Hvem arver ifølge arveloven

Sidst redigeret den 15.01.2024

Hvis man ønsker at ens arv skal fordeles efter reglerne i arveloven, behøver man ikke at oprette et testamente. Har man derimod andre ønsker til fordelingen og til, hvem der skal arve, bør man oprette et testamente.

Arveloven har tre arveklasser, alt efter familieforholdene:

1. arveklasse: Ægtefælle og børn
Hvis der både er ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene arver tilsammen den anden halvdel, som deles lige mellem dem. Er et af børnene døde, arver vedkommendes børn andelen.

Der udbetales kun arv, hvis boet skiftes (deles mellem arvingerne). Ægtefællen har nemlig ret til at vælge at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde hverken efterlader sig fuldstændigt særeje eller særbørn.

Uskiftet bo betyder, at længstlevende overtager det fælles bo til fri rådighed. Det fælles bo deles først, når længstlevende ønsker det, gifter sig igen eller dør. Det fælles bo deles også, hvis det bevises, at længstlevende misbruger sin rådighed over det uskiftede bo. Se nærmere under afsnittet Behandling af afdødes bo under Hvad sker der, når en person dør?

Har afdøde ingen børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn (livsarvinger), arver længstlevende ægtefælle det hele. Hvis længstlevende dør uden at efterlade sig testamente, børn eller ny ægtefælle, bliver boet delt med halvdelen til førstafdødes slægt og halvdelen til længstlevendes slægt. Er der kun arveberettigede slægtninge efter den ene ægtefælle, arver disse hele boet.

Er afdøde ugift, men efterlader sig livsarvinger, arver børnene alt til lige deling. Er et barn afgået ved døden før afdøde, er det afdøde barns børn, der arver i det døde barns sted.

Svigerbørn og stedbørn er ikke arvinger ifølge loven.

Børn, der er adopteret efter 01.10.1972, ligestilles med biologiske børn. Det samme gør børn, der er adopteret mellem 1957 og 1972 som udgangspunkt, men her kan være taget arveretsforbehold, så der gælder særlige betingelser.

Børn, adopteret før 1957 har både arveret efter den biologiske familie og adoptanterne (men ikke adoptantfamilien i øvrigt). Også her kan adoptanterne have taget arveretsforbehold.

Afdelingen "Børn2" i Ankestyrelsen kan oplyse om eventuelt forbehold i adoptionsbevillingen, www.ast.dk, tlf. 33 41 12 00.

2. arveklasse: Forældre og søskende
Er der hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver afdødes forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde, arver vedkommendes eventuelle øvrige børn. Er begge forældre døde, arver deres børn – det vil sige afdødes søskende og halvsøskende. Lever en af afdødes søskende ikke længere, arver vedkommendes efterkommere.

3. arveklasse: Bedsteforældre, farbrødre, morbrødre, fastre og mostre
Er der heller ikke forældre, søskende eller søskendebørn, arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn.

Herreløst gods
Papirløst samlevende har ikke arveret efter hinanden, og fætre og kusiner er ikke arvinger ifølge loven.

Er der således hverken bedsteforældre, farbrødre, fastre, morbrødre eller mostre, vil den danske stat arve boet som ”herreløst gods”. Det gælder dog kun, hvis der ikke er oprettet et testamente.

Arveafkald
Hvis man ikke ønsker at arve, kan man give arveafkald. Man kan både give arveafkald før og efter dødsfaldet. Hvis man giver arveafkaldet før dødsfaldet, skal man gøre det overfor arvelader. Hvis man giver arveafkald efter dødsfaldet, skal man før den endelige boopgørelse indleveres til Skifteretten og boet udloddes, meddele det til Skifteretten. 

Det er vigtigt at tage stilling til om arveafkaldet skal gives til fordel for ens livsarvinger (børn, børnebørn mv.), eller om det også skal omfatte dem, således de heller ikke arver. Man kan give arveafkald for en del af arven, ligesom man kan give arveafkald imod et vederlag. Da der er mange juridiske overvejelser ifm. et arveafkald, anbefales det, at man søger rådgivning hos en advokat.