Beregning

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Kontanthjælp består af en række forskellige satser. Den sats man er berettiget til bestemmes ud fra alder, om man har forsørgerpligt for børn under 18 år og om man er gift eller enlig. Hvis man er gift, er man ikke berettiget til kontanthjælp, hvis ægtefællens indtægt før skat overstiger to gange kontanthjælp. For at modtage kontanthjælp skal man opfylde opholdskravet, det vil sige man skal have opholdt sig i riget i 9 ud af 10 år og opfylde beskæftigelseskravet om 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for 10 år.

Kontanthjælp er skattepligtig indkomst, men der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag.

Kontanthjælp udbetales bagud, i slutningen af hver måned.

ATP-bidrag for ydelsesmodtagere
Alle der modtager kontanthjælp på den forhøjede sats skal betale ATP-bidrag og bliver samtidig også en del af en obligatorisk pension for ydelsesmodtagere. Det betyder, at man vil kunne spare op til sin egen pension – uden at man får mindre udbetalt i ydelser. Pensionen udbetales, når man som folkepensionist modtager sin ATP livslange pension.

Indtægter og formue

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Indtægter og kontanthjælp
Indtægter fratrækkes krone for krone i kontanthjælpen før skat. Det gælder også skattefri indtægter. Dog reduceres indtægten inden fradraget med arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og kollektive pensionsbidrag. 

Socialt frikort
Borgere med særlige sociale problemer kan ansøge om et socialt frikort i kommunen. Med et socialt frikort kan man tjene op til 42.766 kr. (2025) skattefrit pr. kalenderår uden at indtægten bliver modregnet i offentlige ydelser som fx kontanthjælp, førtidspension eller boligsikring.

Det sociale frikort kan anvendes i forbindelse med ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder og offentlige myndigheder mv.

Betingelser:

  • Man har en særlig social problemstilling fx hjemløshed, misbrug eller en psykisk lidelse. 
  • Man må ikke have været under ordinær uddannelse eller haft en arbejdsindkomst på over 10.692 kr. (2025 niveau) inden for de seneste 12 måneder.
  • Man opfylder opholdskravet om at have opholdt sig i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år.
  • Det sociale frikort kan bruges til fx serviceopgaver, pakke- og lagerarbejde, mindre håndværksarbejde, rengøring og oprydning eller kørsel.

Formue og kontanthjælp
En forudsætning for at få kontanthjælp er, at man ikke har formue. Kommunen skal dog se bort fra 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte/samlevende. (sats fra 1.7.2025)

Formue defineres som: Penge, værdipapirer, kostbart indbo, bil, sommerhus, gevinster og pensionsordninger. Ordninger, der kan tilbagekøbes, skal realiseres efter en „karensperiode“ på 6 måneder. Pensionsopsparinger før afgift må ikke overstige 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for gifte/samlevende, inden der kan stilles krav om, at depotet skal realiseres. Formue i form af nyere biler, motorcykler, campingvogne, lystbåde mv., kan medføre afslag på grund af formue. Ved motorkøretøjer bør det vurderes om køretøjet anvendes til nødvendig transport til og fra arbejde. Har man tidligere haft en stor indtægt, betragtes den som formue, hvis man ikke har brugt indtægt, der ligger mere end 2 måneder efter, man har søgt kontanthjælp.

Har man ejerbolig eller andelsbolig kan kommunen se bort fra denne formue, hvis man har bopæl i boligen. Er der stor friværdi kan kommunen afslå at yde kontanthjælp og i stedet henvise en ansøger til at optage lån. Det forudsætter dog, at man har mulighed for at optage lån og det skønnes, at man kan klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet.

Kommunen kan vælge at se bort fra formue, som sikrer en nødvendig boligstandard, eller er vigtig for at opnå en nødvendig boligstandard og som bør bevares af hensyn til arbejde eller uddannelse.

Tilbagebetalingspligt

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Man skal oplyse kommunen om enhver ændring i personlige og økonomiske forhold. Der kan stilles krav om, at kontanthjælp skal betales tilbage når man:

  • mod bedre vidende har undladt at give kommunen relevante oplysninger om ændringer i sine forhold
  • uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
  • er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  • modtager særlig støtte til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger, andelsboliger og boligindskud mv., der kan ligestilles hermed

Tilbagebetaling kan endvidere kræves, hvis man:

  • har udvist uforsvarlig økonomi
  • mod bedre vidende har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik
  • er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, gælder også for evt. ægtefælle/samlever
  • i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen
  • har brugt penge fx en arv – hvor man vidste eller burde vide, at man inden for en kortere periode ville få brug for hjælp til sin forsørgelse
  • har brugt midler, som burde være anvendt til egen forsørgelse

Kommunen fastsætter en ordning om tilbagebetaling med baggrund i betalingsevnen.

Hjælp i særlige tilfælde

Sidst redigeret den 15.01.2025

Enkeltudgifter
I særlige tilfælde kan der ydes hjælp til enkeltudgifter til kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, der har fået tilkendt pension efter 01.01.2003, til uforudsete udgifter som man ikke har mulighed for selv at betale.

Man kan som hovedregel ikke få hjælp til udgifter, som man har påtaget sig inden man søger om hjælp. Der ydes ikke hjælp til løbende udgifter eller offentlig gæld. Kommunen kan forlange, at man fremover får administreret sin kontanthjælp, flytter til en billigere bolig og/eller deltager i gældsrådgivning.

Krav til hjælp til enkeltudgifter:

  • man har været ude for en social begivenhed, dvs. at der er sket ændringer i sine forhold
  • at udgiften ikke kunne forudses
  • at udgiften gør det vanskeligt at kunne klare sig selv.

Eksempler på enkeltudgifter, der kan ydes hjælp til:

  • medicin og sygebehandling
  • tandbehandling
  • briller
  • samværsudgifter
  • flytning
  • boligindskud og depositum. Denne hjælp skal man betale tilbage på et senere tidspunkt
  • hjælp til udsættelsestruede lejere fx børnefamilier og socialt udsatte borgere
  • transport til behandling, som er en følge af frit sygehusvalg
  • begravelse, hvis det ikke dækkes af boet eller efter anden lovgivning
  • restance til faste udgifter.

Udbetaling af hjælpen
Hjælpen udbetales af kommunen, som foretager en konkret vurdering af udgiftens rimelighed og ansøgerens muligheder for selv at betale. Hovedreglen er, at man ikke må have afholdt udgiften selv inden ansøgningen.

Førtidspensionister med brøkpension
Hvis man ikke har optjent ret til fuld førtidspension, er der mulighed for at supplere op med kontanthjælp.  

Tilskud fra privat forsikring
Udbetaling eller tilskud fra en privat forsikringsordning, (fx Sygesikring Danmark), betragtes som egne midler fra det tidspunkt, hvor der sker udbetaling. Har kommunen ydet hjælp til en behandlingsudgift, som efterfølgende refunderes af fx Sygesikringen Danmark, skal hjælpen i de fleste tilfælde betales tilbage.

Loft for boligstøtte
Der er indført et loft over, hvor meget borgere der modtager kontanthjælp kan modtage i boligstøtte. Samlevende og ægtefæller på den forhøjede sats kan maksimalt modtage 350 kr. om måneden.

Tilskud til medicinudgifter
Har man været på kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder inden for de seneste 18 måneder får man dækket egenbetalingen for medicin der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Børn af kontanthjælpsmodtagere vil være berettiget til det fulde tilskud fra første dag.

 

Klagevejledning

Sidst redigeret d. 15.01.2025

"Min Plan" har ikke status af en afgørelse og man kan derfor ikke klage over den. I afsnittet betingelser kan du læse om Min plan. 

Se afsnit Klagevejledning i sociale sager under Rådgivnings- og Klagenøgle.

Indhold hentes