Gæld til det offentlige

Sidst redigeret den 15.01.2024

Skylder man penge til det offentlige, fx til Skattestyrelsen, politiet, DSB, Udbetaling Danmark, kommunen eller anden offentlig myndighed, bør man begynde med at få en aftale med myndigheden om, hvordan gælden skal tilbagebetales. Hvis man kan aftale en afdragsordning, som overholdes, vil man kunne spare den relativt høje rente, som tilskrives fordringer, der sendes til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Når myndighedens betalingsfrist er overskredet, og man ikke har indgået aftale om en afdragsordning, eller reageret på de rykkere, den offentlige myndighed har sendt, vil gælden blive sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen kan godt inddrive gæld, uden at man har modtaget rykkere eller har fået skriftligt besked om, at gælden er overdraget til inddrivelse i Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen har følgende muligheder for at inddrive den offentlige gæld: 

• Modregning i overskydende udbetalinger fra det offentlige

• Betalingsordninger (frivillige og tvungne)
• Lønindeholdelse ved forhøjelse af trækprocent
• Udlæg i skyldneres ejendele

Gældsstyrelsen kan vælge mellem de forskellige inddrivelsesmuligheder, ligesom flere inddrivelseskridt kan iværksættes samtidig.

Har man penge til gode i det offentlige system, fx overskydende skat, vil modregning ofte være det første inddrivelsesskridt. Tilgodehavendet vil så blive brugt til at nedskrive gælden. 

Ved betalingsordninger bliver der fastsat en afdragsprocent ud fra faste satser, som tager udgangspunkt i ens nettoindkomst, og om man har forsørgerpligt eller ej. Nettoindkomsten er den årlige indkomst fratrukket AM-bidrag, pensionsindbetalinger og skat. Har man fx en nettoindkomst på højest 133.589 kr. om året, er afdragsprocenten altid 3 eller 4% alt efter, om man har forsørgerpligt eller ej.

Indkomstintervaller og afdragsprocenter, som også anvendes i forbindelse med lønindeholdelse, fremgår af gældsinddrivelsesbekendtgørelsen.

Gældsstyrelsen kan også inddrive gælden ved at forhøje skyldnerens trækprocent, så der bliver mindre udbetalt i løn, dagpenge, pension eller anden a-indkomst. Lønindeholdelsesprocenten er forud fastlagt afhængig af ens årlige nettoløn, som beskrevet ovenfor, og om man har forsørgerpligt eller ej. Før Gældsstyrelsen foretager indeholdelse i løn, dagpenge eller pension, sendes der et varsel herom, som koster 300 kr. i gebyr for skyldneren.

Der er ikke fastsat en nedre indtægtsgrænse for, hvornår Gældsstyrelsen kan forhøje trækprocenten. Der skal dog være nok tilbage af indkomsten - efter fradrag for bl.a. rimelige boligudgifter - til at sikre, at skyldneren og dennes familie kan eksistere. Dette rådighedsbeløb er for 2024 fastsat til 7.240 kr. om måneden for enlige og 12.280 kr., hvis skyldneren har ægtefælle eller samlever. For et par vil rådighedsbeløbet blive beregnet således: 12.280:2 = 6.140 kr. for hver part.

Beløbet forhøjes med 1.970 kr. pr. barn, hvis man har børn under 2 år, 2.520 kr. for børn mellem 2 og 7 år og 3.630 kr. for børn mellem 7 og 18 år.

Gældsstyrelsen kan også foretage udlæg i skyldnerens ejendele, fx fast ejendom, bil, eller værdifuldt indbo og derefter sætte ejendelene på tvangsauktion. Skyldneren skal betale et gebyr på 450 kr. for tilsigelse til udlægsforretning. 

Eftergivelse
Hvis man har en gæld til det offentlige, der er så stor, at man ikke er i stand til at betale den, og heller ikke inden for de nærmeste år har udsigt til det, kan man på borger.dk søge om eftergivelse af gælden.

Ved afgørelse om eftergivelse vil Gældsstyrelsen vurdere skyldnerens indtægter, udgifter, formue, gæld, gældens alder, måden den er opstået på og evt. afvikling indtil nu.

I 2023 er der indført en ny mulighed for eftergivelse af gæld på over 50.000 kr., for visse gældstyper. Skyldneren skal opfylde en række objektive betingelser, der viser pågældendes vilje og evne til at komme af med gælden, fx ved at finde arbejde eller gennemføre en uddannelse. Eftergivelsen sker ved, at skyldnerens gæld til det offentlige nedsættes med op til 50 pct., dog kan eftergivelsesbeløbet højst udgøre 100.000 kr.

Andre ændringer i loven om inddrivelse af gæld til det offentlige
I løbet af 2023 er der sket flere ændringer i loven om inddrivelse af gæld til det offentlige med henblik på at styrke og effektivisere det offentliges gældsinddrivelse. Hovedformålet er, at flere skal afdrage på deres gæld. Udover indførelse af en forenklet model for lønindeholdelse, er inddrivelsesrenten nedsat med 4%, så flere skyldnere får mulighed for hurtigere at afdrage deres gæld til det offentlige.

Desuden er der indført en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld, så Gældsstyrelsen automatisk kan afskrive gæld for skyldnere med en samlet gæld på under 200 kr. 

Klage
Hvis man er utilfreds med Gældsstyrelsens afgørelser eller med selve sagsbehandlingen, kan man enten klage over afgørelsen eller indbringe afgørelsen for en domstol. Fristen for at klage er 3 måneder, efter man har modtaget brev med afgørelsen.

Gældsstyrelsen kan på baggrund af klagen træffe en ny afgørelse i sagen. Hvis Gældsstyrelsen efter en ny vurdering af sagen fastholder afgørelsen, sendes klagen til Skatteankestyrelsen sammen med en udtalelse om sagen.

Man kan klage ved at sende en mail via skat.dk/tastselv eller sende sin klage med posten til:

Gældsstyrelsen
Postboks 49, 4930 Maribo
Tlf. 70 15 73 04 man 9-17, tirs-tors 9-16 og fre 9-14.