Klager på sundhedsområdet
Sidst redigeret den 12.01.2023
Styrelsen for Patientklager behandler klager fra patienter over sundhedsfaglig behandling og over brud på patientrettigheder.
Styrelsen for Patientklager
Tlf. 72 33 05 00, man, tirs, ons og fre 8-14, tors 8-16
www.stpk.dk
Klage over sundhedsfaglig behandling
Sundhedsfaglig behandling omfatter fx undersøgelse, diagnose og sygdomsbehandling, pleje, information om og samtykke til behandling, lægeerklæringer og journalføring.
Man skal klage senest 2 år efter det tidspunkt, hvor man vidste eller burde vide besked om de forhold, man klager over. Men man kan ikke klage over forholdene, hvis de ligger mere end 5 år tilbage.
Når man klager over behandling i sundhedsvæsenet, som regionen har betalt for, har man mulighed for en dialog med repræsentanter fra regionen, inden klagen behandles. Det kan fx være med de sundhedspersoner, man blev behandlet af. Man kan tage en bisidder med til dialogen. Det kan fx være en ven eller et familiemedlem. Men det kan også være en uvildig bisidder fra foreningen Danske Patienter.
Styrelsen for Patientklager behandler klager over et eller flere behandlingssteder (forløbsklager), mens Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager over konkrete autoriserede sundhedspersoner. Begge typer af klager skal indgives til Styrelsen for Patientklager.
Styrelsen for Patientklagers afgørelse kan resultere i ikke-kritik eller kritik af behandlingsstedet. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelser kan resultere i ikke-kritik eller kritik i forskellig grad. Alvorlig kritik bliver offentliggjort på styrelsens hjemmeside og sundhed.dk.
Indtil 01.01.2025 kunne man selv vælge, om man ønskede sin klage behandlet som en forløbsklage eller en disciplinærnævnsklage. Men efter 01.01.2025 skal alle sager som udgangspunkt starte som forløbsklager.
Hvis Patientklagestyrelsen giver kritik af et behandlingssted, er det muligt at klage til Disciplinærnævnet også. Og hvis Patientklagestyrelsen ved indgivelsen af en klage vurderer, at der er tale om skærpede omstændigheder, kan man vælge at få klagen behandlet af Disciplinærnævnet. Det er fx skærpede omstændigheder, hvis styrelsen vurderer, at der er risiko for aktuel overhængende fare for patientsikkerheden. Disciplinærnævnet behandler også sager, hvis et behandlingssted ikke længere eksisterer.
Klage over brud på patientrettigheder
Man kan klage til Styrelsen for Patientklager, hvis man mener, at kommunen, hospitalet, Udbetaling Danmark eller regionen har tilsidesat ens rettigheder som patient.
Patientrettigheder er fx frit sygehusvalg, maksimale ventetider for behandling af visse livstruende sygdomme, refusion af udgifter til behandling i udlandet og aktindsigt i patientjournaler.
Man skal som udgangspunkt klage senest 4 uger efter modtagelsen af den afgørelse, man vil klage over.
Hvis det drejer sig om klager over fejl i forbindelse med brud på tavshedspligt og aktindsigt i patientjournaler, er klagefristen 2 år fra opdagelse af fejlen, dog maksimalt inden for de sidste 5 år.
Erstatningssager
Man har ikke automatisk ret til erstatning, selv om man får ret i en klage. Man kan søge om erstatning ved Patienterstatningen. Patienterstatningen behandler sager om erstatning for behandlingsskader og lægemiddelskader.
Patienterstatningen
Tlf. 33 12 43 43, man-fre 9.30-15
www.patienterstatningen.dk
Patienterstatningen afgør, om man kan få erstatning, hvis man er kommet til skade i sundhedsvæsenet eller har fået fysiske og psykiske skader efter bivirkninger af medicin. En behandlingsskade kan være en skade eller dødsfald, som er sket i forbindelse med en sundhedsmæssig behandling eller på grund af forsinket eller manglende behandling.
Det er muligt at søge erstatning for alle behandlingsskader påført af autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på deres vegne. Det gælder uanset, hvor behandlingen er foregået, herunder også i plejeboliger. Behandlingsskader i udlandet dækkes dog kun, hvis man er henvist af det danske sundhedsvæsen.
Patienterstatningen erstatter økonomiske tab og giver godtgørelse for svie og smerte og/eller varigt mén.
Der er mulighed for at få erstatning for tab af erhvervsevne og tabt arbejdsfortjeneste, samt godtgørelse for svie og smerte, varigt mén, helbredsudgifter og andre tab som følge af skaden. I forbindelse med dødsfald er det muligt at få erstatning for tab af forsørger, udgifter til begravelse og overgangsbeløb til efterladte. Man får dog kun udbetalt beløb over 8.930 kr. (2025).
Der kan ydes erstatning, hvis det må antages, at en erfaren specialist på det pågældende område under de givne forhold ville have handlet anderledes ved undersøgelse, behandling eller lignende, og skaden derved med overvejende sandsynlighed ville være undgået (specialistreglen).
Erstatningssagerne kan også bedømmes efter en rimelighedsregel, som giver ret til erstatning for komplikationer, der er mere omfattende, end man med rimelighed må tåle. Der er fx givet erstatning efter et dødsfald pga. smitte med COVID-19 på et hospital, hvor patienten var indlagt med en anden sygdom og var i bedring.
Hvis skaden skyldes fejl eller svigt i medicinsk udstyr, er skaden omfattet af erstatningsordningen.
Men hvis skaden er sket på baggrund af de ressourcemæssige begrænsninger i regionen, som den erfarne specialist handler under, vil skaden ikke være omfattet af klage- og erstatningsloven (ressourcereglen). Det vil sige, at fx økonomi og personaleressourcer kan udelukke ret til erstatning.
Denne begrænsning gælder dog ikke for skader, der er opstået på grund af forsinket indkaldelse til screening for bryst-, livmoderhals- og tyk- og endetarmskræft, selv om forsinkelsen kan begrundes i ressourcemæssige forhold.
Man skal anmelde sin skade senest 3 år efter det tidspunkt, hvor man finder ud af eller burde finde ud af, at man har en skade. Den 3-årige forældelsesfrist begynder dog først at løbe, når den lidelse, der kræves erstatning for, har vist sig på en sådan måde, at man havde rimelig anledning til og mulighed for at rejse et erstatningskrav, selv om den oprindelige skade skete for mere end 3 år siden.
Hvis det er mere end 10 år siden, man blev behandlet, kan man ikke få erstatning, også selv om man først for nylig har fundet ud af, at man dengang fik en skade.
Hvis man er utilfreds med Patienterstatningens afgørelse, kan man klage til Ankenævnet for Patienterstatningen.
Klage over alternativ behandling
Hvis man har modtaget alternativ behandling af en autoriseret sundhedsperson, kan man klage over den sundhedsfaglige behandling til Styrelsen for Patientklager.
Alternative behandlere, som ikke er autoriserede sundhedspersoner, kan tilmelde sig en registreringsordning under Styrelsen for Patientsikkerhed (RAB – Registreret Alternativ Behandler). Hvis man er behandlet af en registreret alternativ behandler, kan man klage over behandlingen til klageorganet i den brancheforening, som den registrerede behandler er medlem af, fx Dansk Akupunktur Union. De forskellige brancheorganisationer kan ses på www.stps.dk.
Man kan normalt ikke få erstatning for fejl i forbindelse med alternativ behandling. Men hvis den alternative behandler er en autoriseret sundhedsperson, kan man søge erstatning gennem Patienterstatningen. Man kan slå op i autorisationsregistret på www.stps.dk, for at finde ud af, om ens behandler er autoriseret.
Læs mere om Alternativ behandling på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside - www.stps.dk.
Bekymringshenvendelse
Ud over at indgive en egentlig klage til Styrelsen for Patientklager, kan man indgive en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis man har mistanke om, at en sundhedsperson udgør en risiko for sine patienter, eller hvis man er bekymret for kvaliteten af hjælp, pleje og omsorg i plejeboliger eller hjemmeplejen.
Styrelsen for Patientsikkerhed afgør, om henvendelsen giver anledning til et tilsyn, men man kan ikke få at vide, hvad tilsynet foretager sig i sagen. Et afholdt tilsynsbesøg bliver dog offentliggjort.
På styrelsens hjemmeside kan man læse nærmere om, hvordan man laver en bekymringshenvendelse, www.stps.dk. Man kan ringe eller skrive til styrelsen.
Utilsigtet hændelse
Ud over at klage og søge erstatning har man mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser til Styrelsen for Patientsikkerhed. Her kan man gøre opmærksom på, at man selv eller andre har været udsat for en begivenhed, som har medført skade eller risiko for skade. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der fx er mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse af arbejdet, misforståelser eller tab af information.
På styrelsens hjemmeside kan man læse nærmere om, hvordan man rapporterer en utilsigtet hændelse, www.stps.dk. Her kan man også se eksempler på utilsigtede hændelser.
Nogle klager på sundhedsområdet behandles af særlige klageorganer, se nedenfor.
Klage over tvang i psykiatrien
Hvis man har været udsat for indgreb, som man ikke har givet samtykke til (tvangsindgreb) under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, kan man klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn. Der er ingen klagefrist.
I stort set alle tilfælde af tvangsindgreb i psykiatrien skal der beskikkes en patientrådgiver for patienten. Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten i forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling. Patientrådgiveren skal også bistå patienten med iværksættelse og gennemførelse af eventuelle klager.
Det Psykiatriske Patientklagenævn
Tlf. 72 33 05 00, man, tirs, ons og fre 8-14, tors 8-16
www.stpk.dk
Hvis man vil klage over afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn, er der 2 muligheder. Klagen kan behandles af Det Psykiatriske Ankenævn eller af domstolene, alt afhængig af, hvilket tvangsindgreb der er tale om. Her er der klagefrister.
Klage over tvang til somatisk behandling
Tvangsbehandlingsloven gælder for patienter, der er fyldt 15 år, og som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling. Det kan fx være patienter med udviklingshæmning, hjerneskader eller demens.
Somatisk behandling er fx blodprøvetagning, tandbehandling, medicinering med hjertemedicin, vaccinationer, øjendrypning, hofteoperation mv.
Hvis en læge eller tandlæge har truffet afgørelse om at anvende tvang til somatisk behandling af varigt inhabile mennesker, kan afgørelsen påklages til Tvangsbehandlingsnævnet.
Man skal klage inden 2 år efter det tidspunkt, hvor man kendte til eller burde kende til det forhold, man klager over. Klage skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted.
Det er både pågældende selv, nærmeste pårørende, en værge eller en fremtidsfuldmægtig, der kan klage over afgørelsen.
Der er i visse klagesager en særlig nem adgang til at indbringe sagerne for retten. Det drejer sig primært om sager, hvor der er truffet afgørelse om frihedsberøvelse i forbindelse med tvangsbehandling.
Tvangsbehandlingsnævnet
Tlf. 72 33 05 00, man, tirs, ons og fre 8-14, tors 8-16
www.stpk.dk
Klage over psykologbehandling
Hvis man klager over en autoriseret psykolog uden for sundhedsområdet, fx i forbindelse med en undersøgelse og udtalelse i en pensionssag, kan man henvende sig til Psykolognævnet.
Nævnet er ikke en egentlig klageinstans, men fører tilsyn med autoriserede psykologers faglige virksomhed og har forskellige sanktionsmuligheder, alt fra kritik til fratagelse af autorisation.
Psykolognævnet (Ankestyrelsen)
Tlf. 33 41 12 00, man, tirs, tors, fre 9-15 (ons lukket)
www.ast.dk
Klage over privatpraktiserende tandlæge
Fra 01.01.2025 er det ikke længere muligt at klage til Styrelsen for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når man helt eller delvist selv har betalt for behandlingen.
Hvis man har været udsat for en skade i forbindelse med en tandbehandling, er det Patienterstatningen (se kontaktoplysninger tidligere i kapitlet), der tager stilling til, om man er berettiget til erstatning. Skader, som er anmeldt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning før 01.07.2024, behandles som hidtil af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning (www.tf-tandskade.dk).
Klage over tandlægebehandling i udlandet
Mange danskere rejser til andre europæiske lande for at få ordnet tænder, fordi der ofte kan være mange penge at spare.
Prisen er dog ikke det eneste, man skal overveje, inden man beslutter sig for en tandlæge i et andet EU- eller EØS-land (Norge, Island og Liechtenstein). Det er ikke altid let at klage over en europæisk tandlæge, og man skal i første omgang selv betale tandlægen.
Forbruger Europa kan hjælpe med at finde ud af, om man kan klage over behandlingen, og hvor man skal klage.
Forbruger Europa
Hotline på tlf. 41 71 52 00, man-fre 10-12
www.forbrugereuropa.dk
Særlig rådgivning om klagemuligheder
Hvis man er i tvivl om sine klagemuligheder og patientrettigheder, kan man henvende sig til en patientvejleder på regionernes patientkontorer, som bl.a. kan orientere om sygehusvalg, ventetider og patientrettigheder, klage over behandlinger, anmeldelse af erstatningskrav og anke af klage- eller erstatningssager. Man kan også i et vist omfang få hjælp til at skrive klagen.
Hver region har et patientkontor. Region Hovedstaden har dog flere patientkontorer på forskellige adresser i regionen.
Region Hovedstaden kan på hovednummeret 38 66 50 00 oplyse om telefonnummeret på regionens patientkontorer.
De øvrige patientkontorer kan kontaktes på tlf:
Region Sjælland 70 15 50 01
Region Syddanmark 76 63 14 90
Region Nordjylland 97 64 80 10
Region Midtjylland. For at kontakte Patientkontoret i Region Midtjylland skal man udfylde en kontaktformular på deres hjemmeside (www.sundhed.rm.dk/rettigheder/kontakt-patientkontoret). Hvis man er fritaget for digital post eller ikke har MitID eller hvis man har brug for hjælp til at udfylde formularen, kan man ringe på telefon 78 41 04 44.
Man kan også henvende sig til Styrelsen for Patientklager for at få telefonisk vejledning.
Indhold hentes