Bevilling

Sidst redigeret den 15.01.2024

Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal give den enkelte mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt, så man bliver mindre afhængig af andres hjælp.

Hjælpemidler og forbrugsgoder bevilges af kommunen uafhængigt af ansøgerens økonomi og formue. Det er en forudsætning for bevilling efter reglerne i den sociale lovgivning, at der ikke kan ske bevilling efter anden lovgivning.

Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder, som man har anskaffet inden bevillingen er givet.

Betingelser
Kommunen skal yde støtte, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet

• i væsentlig grad kan afhjælpe varige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
• er nødvendigt for, at den pågældende kan være i arbejde.

Det er ikke en betingelse, at man bliver helt selvhjulpen, for at man kan få bevilget et hjælpemiddel. Fx kan man godt få en kørestol, selv om det er andre, der skal skubbe kørestolen.

Der skal ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Ved vurderingen skal der tages hensyn til den enkeltes behov, hjælpemidlets kvalitet og driftssikkerhed, udgifter til drift, holdbarhed, garanti m.m. 

Særlige regler for forbrugsgoder
Der kan ikke ydes støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx almindelige borde, stole, senge, telefoner, fjernsyn mv.

Forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, ændres løbende i takt med den almindelige samfundsudvikling, herunder udviklingen i den almindelige levestandard og folks forbrugs- og levevaner, fx betragtes en robotstøvsuger, en robotgulvvaskemaskine, et hævesænkebord og en elevationsseng som almindeligt indbo, som der ikke er tilskud til.

Der kan kun ydes støtte til køb af forbrugsgoder, der koster mere end 500 kr. Hvis der er behov for mere end ét forbrugsgode, lægger man udgifterne sammen. 

Hjælpen ydes som udgangspunkt med 50% af prisen på et standardprodukt af den type, der er behov for til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne.

Hvis der er behov for en særlig indretning af forbrugsgodet, kan der ydes tilskud til hele udgiften.

Brugeren får ejendomsretten til produktet og kan, efter eget valg af leverandør, købe det produkt, der ønskes. Brugeren kan også købe et dyrere produkt mod selv at betale ekstraudgifterne.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, skal kommunen betale de fulde anskaffelsesudgifter, og kommunen giver forbrugsgodet som et udlån.

Frit valg af leverandør
Hvis kommunen har indgået en aftale med en leverandør og man ønsker at benytte en anden leverandør, kan man selv købe hjælpemidlet. Udgifterne refunderes, dog højst med det beløb som kommunen skal betale for hjælpemidlet til sin leverandør.

Der er ikke frit leverandørvalg, hvis kommunen stiller et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, man ønsker at anskaffe fra en anden leverandør.

Har kommunen ikke indgået aftale med en leverandør, kan man selv vælge leverandør. Støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb, der svarer til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. 

Hvis man har transportudgifter i forbindelse med ansøgning og ydelse af et hjælpemiddel, kan man få refunderet udgiften, hvis den samlede udgift med det billigst forsvarlige befordringsmiddel overstiger 113 kr., for pensionister 48 kr.

Ved frit leverandørvalg er kommunen højst forpligtet til at refundere transportudgiften til det sted, hvor kommunen normalt udleverer hjælpemidlet.

Midlertidige hjælpemidler
Midlertidige hjælpemidler kan udleveres både af sygehus og af bopælskommunen.

Sygehuset udleverer hjælpemidler til midlertidigt brug, hvis det er i forbindelse med behandling på sygehus. Det kan fx være efter udskrivning, eller mens man venter på behandling. Hjælpemidlet skal afleveres indenfor 3 måneder.

Speciallæger kan også ordinere hjælpemidler, hvis behandlingen foretages efter aftale med sygehusvæsenet.

Kommunen udleverer hjælpemidler i en begrænset periode til personer med midlertidigt nedsat funktionsevne. Frit valgs ordningen gælder ikke her, og hjælpemidlet udleveres kun én gang.

Under midlertidige ophold i en anden kommune, fx i sommerhus, hos familie eller venner, kan der i visse situationer bevilges udlån af reservehjælpemidler eller andre hjælpemidler.

Rådgivning og vejledning
Kommunen skal yde rådgivning og vejledning til ansøgeren om muligheden for at få bevilget et hjælpemiddel og om evt. muligheder for anden hjælp - i stedet for eller som supplement til - et hjælpemiddel eller et forbrugsgode.

For at støtte den kommunale rådgivning, har man etableret Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), der bistår kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, www.socialstyrelsen.dk, tlf. 72 42 40 00 man-fre 9-11.30.

Desuden yder „Den uvildige konsulentordning for handicappede“ (DUKH) gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Man skal henvende sig skriftligt på deres hjemmeside www.dukh.dk.