Hvem arver ifølge arveloven

Sidst redigeret den 15.01.2025

Hvis man ønsker, at ens arv skal fordeles efter reglerne i arveloven, behøver man ikke at oprette et testamente. Har man derimod andre ønsker til fordelingen og til, hvem der skal arve, bør man oprette et testamente.

Arveloven har tre arveklasser, alt efter familieforholdene:

1. arveklasse: Ægtefælle og børn
Hvis man efterlader både ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen, og børnene arver tilsammen den anden halvdel, som deles lige mellem dem. Er et af børnene døde, arver vedkommendes børn andelen.

Der udbetales kun arv, hvis boet skiftes (deles mellem arvingerne). Ægtefællen har nemlig ret til at vælge at sidde i uskiftet bo, hvis afdøde hverken efterlader sig fuldstændigt særeje eller særbørn (børn fra et andet forhold).

Uskiftet bo betyder, at længstlevende overtager det fælles bo til fri rådighed. Det fælles bo deles først, når længstlevende ønsker det, gifter sig igen eller dør. Det fælles bo deles også, hvis det bevises, at længstlevende misbruger sin rådighed over det uskiftede bo. Se mere i afsnittet Behandling af afdødes bo under Hvad sker der, når en person dør?

Har afdøde ingen børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn (livsarvinger), arver ægtefællen det hele. Hvis længstlevende ægtefælle så dør uden i mellemtiden at have fået børn eller ny ægtefælle, så arver førstafdødes slægt halvdelen og længstlevendes slægt den anden halvdel, medmindre der er oprettet testamente. Det har ikke nogen betydning, hvor længe der går imellem de to dødsfald. Er det kun den ene ægtefælle, som har slægtninge med arveret, så arver de det hele.

Er afdøde ugift, men efterlader sig livsarvinger, arver børnene alt til lige deling. Er et barn afgået ved døden før afdøde, er det afdøde barns børn, der arver i det døde barns sted.

Svigerbørn og stedbørn er ikke arvinger ifølge loven.

Børn, der er adopteret efter 01.10.1972, ligestilles med biologiske børn. Det samme gør børn, der er adopteret mellem 1957 og 1972 som udgangspunkt, men her kan være taget arveretsforbehold, så der gælder særlige betingelser.

Børn, adopteret før 1957 har både arveret efter den biologiske familie og adoptanterne (men ikke adoptantfamilien i øvrigt). Også her kan adoptanterne have taget arveretsforbehold.

Ankestyrelsen kan oplyse om eventuelt forbehold i adoptionsbevillingen - www.ast.dk - tlf. 33 41 12 00.

2. arveklasse: Forældre og søskende
Er der hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver afdødes forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde, arver vedkommendes eventuelle øvrige børn.

Er begge forældre døde, arver deres børn – det vil sige afdødes søskende og halvsøskende. Lever en af afdødes søskende ikke længere, arver vedkommendes efterkommere - det vil sige afdødes nevøer og niecer.

3. arveklasse: Bedsteforældre og deres børn
Er der heller ikke forældre, søskende eller søskendebørn, arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn - det vil sige afdødes moster/morbror/faster/farbror.

Ingen arvinger efter loven?
Ugifte samlevende arver ikke hinanden efter arveloven. Fætre og kusiner er heller ikke arvinger ifølge loven.

Er der således hverken bedsteforældre, farbrødre, fastre, morbrødre eller mostre, vil den danske stat arve boet som ”herreløst gods”. Det gælder dog kun, hvis der ikke er oprettet et testamente.

Arveafkald
Hvis man ikke ønsker at arve, kan man give arveafkald. Man kan både give arveafkald før og efter dødsfaldet. Hvis man giver arveafkaldet før dødsfaldet, skal man gøre det overfor vedkommende, som man står til at arve efter. Hvis man giver arveafkald efter dødsfaldet, skal man meddele det til Skifteretten, før den endelige boopgørelse indleveres og boet udloddes.

Det er vigtigt at tage stilling til, om arveafkaldet også skal gælde ens livsarvinger (børn, børnebørn mv.), eller om de fortsat skal arve. Man kan give arveafkald for en del af arven, ligesom man kan give arveafkald imod et vederlag. 

Hvis man overvejer at give afkald på arv, så anbefaler Ældre Sagen, at man søger rådgivning hos en advokat, da der er mange juridiske overvejelser i forbindelse med sådan en beslutning.