Behandlings- og livstestamenter

Sidst redigeret den 15.01.2024

Behandlingstestamenter
Borgere over 18 år, som er i stand til at varetage sine helbredsforhold, kan oprette et behandlingstestamente om fravalg af fremtidig behandling i nærmere bestemte fremtidige situationer, hvor man ikke længere er i stand til at give udtryk for sin holdning til den påtænkte behandling. 

Behandlingstestamentet skal oprettes digitalt via www.sundhed.dk og opbevares i et elektronisk register (Behandlingstestamenteregistret) i Sundhedsdatastyrelsen.

Hvis man ikke kan anvende digital selvbetjening, kan man kontakte Sundhedsdatastyrelsen, tlf. 40 35 97 66 og bede om at få tilsendt det skema, der skal bruges til at oprette et behandlingstestamente. Behandlingstestamentet sendes herefter udfyldt i papirudgave til styrelsen, som derefter lægger det ind i Behandlingstestamenteregistret. Man kan også finde skemaet på www.sundhed.dk, printe, udfylde og sende det til styrelsen.

I et behandlingstestamente kan man bestemme, at man ikke ønsker livsforlængende behandling, herunder genoplivning, i følgende 3 situationer:

• døden er nært forestående
• man ligger hjælpeløs hen pga. sygdom, ulykke mv., og der ikke er tegn på bedring
• man overlever, men i en tilstand, hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller behandlingen er forbundet med meget alvorlige og lidelsesfulde smerter.

Man kan desuden tilkendegive, at man ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang efter Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, og den situation er en ganske anden end de situationer, hvor man frasiger sig livsforlængende behandling.

Situationen kan fx være, at man er syg af fremskreden demens og nægter at få opereret et benbrud, tage livsnødvendig hjertemedicin eller smertestillende medicin, selv om man ikke forstår konsekvensen af at modsætte sig behandlingen.

Har man i sit behandlingstestamente tilkendegivet, at man ikke vil behandles med tvang, vil man - som altovervejende udgangspunkt - ikke blive behandlet.

Det er altid en lægelig vurdering, om man helbredsmæssigt befinder sig i en af de situationer, som er omfattet af behandlingstestamentet.

Hvis det bliver aktuelt med livsforlængende behandling eller tvangsbehandling, skal det undersøges, om der er oprettet et behandlingstestamente, og alle tilkendegivelser i dette er bindende for sundhedspersonen. 

De nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig kan ikke modsætte sig bestemmelserne i et behandlingstestamente.

Man kan dog i sit behandlingstestamente betinge sig, at de nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig skal acceptere fravalget af behandling. Det gælder dog ikke for den situation, hvor man er uafvendeligt døende. Pårørende får således kun det sidste ord, hvis man udtrykkeligt har skrevet det i behandlingstestamentet.

Livstestamenter
Livstestamenter, som er oprettet i Livstestamenteregisteret inden 1. januar 2019, er fortsat gyldige. 

Et livstestamente kan udelukkende indeholde tilkendegivelser om, at man ikke ønsker livsforlængende behandling i en situation, hvor man enten er uafvendeligt døende eller hvor sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign., har medført så svær invaliditet, at man varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

Sundhedspersonen skal følge fravalget af livsforlængende behandling, hvis man er uafvendeligt døende.

Et ønske om fravalg af livsforlængende behandling som svært invalideret, er kun vejledende for sundhedspersonen og skal indgå i dennes overvejelser om behandling.

Et behandlingstestamente giver således en langt større mulighed for selvbestemmelse end et livstestamente. 

Hvis man allerede har et livstestamente og ønsker en udvidelse af sine ønsker om fravalg af behandling, skal man oprette et behandlingstestamente, da livstestamentet ikke automatisk bliver omlagt til et behandlingstestamente.

Om genoplivning
Et livs- eller behandlingstestamente er dog ingen garanti for, at man ikke bliver genoplivet efter et hjertestop.

Det skyldes, at en læge altid skal foretage en vurdering af, om der konkret er tale om en af de situationer, som er omfattet af livs- eller behandlingstestamentet.

Hvis der ikke er foretaget en lægelig vurdering, er der som udgangspunkt pligt til at forsøge genoplivning, medmindre en læge i forvejen eller aktuelt har besluttet, at genoplivning ikke skal ske.

Hvis man i en aktuel sygdomssituation selv er i stand til at tage stilling til spørgsmål om genoplivning, kan man aktivt fravælge genoplivning, fx før en operation.

Folketinget vedtog i december 2023 en lovændring, som indfører en rettighed, der giver habile borgere, der er fyldt 60 år, mulighed for at fravælge forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop.

Tilkendegivelsen, der skal ske på sundhed.dk eller via en fysisk blanket, vil blive registreret i et centralt register og vil være bindende for de sundhedspersoner, som har adgang til registret. Fravalget træder i kraft syv dage efter registreringen. Da det er nødvendigt at udvikle det relevante centrale it-register, bliver det formentligt først muligt at registrere ønske om fravalg af genoplivningsforsøg i slutningen af 2024.