Merudgiftsydelse ved handicap
Sidst redigeret den 15.01.2024
Betingelser
Personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der har en varig og svært nedsat funktionsevne og som har betydelige hjælpeforanstaltninger, kan få dækket merudgifter. Behovet for hjælp til Merudgifter, skal vurderes i forhold til personer uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
Med varigt nedsat funktionsevne forstås en:
- langvarig lidelse, hvis
- konsekvenser er indgribende i ens daglige tilværelse, og som medfører, at
- der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger
Hjælpeforanstaltninger kan være:
- fleksjob, Ny førtidspension bevilliget efter 2003
- hjælpemidler
- handicapbil
- ledsagelse
- BPA (Borgerstyret, personlig Assistance)
- boligindretning
- kørselsordninger
Forsørgelsesgrundlaget har ingen betydning. Dog er førtidspensionister efter de gamle regler ikke umiddelbart omfattet af ordningen, medmindre pensionen er gjort hvilende, eller man modtager kontant tilskud til hjemmehjælp/hjemmepleje eller BPA (borgerstyret personlig assistance) efter Serviceloven.
Hvis man har udsat sin folkepension, fortsætter merudgiftsydelsen indtil man får udbetalt folkepension.
Det er en forudsætning, at merudgiften ikke kan dækkes efter anden lovgivning.
Der findes ikke en liste over hvilke lidelser/funktionsevnenedsættelser, der giver tilskud. Hvis borgeren har flere lidelser, er det den samlede vurdering af borgerens situation, der er afgørende for tilskuddets størrelse.
Udmåling
Merudgiften gøres op og beløbet rundes op til nærmeste kronebeløb, som er deleligt med 100.
Beregningen af merudgifter skal fortages på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte. Ved merudgifter over 2.846 kr. pr. måned, skal borgeren dog kunne dokumentere merudgifterne. Kravet gælder alle merudgifterne og ikke kun den del, der ligger over de 2.875 kr.
Merudgifter mellem 608 kr. - 1.707 kr. giver en ydelse på 1.138 kr.
Merudgifter 1.708 kr. - 2.846 kr. giver en ydelse på 2.277 kr.
Merudgifter over 2.846 kr. dækkes med det faktiske beløb.
Ydelsen kan f.eks. dække udgifter til
- bistand til "håndsrækninger" fx at få skiftet en elpære, få pudset vinduer og få købt ind, hvis borgeren er i arbejde
- egenbetaling af tilskudsberettiget medicin, der gives som følge af den nedsatte funktionsevne
- egenbetaling af særlige ernæringspræparater ud over det tilskud, der evt. kan ydes af det offentlige
- flytning
- havearbejde og snerydning
- ekstra vask.
Desuden kan der dækkes merudgift til
- specialvarer til insulinkrævende diabetikere
- glutenfri kost til ansøger med særlig svær cøliaki
- personer med svær mælkeallergi.
Sker der ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter, skal tilskuddet ændres fra måneden efter den meddelte stigning.
Ophør
Merudgiftsydelsen ophører, når man opnår ret til folkepension. Har man opsat folkepensionen, kan merudgiftsydelsen dog fortsat udbetales.
Kommunen skal ved overgang til folkepension vejlede den enkelte om muligheden for at søge tillæg til folkepensionen.
Indhold hentes