Klager på det sociale område

Sidst redigeret den 15.01.2024

Klage over afgørelser
Man har altid ret til at få en skriftlig afgørelse fra den myndighed, der træffer afgørelsen, hvis man beder om det. Det gælder, hvis man ikke har fået den hjælp, man har søgt om.

Afgørelsen skal være begrundet, og der skal være en klagevejledning med oplysning om, hvordan man klager, hvornår klagefristen udløber, og hvem man skal klage til. I begrundelsen skal man kunne se, hvilke retsregler afgørelsen er truffet efter, og hvilke hovedhensyn der er lagt vægt på i afgørelsen.

Ankestyrelsen behandler klager over kommunens og Udbetaling Danmarks afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Det er fx afgørelser om folkepension, boligstøtte, hjemmehjælp, hjælpemidler, sygedagpenge og fleksjob.

Klagefristen til Ankestyrelsen er 4 uger, som kun undtagelsesvis kan fraviges. Det er ikke kommunen, men Ankestyrelsen selv, der tager stilling til, om klagen trods fristoverskridelsen alligevel behandles. Hvis man er i tidsnød, kan man blot skrive eller ringe inden for fristen og oplyse, at man vil klage. Så kan man efterfølgende uddybe klagen, hvis det er nødvendigt.

Man skal dog sende klagen til den kommune, der har truffet afgørelsen eller til Udbetaling Danmark, hvis afgørelsen er truffet der. Myndigheden skal nemlig genvurdere sin egen afgørelse og have mulighed for at træffe en ny afgørelse. Hvis myndigheden fastholder sin afgørelse, sender den klagen videre til Ankestyrelsen. Det skal som udgangspunkt ske inden 4 uger efter modtagelsen af klagen. Fristen er kortere for visse typer af hastende sager, fx nogle af jobcenterets afgørelser.

For at sikre at Ankestyrelsen har alle relevante oplysninger i sagen, kan man bede Ankestyrelsen om at se, hvad den har modtaget fra kommunen eller Udbetaling Danmark.

Ankestyrelsen kan i sin afgørelse afvise, godkende, ophæve, ændre eller sende sagen tilbage til myndigheden med påbud om at behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse (en hjemvisning). 

Ankestyrelsens afgørelser har normalt ikke opsættende virkning. Det betyder, at den oprindelige afgørelse gælder, indtil Ankestyrelsen har truffet sin afgørelse. 

Den aktuelle sagsbehandlingstid for klagesager fremgår af Ankestyrelsens hjemmeside.

Ankestyrelsen
tlf. 33 41 12 00, man-fre 9-15
www.ast.dk

På Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside www.sm.dk offentliggøres hvert år et danmarkskort, som blandt andet viser, hvor mange sociale klagesager hver kommune får omgjort af Ankestyrelsen. I 2022 blev på landsplan 37,5 pct. af de sociale sager omgjort. Kommunalbestyrelsen har pligt til en gang årligt at drøfte danmarkskortet for at tage stilling til kommunens sagsbehandling på det sociale område. På grund af den høje omgørelsesprocent skal kommunerne indtil 1. januar 2026 tage stilling til, om der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom. Ankestyrelsen har derefter mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan.

Klage over sagsbehandling

Når Ankestyrelsen behandler sagen, tager styrelsen tillige stilling til, om almindelige forvaltningsretlige regler og principper er fulgt. Hvis der er begået væsentlige fejl i kommunens eller Udbetaling Danmarks afgørelse, kan Ankestyrelsen ophæve afgørelsen eller sende sagen tilbage til ny vurdering og afgørelse.

Sådanne væsentlige fejl er fx, hvis der mangler relevante oplysninger i sagen, hvis afgørelsen ikke er begrundet tilstrækkeligt, eller hvis man ikke har været inddraget i sin egen sag. 

Kommunen har også pligt til at leve op til principperne for god sagsbehandlingsskik, som er udtryk for nogle almenhumanitære hensyn, som primært er formuleret af Ombudsmanden. Det kan være at besvare borgernes henvendelser inden for en rimelig tid, at behandle borgerne høfligt, at skrive til borgerne i et forståeligt sprog, at have orden i sagerne mv. 

Hvis klagen udelukkende drejer sig om god sagsbehandlingsskik, kan man klage til kommunalbestyrelsen, som har det overordnede ansvar for, at de kommunale opgaver løses på en ordentlig måde, både i indhold og form. 

Det kan være relevant at kontakte kommunens borgerrådgiver, hvis kommunen har en sådan ansat. Borgerrådgivere kan have en tillidsopbyggende funktion mellem borger og kommune, fordi de både kan tage den uformelle dialog med borgerne og hjælpe dem videre i systemet, samtidig med at de kan forebygge fejl og mangler ved at undervise og sparre med sagsbehandlerne i forvaltningen.

Det er også en mulighed at kontakte kommunens ældreråd, som formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører ældre borgere.

Kommunal- og regionstilsynet 
Ud over at være ankemyndighed i konkrete sociale sager fører Ankestyrelsen også tilsyn med, at kommuner og regioner overholder reglerne for offentlige myndigheder. Det er fx reglerne i forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelses- og regionsloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse. 

Man kan klage til Ankestyrelsen, hvis man mener, at en kommunes eller en regions administration er ulovlig. Det kan på det sociale område fx være spørgsmålet om, hvorvidt en kommunal kvalitetsstandard er i overensstemmelse med lovgivningen.

Tilsynet vurderer selv, om der er grundlag for at behandle en klage. Tilsynet lægger bl.a. vægt på, om der er tale om en ulovlighed af et vist omfang, om der er behov for at afklare retstilstanden på et bestemt område, og om sagen objektivt har økonomisk eller administrativ betydning for en gruppe af borgere eller myndigheder eller for den enkelte borger eller myndighed.

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand behandler klager over offentlige myndigheder og kan også af sig selv tage initiativ til at undersøge en sag. Det gælder også i sociale sager.

Ombudsmanden kan ikke træffe afgørelser i konkrete sager, men kan kritisere og henstille til, at en myndighed behandler sagen igen og eventuelt ændrer sin afgørelse. Ombudsmanden kan ikke pålægge en myndighed at rette sig efter sin henstilling, men oftest vælger myndighederne at rette sig efter Ombudsmandens udtalelser og kritik.

Man skal have udnyttet sine andre klagemuligheder, dvs. Ankestyrelsen i sociale sager, inden man klager til Ombudsmanden. Og man skal som udgangspunkt klage, inden der er gået et år efter den afgørelse eller begivenhed, man vil klage over.

Ombudsmanden beslutter selv, om han vil behandle klagen. Man har således ikke krav på at få sin klage behandlet.

tlf. 33 13 25 12, man-tors 9-15, fre 9-14.
www.ombudsmanden.dk

Domstolsprøvelse

I visse sociale sager har man en særlig let adgang til at få sin sag afgjort ved en domstol. Det gælder fx i sager om flytning til plejebolig uden samtykke. Her skal Ankestyrelsen - og ikke borgeren selv - forelægge sagen for retten. Og man har ret til gratis advokathjælp.