Pension, hvis man har boet i udlandet

Sidst redigeret den 15.01.2024

Indfødsret
Retten til pension optjenes på baggrund af det antal år, man har haft fast bopæl i Danmark, dog mindst 3 års bopælstid.

Man kan få pension, selvom man ikke er dansk statsborger, hvis man har boet mindst 10 år i Danmark mellem det 15. år og folkepensionsalderen, og heraf mindst 5 år op til folkepensionsalderen.

Der gælder dog forskellige regler alt efter hvilket land man kommer fra. Statsborgere fra andre EU- eller EØS-lande kan optjene ret til dansk pension efter blot 1 års bopæl i Danmark.

Det har ingen betydning for ens folkepension, at Storbritannien har forladt EU. Storbritannien og EU har lavet en aftale, som fortsat sikrer en ret til pension, selvom Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Som grænsegænger optjener man som udgangspunkt ret til dansk pension, hvis man har lønnet arbejde eller arbejder som selvstændig i Danmark, selvom man bor i et andet land.

Det er vigtigt, at man gemmer dokumentation for sine arbejdsforhold i Danmark, da der ikke findes offentlige registre, der kan dokumentere ens ansættelser.

Bopæl
Ved ansøgning om folkepension er der krav om bopæl i Danmark. Der ses dog bort fra kravet, hvis man er dansk statsborger og har haft fast bopæl her i landet i mindst 30 år mellem det 15. år og folkepensionsalderen.

Forsikringsperioder eller arbejdsperioder i et EU/EØS-land kan tillægges i forhold til opgørelse af de 30 år.

Optjening
Optjeningsprincippet for folkepensionister baseres på den faktiske bopælstid her i landet mellem det 15. år og folkepensionsalderen. Flere bopælsperioder sammenlægges.

Fra 01.01.2021 får flygtninge ikke længere medtaget deres bopælsår fra oprindelseslandet, eller fra et andet tidligere bopælsland, hvor de har været anset som flygtninge.

Brøkpension til folkepensionister
En person skal i dag have boet her i landet i 40 år fra det fyldte 15. år og indtil folkepensionsalderen for at få ret til fuld pension.

Bliver man folkepensionist 01.07.2025 eller senere skal man have boet i Danmark i mindst 9/10-dele af årene fra det fyldte 15. år og indtil ansøgers folkepensionsalder, for at få fuld pension.

Ved anvendelsen af optjeningsprincippet sidestilles med bopæl i Danmark

• ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed
• ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse (f.eks. Danida)
• ophold i udlandet som ansat i dansk firmas filial eller datterselskab
• ophold i udlandet med henblik på uddannelse
• forhyring med dansk skib.

Ægtefællen til den, der har ophold i udlandet, optjener som hovedregel også bopælstid, bortset fra forhyring på dansk skib.

Danske statsborgere, der bor eller arbejder i et andet EU/EØS-land, og som optjener ret til social pension i dette land, kan ikke samtidig være undergivet dansk lovgivning, og optjener derfor ikke samtidig ret til dansk pension under ophold i det pågældende land.

Det samme gælder, hvis man bor i Danmark og arbejder i et EU/EØS-land, hvor man optjener ret til social pension.

Opholdstider i udlandet medregnes således ikke til dansk pension, hvis man under udlandsopholdet optjener ret til udenlandsk social pension.

Ophold på Grønland og Færøerne medregnes ved opgørelse af bopælstiden, hvis man bor i Danmark og søger folkepensionen fra Danmark. Har man fast bopæl på Grønland og Færøerne, skal man søge pension efter de lokale love.

Har man bopæl i et EU/EØS-land, kan man muligvis få pension fra hvert af EØS-landene, hvor man har arbejdet eller indbetalt bidrag i mindst et år.

Udbetaling Danmark - International Pension, tlf. 70 12 80 55, kan vejlede.

Beregning af brøkpension
Hvis man ikke har boet det nødvendige antal år i Danmark, for at få fuld folkepension, vil den sædvanlige beregning af grundbeløb og pensionstillæg først blive foretaget, for at beregne om beløbene skal reguleres på grund af anden indtægt. Læs mere i afsnit Beregning af folkepension. Herefter vil grundbeløb og pensionstillægget blive nedsat på grund af de manglende bopælsår.

Ældrechecken vil også blive nedsat i forhold til antallet af bopælsår.

Derimod vil en brøkpensionist ikke få nedsat helbredstillæg, varmetillæg eller boligydelse.

En brøkpensionist kan, efter en konkret individuel vurdering af behovet, søge om supplement til den løbende forsørgelse eller til enkeltudgifter efter bestemmelsen om personligt tillæg. Se afsnit Særlige personlige tillæg.

Brøkpension til førtidspensionister og seniorpensionister
Optjeningsprincippet for førtidspension, seniorpension og tidlig pension giver ret til fuld pension for personer under folkepensionsalderen, hvis den faktiske bopælstid ved tilkendelse af pension udgør mindst 4/5 af perioden fra det fyldte 15. år og til det tidspunkt, hvor der ydes pension (teoretisk mulig bopælstid), hvis man når folkepensionsalderen inden 01.07.2025.

Overgangsregler 
Reglerne for optjening blev skærpet fra 1. juli 2018. Der er i den forbindelse indført en overgangsordning.

Når man folkepensionsalderen efter 01.07.2025, er man omfattet af optjeningsreglen om 9/10 i stedet. Personer, der er tilkendt førtidspension før 01.07.2018 bibeholder retten til optjening efter 4/5, selvom de opnår folkepensionsalderen efter 01.07.2025.

For "nye" førtidspensionister, (tilkendt førtidspension efter 01.01.2003) og seniorpensionister, der modtager brøkpension, kan der ydes supplerende hjælp efter aktivloven. Den samlede hjælp, dvs. brøkpension og hjælp efter aktivloven kan højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld førtidspension/seniorpension.

Minimumbeløbet skal svare til den kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse borgeren måtte være berettiget til og maksimum, hvad der svarer til fuld førtidspension. 

Er det en brøkpensionist på "gammel" førtidspension (før 01.01.2003) med mulighed for helbredstillæg, varmetillæg og boligydelse vil disse ydelser ikke blive nedsat som følge af brøken.

En brøkpensionist på "gammel" førtidspension kan, ligesom en brøkpensionist på folkepension, søge et særligt personligt tillæg som supplement efter en individuel konkret vurdering af behovet.

Ved overgang fra førtidspension til folkepension udbetales folkepensionen med samme brøk, dvs. samme antal 40/20-dele. Man optjener ikke flere bopælsår, efter man er tilkendt førtidspension.