Skilsmisse og død

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Man har mulighed for at sikre, at private pensionsordninger går til den man ønsker, både ved skilsmisse og ved død.

Skilsmisse
Ved skilsmisse beholder hver part som udgangspunkt sine egne ”rimelige” pensionsordninger.

Arbejdsmarkedspensioner, der er indbetalt til som led i et ansættelsesforhold, anses normalt som “rimelige”, og vil ikke skulle deles, selvom der kan være stor forskel på værdien af pensionerne.

Hvis pensionerne ikke anses som ”rimelige”, kan det komme på tale at dele pensionerne mellem parterne ved skilsmisse. Det kan fx være aktuelt, hvis den ene part har tegnet en ekstra privat pensionsordning.

Det er skifteretten, som vurderer, om en pension er ”rimelig” eller ”ikke rimelig”. Skifteretten kan også træffe afgørelse om, at en ægtefælle skal have en kompensation af den anden ægtefælle for ikke at blive dårligt stillet, hvis ægtefællernes pensioner ikke bliver delt.

Kompensationen kan ydes som en fællesskabskompensation, hvis den ene part har været hjemme i en periode på grund af familien, eller har arbejdet på nedsat tid og af denne årsag har sparet mindre op, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning under ægteskabet.

Kompensationen kan også ydes som en rimelighedskompensation, hvis den ene part stilles urimeligt ved skilsmisse, fordi den anden part får hele sin pension, og der samtidig er stor forskel på pensionernes størrelse. Denne form for kompensation forudsætter, at ægteskabet har varet i mindst 15 år.

Hvis man selv ønsker at tage stilling til delingsspørgsmålet, kan man sikre den fordeling, man ønsker, ved at lave en ægtepagt om fælleseje af visse pensionsordninger og eventuel økonomisk kompensation.

Med en ægtepagt kan man undgå diskussioner om, hvorvidt pensionsordninger/-forskelle er rimelige, idet man i ægtepagten selv har taget stilling til delingsspørgsmålet. Ægtepagten skal tinglyses for at være gyldig.

Dødsfald
Hvilke udbetalinger, man vil kunne få fra sin ægtefælles eller samlevers pensionsopsparinger, afhænger af, hvilken type pension og forsikring ægtefællen/samleveren havde.

Ægtefællens/samleverens opsparing i arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner vil oftest ikke blive udbetalt ved dødsfald, men i stedet vil der typisk være tilknyttet en eller flere forsikringer, som kommer til udbetaling ved dødsfald.

I mange pensionsordninger udbetales der et beløb, hvis man dør før en bestemt alder, eller hvis hele det aftalte pensionsbeløb ikke er udbetalt endnu. Det kan fx være fra en gruppelivsforsikring i en arbejdsmarkedspension, eller en sum fra en rateopsparing.

Udbetalingen sker typisk til ”nærmeste pårørende”, men man kan også vælge at indsætte en navngiven person.

Som ”nærmeste pårørende” anses i prioriteret rækkefølge, hvis ordningen er oprettet efter 01.01.2008:

ægtefælle eller registreret partner
samlever, hvis man har levet sammen i ægteskabslignende forhold i mindst 2 år, eller har, har haft eller venter barn sammen og boede sammen på tidspunktet for dødsfaldet
livsarvinger, dvs. børn, børnebørn eller oldebørn
arvinger efter testamente
arvinger efter arveloven

Er ordningen oprettet før 01.01.2008 er samleveren ikke med i den prioriterede rækkefølge af ”nærmeste pårørende”. Her vil livsarvingerne have 2. prioritet og testamentsarvinger 3. prioritet.

Hvis man bliver gift, skilt eller samlevende med en ny person, skal man være opmærksom på definitionen og prioriteringen af ”nærmeste pårørende” - om den pågældende er den, som man ønsker, skal modtage en eventuel udbetaling ved dødsfald. Det samme gælder med hensyn til en navngiven person, da forholdene måske har ændret sig.

I nogle pensionsordninger er der også mulighed for at vælge, om man vil have tilknyttet en ægtefællepension, som kan være enten tidsbegrænset, typisk 10 år, eller livsvarig. I andre pensionsordninger er pensionen til de efterladte en obligatorisk del af ordningen.

Det kan anbefales, at man via sit pensionsselskab undersøger, om begunstigelsen og dækningerne mv. svarer til det, som man ønsker.

Opsparingsformer

Livsvarig livrente

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Ideen bag livrente er at indskyde penge i en form for kollektiv ordning sammen med mange andre mennesker. Den enkelte deler risiko og gevinst med de andre. Vinderne er dem, der lever længe. Længere levealder, ønsket om tryghed og en fast månedlig ydelse i hele livsfasen som pensionist har medført at flere vælger livrenten.

Oprettelse og indskud
Livrente kan kun oprettes i et pensionsselskab og kan oprettes, uanset hvor gammel man er.

Der er ingen grænse for indskuddets størrelse, der kan indbetales på én gang eller løbende. Ordningen kan oprettes som privat ordning, eller den kan administreres af arbejdsgiveren.

Indbetalinger er fradragsberettigede, og de kan fratrækkes i topskatten. Hvis man ikke selv kan udnytte fradragene kan en ægtefælle overtage dem.

Hvis arbejdsgiver indbetaler, fratrækkes beløbet i lønnen, inden skatten beregnes. Der er således skattefradrag for hele det indskud, lønnen dækker, og indskuddet behøver ikke være det samme hvert år.

Hvis man selv indbetaler, kan indskud op til 60.300 kr. (2025) fratrækkes fuldt ud i skatten. Der kan aftales indskud af beløb over denne grænse i en periode på mindst 10 år. Da kan indskuddet hvert år trækkes fra i skatteopgørelsen.

Hvis man indskyder et engangsbeløb, der er større end grænsen, kan det fratrækkes med 1/10 hvert år i 10 år. Hvis det årlige fradrag ved denne metode er på under 60.300 kr. (2025), kan man i stedet vælge at fratrække 60.300 kr. hvert år (opfyldningsfradraget), indtil hele indskuddet er fratrukket i skatten. Man skal selv indberette dette fradrag på forskuds- og årsopgørelsen.

Indskuddet er omfattet af det ekstra skattefradrag på op til 83.800 kr. (2025) for indskud på fradragsberettigede pensioner. Læs mere i afsnittet Ekstra skattefradrag under Forskellige oplysninger om pension.

Indskuddet (skattefradraget) giver mulighed for at få større sociale ydelser, fx folkepensionens pensionstillæg. Opsparingen er kreditorbeskyttet.

Supplerende livrente med udbetalingsperiode under 10 år:

Opretter man, eller har man en livrente, der udbetales livsvarig eller over mindst 10 år med en udbetaling større end 12.800 kr. (2025) om året, har man mulighed for at oprette en supplerende tidsbegrænset livrente med en kortere udbetalingsperiode end 10 år. Udbetalingen af den supplerende livrente kan tidligst påbegynde fra pensionsudbetalingsalderen og skal være afsluttet inden folkepensionsalderen.

Udbetaling
Man kan ikke få sin livrente udbetalt på én gang.

Udbetalingen kan begynde, når udbetalingsalderen er nået og fortsætter, så længe man lever. Er livrenten oprettet før 1. maj 2007, kan udbetaling som hovedregel begynde, når man fylder 60 år. Selvom udbetalingen er startet, er det muligt at stoppe den i en periode og senere at genoptage den. Der er ingen aldersgrænse for, hvor sent man må påbegynde udbetalingen.

Udbetalingen beskattes som personlig indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag), og den kan reducere sociale ydelser, fx folkepensionens pensionstillæg.

En undtagelse fra reglen om, at en livrente skal udbetales livsvarigt, gælder kun livrente, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Hvis den årlige pension, man er berettiget til på udbetalingstidspunktet - og ikke før pensionsudbetalingsalderen er nået - ikke overstiger 12.800 kr. (2025), kan pensionen vælges som en engangsudbetaling, hvoraf der skal betales en afgift på 40%.

Denne regel gælder ikke for ratepension, men da ratepension kan overføres til livrente, vil ratepensionen, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, på denne måde kunne omlægges til en engangsudbetaling, forudsat at den årlige udbetaling ikke overstiger 12.800 kr. (2025).

Vælger man engangsudbetalingen, mister man den løbende pensionsindtægt, hvor indkomstskatten i mange tilfælde vil være lavere end afgiften på 40%. Imidlertid betyder modregningen af løbende pensionsudbetalinger i folkepension, boligydelse, efterløn med mere, at det alligevel kan være en økonomisk fordel at vælge engangsbeløbet, fordi det ikke modregnes i sociale ydelser.

Se også afsnittene Forsikringsdækning og Investering og skat af afkast under Forskellige oplysninger om pension.

Ophørende livrente

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Oprettelse og indskud
Ophørende livrente kan kun oprettes i pensionsselskab og kan oprettes, uanset hvor gammel man er.

Indbetalinger til ophørende livrente og ratepension er fradragsberettigede indenfor et samlet loft på 65.500 kr. (2025). Beløbet kan indbetales på en gang eller løbende.

Ordningen kan oprettes som privat ordning, eller kan administreres af arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiver indbetaler, fratrækkes beløbet i lønnen, inden skatten beregnes. Indskuddet giver mulighed for at få større sociale ydelser, fx folkepensionens pensionstillæg. Opsparingen er kreditorbeskyttet.

Udbetaling
Udbetalingen kan begynde, når udbetalingsalderen er nået, og den skal udbetales over mindst 10 år. Er den oprettet før 1. maj 2007, kan udbetaling som hovedregel begynde, når man fylder 60 år. Når udbetalingen er påbegyndt, er det muligt at forlænge udbetalingsperioden, og der er ingen regler for, hvornår den senest skal være udbetalt.

Udbetalingen beskattes som personlig indkomst, og den kan reducere sociale ydelser, fx folkepensionens pensionstillæg.

Udbetalingerne fra den ophørende livrente bortfalder ved død.

Se også afsnittene Forsikringsdækning og Investering og skat af afkast under Forskellige oplysninger om pension.

Ratepension

Sidst redigeret den 15.01.2025

Oprettelse og indskud
Ratepension kan oprettes i pengeinstitut og i pensionsselskab. Den skal være oprettet senest 20 år efter pensionsudbetalingsalderen.

Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente er fradragsberettigede indenfor et samlet loft på 65.500 kr. (2025), og kan indbetales på én gang eller løbende.

Ordningen kan oprettes som privat ordning, eller den kan administreres af arbejdsgiveren. Hvis arbejdsgiver indbetaler, fratrækkes beløbet i lønnen, inden skatten beregnes.

Indskuddet giver mulighed for at få større sociale ydelser, fx folkepensionens pensionstillæg. Opsparingen er kreditorbeskyttet.

Det er muligt at flytte ratepension til andet pengeinstitut eller pensionsselskab, og det er muligt at omlægge ratepension til livrente.

Udbetaling
Udbetalingen kan begynde, når udbetalingsalderen er nået, medmindre lavere alder er godkendt af skatterådet eller ved invaliditet. Den skal udbetales over mindst 10 år, og være helt udbetalt senest i kalenderåret 30 år efter pensionsudbetalingsalderen var nået.

Er ratepensionen oprettet før 1. maj 2007, kan udbetaling som hovedregel begynde, når man fylder 60 år. Når udbetaling er påbegyndt, er det muligt at forlænge udbetalingsperioden med virkning fra begyndelsen af det efterfølgende kalenderår.

Udbetaling beskattes som personlig indkomst (uden arbejdsmarkedsbidrag), og den kan reducere sociale ydelser, fx folkepensionens pensionstillæg.

Ved udbetaling kan man blive bedt om at vælge, om man vil have opsparingen udbetalt efter serieprincippet eller amortisationsprincippet.

Ved serieprincippet bliver årets udbetaling hvert år fastsat på den måde, at man dividerer ordningens værdi ved årets start med de resterende år, der er tilbage af udbetalingsperioden. Ved uændret afkast vil det medføre, at udbetalingen hvert år bliver større.

Ved amortisationsprincippet er grundlaget for den årlige udbetaling ordningens værdi ved årets start, hvor udbetalingerne udregnes som en annuitet på grundlag af en amortisationsrente, der fastsættes efter reglerne i Pensionsbeskatningsloven. De årlige udbetalinger vil være lige store i udbetalingsperioden, hvis afkastet svarer til amortisationsrenten.

Ved varigt tab af erhvervsevnen og man får bevilget førtidspension, kan udbetalingerne begynde, selvom pensionsudbetalingsalderen ikke er nået.

Ved død, inden pensionsudbetalingsalderen er nået, udbetales opsparingen til de personer, der er begunstiget. Sker udbetalingen til ægtefælle, samlever eller registreret partner eller til tidligere ægtefælle eller registrerede partner og ens børn, samlevers børn eller stedbørn under 24 år, kan de vælge at få pengene udbetalt i rater over mindst 10 år. Der skal betales indkomstskat af beløbet (ikke arbejdsmarkedsbidrag). Hvis udbetaling er startet, kan ægtefælle/begunstigede overtage udbetaling i de resterende år.

De begunstigede kan også vælge at få beløbet udbetalt på én gang og betale en afgift til staten på 40 % af beløbet. Hvis udbetalingen sker til andre end disse personer, fx børn over 24 år, får de udbetalt beløbet på en gang og skal betale afgift til staten på 40 % af beløbet.

Ved andre udbetalinger, dvs. udbetaling ”i utide”, betales en afgift på 60%. Udbetalingen indgår ikke i den skattepligtige indkomst eller ved beregning af sociale ydelser.

Se også afsnittene Forsikringsdækning, Investering og skat af afkast og Pensionsudbetalingsalder under Forskellige oplysninger om pension.

Ophørspension

Sidst redigeret d. 15.01.2025

Selvstændige erhvervsdrivende der er fyldt 55 år, og som i mindst 10 år af de sidste 15 år har drevet selvstændig virksomhed, kan oprette pensionsordninger (livrente eller ratepension) på særlige skattemæssige vilkår, når det sker i forbindelse med salg af virksomheden.

Man kan indskyde det skattepligtige provenu fra salget af virksomheden - dog maksimalt 3.285.400 kr. (2025). Man får fuld fradragsret for indbetalingen allerede i afståelsesåret, hvis indbetalingen sker inden 1. juli i det efterfølgende år. Sker indbetalingen senere, vil fradraget først kunne tages i indbetalingsåret.

Opsparingen kan udbetales, fra pensionsudbetalingsalderen er nået. Hvis man vælger en ratepension, skal den være bundet i mindst 5 år. Denne regel kan man undgå med en livrente. Udbetaling af ratepension skal strække sig over mindst 10 år, og der er ingen regler for den seneste udbetaling.

Indhold hentes