Tilbagebetalingspligt

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Man skal oplyse kommunen om enhver ændring i personlige og økonomiske forhold. Der kan stilles krav om, at kontanthjælp skal betales tilbage når man:

• mod bedre vidende har undladt at give kommunen relevante oplysninger om ændringer i sine forhold
• uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
• er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
• modtager særlig støtte til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger, andelsboliger og boligindskud mv., der kan ligestilles hermed

Tilbagebetaling kan endvidere kræves, hvis man:

• har udvist uforsvarlig økonomi
• mod bedre vidende har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
• er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, gælder også for evt. ægtefælle/samlever
• i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen
• har brugt penge fx en arv – hvor man vidste eller burde vide, at man inden for en kortere periode ville få brug for hjælp til sin forsørgelse
• har brugt midler, som burde være anvendt til egen forsørgelse

Kommunen fastsætter en ordning om tilbagebetaling med baggrund i betalingsevnen.

Klagevejledning

Sidst redigeret d. 15.01.2025

"Min Plan" har ikke status af en afgørelse og man kan derfor ikke klage over den. I afsnittet betingelser kan du læse om Min plan. 

Se afsnit Klagevejledning i sociale sager under Rådgivnings- og Klagenøgle.

Kørekort

Fornyelse af kørekort

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Det er altid udstedelsesdatoen, som er afgørende for gyldighedsperioden. Der kan være forskel på den gyldighedsperiode, der er anført på kortets forside og den periode, der er anført ud for de enkelte køretøjstyper på kortets bagside. I så fald er det perioden på bagsiden, der er gældende.

Det koster 190 kr. (2025) at forny kørekortet. Hertil kommer udgifterne til lægeattest, hvis en sådan er påkrævet. Der er ikke faste priser på lægeattester, men 4-500 kr. er ikke usædvanligt.

Som hovedregel sker fornyelse af kørekort uden fornyet køreprøve (teoriprøve og praktisk prøve). Det er naturligvis ikke lovligt at køre uden et gyldigt kørekort.

Man skal selv holde øje med udløbsdatoen, da man ikke får en påmindelse fra det offentlige om, at det er tid til at forny sit kørekort. Enkelte kommuner sender en påmindelse, når et kørekort er ved at udløbe, men det kan ikke forventes, da myndighederne ikke har pligt til dette.

Medbring det gamle kørekort til Borgerservice, da udlevering af det nye kørekort først kan ske, når ansøgeren har afleveret sit tidligere udstedte kørekort. Hvis man ikke har et kørekort af EU-model (plastikkort), et gyldigt pas eller sundhedskort, skal man medbringe sin originale dåbs-, navne- eller fødselsattest samt billedlegitimation.

Ansøgning om fornyelse af kørekort bør tidligst ske 3 måneder før, det gamle kort udløber.

Kommunen udsteder et midlertidigt kørekort for 3 måneder, der kan fornyes.

Hvis ansøgeren ønsker mulighed for at køre uden for Norden, så kan kommunen forny kørekortet foreløbigt eller udstede særligt midlertidigt kørekort for en periode på 3 måneder.

Hvis der er bemærkninger fra lægen fx om, at man har diabetes, bliver ekspeditionstiden forlænget, fordi ansøgningen så skal omkring Styrelsen for Patientsikkerhed for vurdering af helbredsoplysningerne.

Fornyelse med lægeattest
Hvis kørekortet tidligere har været udstedt med tidsbegrænsning af helbredsmæssige årsager, eller hvis ens helbred har ændret sig, så ens læge finder ændringen relevant i relation til ens evne til at køre bil, starter fornyelsen med, at man indhenter lægeattest hos egen læge om evnen til at køre bil. Hvis en anden læge udsteder attesten, skal dette begrundes. Se mere i afsnittet Hvad siger lægen og familien?

Når lægen har lagt attesten i en lukket kuvert, skal man inden 6 måneder henvende sig personligt i et af kommunernes borgerservicecentre og aflevere ansøgning om fornyelse sammen med lægeattesten og et vellignende foto. Professionel fotograf anbefales på grund af meget formelle krav til fotoet. I nogle kommuner kan man få taget billedet i Borgerservice mod betaling.

Undersøg, hvor lang ekspeditionstiden er, så man i god tid inden kørekortets udløb får foretaget den krævede lægeundersøgelse.

Oplysninger fra lægeattesten kan medføre krav om oplysninger fra en speciallæge, krav om vejledende helbredsmæssig køretest, at kørekortet gøres tidsbegrænset, krav om særlig indretning af bilen fx særligt tilpassede spejle, krav om brug af briller, eller at kørekortet ikke længere kan fornyes.

Spørgsmål om helbredsmæssige forhold i relation til kørekort kan rettes til en af de 2 enheder for Tilsyn og Rådgivning under Styrelsen for Patientsikkerhed.

En helbredsmæssig køretest er gratis og kan aflægges i egen bil, men vil i almindelighed blive afviklet i en skolevogn, hvis politiet bestemmer det, fx hvis lægeattesten beskriver klare mentale svigt.

Det kan påføre ansøgeren udgift til leje af skolevogn (typisk via en kørelærer), og evt. til nogle køretimer for at lære bilen at kende. For særligt indrettede køretøjer, fx handicapbil, kan prøven aftales at foregå i egen bil.

Køretesten skaber grundlag for den prøvesagkyndiges vurdering af hukommelse, orientering, rum- og retningssans, opmærksomhed og koncentrationsevne.

Duplikatkørekort
Hvis kørekortet er bortkommet eller beskadiget, kan man få et duplikatkørekort. Man skal møde op i Borgerservice og medbringe et fotografi og gyldig legitimation, fx pas. Vær opmærksom på, at der er særlige krav til det fotografi, der skal bruges i kørekortet. 

Herudover skal man bruge den digitale løsning, kommunen stiller til rådighed, til at ansøge om duplikatkørekort. Prisen er 370 kr. (2025).

Et duplikatkørekort vil have samme udløbsdato, som det bortkomne eller beskadigede, og udstedes altså ikke med 15 års gyldighed.

Digitalt kørekort
Man kan downloade sit kørekort, så man ikke behøver have det fysiske kørekort på sig. Det er dog vigtigt at bevare det fysiske kort, da det kun er dette, der er gyldigt ved kørsel i udlandet.

Kørekortet kan downloades i App Store, hvis man har en iPhone, eller i Google Play, hvis man har en Android telefon.

Har man brug for hjælp til dette, kan man kontakte supportlinjen på tlf. 33 98 00 90, man-fre 8-20 og lør, søn og helligdage 10-16. Læs mere på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside www.digst.dk.

Klager
Som udgangspunkt er det kommunen, der træffer afgørelse i en sag om kørekort, og spørgsmål om kørekort rettes til kommunen, normalt Borgerservice. Er der særlige forhold i sagen, videresender kommunen sagen til Færdselsstyrelsen.

Klage over afgørelser fra kommunen eller Færdselsstyrelsen sendes inden 4 uger til den myndighed, som har truffet afgørelsen. Klagen bliver herefter videresendt til Trafikstyrelsen sammen med sagen.

Klage over læge sendes til Styrelsen for Patientklager.

Færdselsstyrelsen, tlf. 72 21 88 99, man, tirs, tors 9-14, fre 9-12, www.fstyr.dk.
Trafikstyrelsen, tlf. 72 21 88 00, man-fre 9-15, www.trafikstyrelsen.dk.
Styrelsen for Patientklager, tlf. 72 33 05 00, man, ons, fre 10-14, tirs 8-14, tors 12-18, www.stpk.dk.

Hvad siger lægen og familien?

Sidst redigeret den 15.01.2025

Lægen
Hvis det er lægeligt begrundet, udfærdiges en lægeattest af bilistens sædvanlige læge, som har kendskab til evt. forudgående sygehistorie.

Lægen skal tage stilling til evnen til at køre bil og foretage en undersøgelse for mentale svigt og skal bl.a. vurdere, om bilisten kan orientere sig i tid og sted og egne data. Hukommelsen bliver testet ved genkendelse af ord, og en urskivetest skal vise, om der er problemer med rum- og retningssans. 

Nogle mindre skavanker kan i mange tilfælde afhjælpes med nye briller, høreapparat og behandling. Den ældre bilist kan også selv gøre noget for at nedsætte den forøgede risiko for uheld, fx ved ikke at køre i myldretid, i mørke og i dårligt føre etc.

Politiet har i meget sjældne tilfælde bestemt, at kørekortet kun må bruges til fx kørsel i dagslys (natteblindhed) eller i en begrænset afstand fra bopæl.

Lægen har også pligt til - når som helst - at udstede et lægeligt kørselsforbud, hvis der er risiko for, at trafikfarlig medicin kan påvirke evnen til at køre bil. Forbuddet noteres i lægens journal, men skal kun indberettes til politiet og sundhedsmyndighederne, hvis det forventes overtrådt.

Man skal dog være opmærksom på, at det kan få indflydelse på evt. forsikringsdækning, hvis man fortsat kører bil – trods et lægeligt kørselsforbud – og der opstår et uheld.

Hvis man er uenig i lægens vurdering, kan der startes en kørekortssag. Det vil sige, at sagen bliver behandlet på samme måde, som ved udstedelse eller fornyelse af kørekort, hvor ansøgeren har helbredsmæssige forhold af betydning for evnen til at føre bil. Lægen skal udstede en lægeattest – også kaldet køreattest – som man skal aflevere i kommunens borgerservicecenter. Læs mere i afsnittet Fornyelse med lægeattest. Kørselsforbuddet gælder dog som minimum indtil Færdselsstyrelsen har truffet afgørelse.

Familien
Pårørende, som med stigende bekymring følger en ældre slægtnings kørsel, står ofte i en vanskelig situation. Mange bliver krænkede, hvis nogen stiller spørgsmål ved deres evner som bilister.

Uanset om der aktuelt er tale om aftagende kørefærdighed, er det en god idé at tage spørgsmålet om fortsat bilkørsel op, både for sig selv, men også sammen med andre, for at planlægge, hvordan fremtidige kørselsbehov skal klares.

Formålet er at kortlægge transportbehovet. Hvor er det, man kører hen? Hvor ofte kører man og på hvilke tidspunkter? Hensigten er at afklare, om kørsel i egen bil kan erstattes af andre former for transport.

I overvejelserne kan indgå families, venners, bekendtes og naboers mulighed for at hjælpe samt diverse transportordninger i det offentliges og frivillige organisationers regi mm.

Der kan være forskel på, hvordan transportproblemer kan løses. Det er derfor også vigtigt at orientere sig om lokale forhold. Læs mere i kapitlet Kørselsordninger og afsnittet Transport under kapitlet Sundhedsområdet.

Hvornår skal man holde op med at køre bil?
Man kan fortsætte med at køre bil, så længe det er sikkert. Men tidspunktet kan komme, hvor man skal overveje at stoppe.

Nedenstående spørgsmål kan være en hjælp, når overvejelserne skal gøres eller den vanskelige samtale tages.

• Føler man sig dårligt tilpas, nervøs eller frygtsom, når man kører?
• er der mærker og skrammer på bilen, hegn, garagedør o.l.?
• har man svært ved at orientere sig i kendte omgivelser?
• har man svært ved at tolke lyssignaler, vejskilte og markeringer på vejbanen?
• er reaktionsevnen nedsat i uventede situationer?
• tager man medicin, som påvirker køreevnen?
• har man svært ved at placere sig i den rigtige vejbane?
• har man svært ved at finde den rigtige nedkørsel til motorvejen med risiko for at blive spøgelsesbilist?
• kommer man ofte i risikofyldte situationer?
• dytter de andre bilister ad én?
• afslår venner og familie at køre med én?
• har man fået bøder for trafikforseelser?

Hvis man bliver opmærksom på en eller flere af advarselssignalerne, kan det være en god idé at deltage i et bilistkursus.

Man bør også henvende sig til sin læge, hvis man har problemer med koncentration eller hukommelse eller andre psykiske eller fysiske symptomer, som kan påvirke evnen til at køre bil.

De fleste bilister stopper selv med at køre, når tiden er inde, men en lille gruppe nægter at se situationen i øjnene. De fortsætter med at køre, selvom de udgør en risiko.

Årsagerne er flere, men manglende sygdomserkendelse, fx som følge af demens, og et ønske om fortsat uafhængighed er typiske årsager. Her er det vigtigt, at familien træder til af hensyn til den ældre selv og de øvrige trafikanter.

Rutinen ruster

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Færdselsloven justeres mange gange gennem årene, sandsynligvis uden at ældre bilister systematisk sætter sig ind i ændringerne. Nogle skilte har ændret betydning, andre har fået nyt design, og helt nye er kommet til. Samtidig er trafikken både på land og i by steget kraftigt de senere år. Enhver bilist – ung som ældre – har pligt til at holde sig ajour med ændringer i færdselsreglerne.

Mange køreskoler tilbyder genopfriskning - såvel praktisk som teoretisk - hvis man føler sig usikker/rusten bag rattet. Målet er at give ældre bilister mulighed for at få overblik over gældende færdselsregler og mulighed for at få afprøvet kørefærdigheder.