %, hvis der er mere end fire børn i husstanden
- 50 %, hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, og boligen er egnet herfor
- 50 %, hvis et husstandsmedlem modtager døgnhjælp (borgerstyret personlig assistance).
En boligsikringsmodtager skal altid af sin boligudgift mindst selv betale 28.300 kr. årligt.
Er der ikke børn under 18 år i husstanden, kan boligsikringen, uanset indkomst, ikke være højere end 15 % af boligudgiften. Dette gælder dog ikke, hvis
- en person i husstanden modtager førtidspension tilkendt efter 01.01.2003
- et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, og boligen er egnet herfor
- et husstandsmedlem modtager døgnhjælp (borgerstyret personlig assistance).
Boligsikringen beregnes til et årligt kronebeløb, som er deleligt med 12.
Hvis boligsikringen ved førstegangsberegningen er mindre end 304 kr. pr. måned, udbetales den ikke.
Indhold hentes