Oplevelser og seværdigheder i hele Danmark
Få Ældre Sagen rabat på en lang række attraktioner og oplevelser i Danmark herunder museer, forlystelses- og dyreparker, forestillinger, koncerter, musicals m.m. Du kan opleve dansk kultur i hele landet lige fra særprægede kunstmuseer til spektakulære gamle slotte.Vores mange tilbud på oplevelser er både for store og små, og kan give dig og hele familien en eventyrlig dag i fantastiske omgivelser. Det er også muligt at få rabatter på en række forestillinger såsom teater, opera og biograffilm rundt omkring i Danmark. Har du lyst til en musikalsk oplevelse, kan du få rabatter på skønne koncerter inden for forskellige genrer. Se tilbud på musicals
Rabat på oplevelser og forlystelser
Kulturen og dens oplevelser kan være en rigtig god gave at give sig selv, da man ofte ender med at få oplevelser, som man sjældent glemmer. Med et medlemskab hos Ældre Sagen opnår du et stort udvalg af rabatter og tilbud på fantastiske kulturoplevelser rundt i det danske land, heriblandt:
- Museer
- Revyer
- Forlystelsesparker
- Teater og foredrag
- Musicals
- Koncerter
- Opera
- Biograffilm
- Cirkus
- Attraktioner
Populære museer
Ældre Sagen samarbejder med mere end 100 forskellige museer rundt om i landet, her finder du alt fra moderne kunst, kunsthåndværk, design, keramik, glas og meget andet. Du får rabat på entréen, tilbuddet gælder som regel for kortholder og når I har et familiemedlemskab, gælder rabatten for begge navne på kortet.
5 nye museums udstillinger
Følg vores site med 5 nye udstillinger du ikke skal gå glip af, her finder du hele tiden ny inspiration til udstillinger rundt om på de mange spændende museer Danmark har.
5 museumsudstillinger du ikke skal gå glip af
Skal du i revyen?
De danske revyer er fast ritual for mange hver sommer og som medlem af Ældre Sagen har du også mulighed for at besøge et bredt udvalg af de bedste revyer i Danmark og få rabat. Få en sjov aften i byen med politisk satire, humor god musik og sang. Find revyerne her
Oplevelser og forlystelser nær dig
Skal du tilbringe ferien i Danmark Se overnatningsmuligheder, eller skal du blot bruge en weekend på at lege turist i eget land? Danmark har sin helt egen charme og et hav af skjulte perler, der gemmer på fantastiske oplevelser rundt i hele landet.
Om du er på Fyn, i Jylland, på Sjælland eller på en af Danmarks andre fine øer, finder du kulturoplevelser, som du med dit medlemskab til Ældre Sagen kan opnå rabatter til. Læs mere om 10 attraktioner ved Vestkysten her
Om du end er mest til at fordybe dig på spændende museer, få sus i maven i forlystelsesparker, lære noget nyt til foredrag, blive underholdt af gode teaterstykker eller lytte til god musik til koncerter, så sikrer Ældre Sagen dig gode rabatter hertil.
Rabat på oplevelser i København
Søger du oplevelser og kulturtilbud i København? Der er heldigvis et væld af muligheder, når det kommer til kultur og oplevelser i København, hvor det emmer af kreative ildsjæle og sjove aktiviteter.
Blandt Ældre Sagens mange tilbud findes rabatter på entrebilletter og tour pas til populære Tivoli, som er et must at opleve, når man lægger vejen forbi København. Derudover kan man med sit medlemskab hos Ældre Sagen blandt andet få rabat på følgende oplevelser i København:
- Operature på Københavns kanaler
- Krigs-, friheds- og arbejdermuseet
- Musicals
- Glyptoteket
- Dansk Arkitektur Center
- Omvisning i Folketinget
- Nationalmuseet
- Christiansborg Slot
- Planetarium
- Kongernes Samling
Bliv inspireret til én dag i København
Kulturoplevelser på Fyn og i Jylland
Fyn er fin – og her kan du blandt andet opleve en af Europas bedst bevarede vandborge, nemlig Egeskov Slot, som byder på fantastiske labyrinter og smukke haverum. Holder du af at besøge spændende museer, kan du med fordel besøge Danmarks Jernbanemuseum i Odense og lære om togrejsen gennem de sidste 175 år, eller du kan besøge Vikingemuseet i Ladby, som fortæller historier om fortidens konger og livet i vikingernes verden.
Lige så har charmerende Jylland et væld af kulturoplevelser at byde på. Besøg eksempelvis Skagens fantastiske kunstmuseer og kom helt tæt på de historiske skagensmalere, tag til Hirtshals og mød diverse havdyr under havets overflade i Nordsøen Oceanarium eller tag til Ebeltoft og besøg verdens længste træskib, Fregatten Jylland, der er fyldt med historier, oplevelser og aktiviteter.
Se flere attraktioner i Nordjylland
Oplevelser for dig og dine børnebørn
Hvis du har besøg af dine børnebørn eller oldebørn i en weekend eller i ferien, har Danmark heldigvis et stort udvalg af sjove oplevelser, som I med fordel kan besøge sammen. Forlystelsesparker er altid et sikkert hit blandt børn, da disse er fyldt med underholdning og sus i maven. I forlystelses- og dyreparkerne kan du oftest tage flere afsted og få rabat, så længe du som medlem selv er en del af selskabet.
Hvis du ønsker at give dine børnebørn en uforglemmelig oplevelse, kan du med fordel tage dem med i en af følgende forlystelsesparker, som et medlemskab til Ældre Sagen giver rabat til, herunder Tivoli, Tivoli Friheden og Legoland.