Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

IT-hjælp og kurser

Hjælp til dit digitale udstyr.

Vil du lære den grundlæggende betjening af PC, iPad, tablet eller mobil?
Vil du i gang med at bruge E-mail, Netbank, MitID, Digital Post, Borger.dk, Min Sundhedsplatform, Rejsekortet, Skype, E-handel og meget mere ?
Har du tekniske problemer med PC, printer eller netværk?
Ældre Sagen Roskilde kan måske hjælpe dig med et af nedenstående tilbud.


IT-CAFÉ
Har du et eller andet problem med den digitale verden, så tag din PC /iPAD / tablet / mobil med og besøg Ældre Sagens IT-Café, hvor vore dygtige frivillige vil forsøge, om de kan hjælpe dig med en løsning.

Caféen er åben hver tirsdag kl. 13 - 15.
Men kom ikke i sidste øjeblik, da IT-problemer erfaringsmæssigt ofte tager tid at løse !
Caféen er lukket i kontorets ferieperioder (se hjemmesidens emneindgang OM OS).
Hjælpen er gratis. Ingen tilmelding.
Sted: Ældre Sagens kontor, Allehelgensgade 23 A, Roskilde. 

IT-MINIKURSER 
Her kan man på små hold (6-8 pers. med 3-4 instruktører) i ro og fred lære om E-mail, e-Boks, Netbank, MitID, DigitalPost, Borger.dk, MinSundhedsplatform, Rejsekortet, E-handel, Skype og meget andet, som man behøver for at få nytte og glæde af sin PC / iPAD / tablet / mobil.
Instruktørerne er desuden åbne for individuelle ønsker fra kursusdeltagerne.
P
å 10 kursusdage á 2 timer undervises på egen eller lånt PC eller iPad/tablet.
Pris for hele kurset: 150 kr.
Kursusserier starter hvert år i henholdsvis september og februar
Næste tilmeldingperioden 3. - 31. august 2026
Ring til kontoret tlf. 4635 3090 og hør nærmere

Se yderligere om efterårets kurser nederst på denne side.


PC-DOKTOR
Ældre Sagen Roskilde tilbyder en tredie mulighed, nemlig et hjemmebesøg af vor PC-doktor, som måske kan afhjælpe evt. tekniske eller indstillingsmæssige problemer med PC, iPad, tablet, netværk eller printer. 

PC-doktorerne har ikke mulighed for at yde assistance til indstilling af TV-modtager og lignende udstyr.
Hertil henvises til byens Radio- og TV-forhandlere.
Kontaktperson: Eva Svendsen * 4637 2125 * eva_svendsen@yahoo.com

                                                                               --- oooOooo ---

Når du får IT-hjælp:
Vær opmærksom på, at Ældre Sagens IT-frivillige:
- hjælper dig ulønnet.
- ikke er professionelle it-specialister, men - inden for egen viden - blot hjælper dig bedst muligt.
- ikke er dækket af en forsikring for den hjælp, du modtager, og at du derfor selv er ansvarlig for evt. opståede skader i forb.m. hjælpen.
- kun må genoprette styresystemer og software ved hjælp af originale programmer og styresystemer (ikke ”piratkopier” el. lign.)

Derudover skal du være opmærksom på:
- at kun du selv må håndtere koder m.m. i forbindelse med fx MitID, netbank og lignende.
- at fejlbehæftet IT-udstyr kan være sårbart, og at data (fx e-mails, adresser, billeder og lign.)  derfor kan gå tabt eller blive beskadiget.
- at hjælpen sker på din egen risiko og for din egen regning (i tilfælde af udgifter i forb.m. evt. opståede skader).
- at der udmærket kan være situationer, hvor det ikke kan lykkes at hjælpe dig  med at løse dine problemer.

                                                                                --- oooOooo ---

Detaljer om kurserne efteråret 2026:
Kursus 1: Bærbar PC med Windows 10 / 11.
Kurset giver deltagerne en grundlæggende forståelse om en PC’s almindelige funktioner, som er indbygget. Vi viser mulighederne, som PC’en har, og hvordan du opretter Favoritter, Bogmærker til de hjemmesider, som du bruger f.eks.: Borger.dk, Min Sundhed, netbank, forsikringer, E-bøger, bibliotek, E-mail og digital post (e-Boks og Mit.DK) etc., hvor vi også øver brugen af disse. Du lærer altså de elementære ting omkring din PC. Hvordan indrettes min PC, så der er godt overblik på skrivebord, Proces, Favorit / Bogmærkelinjer. Vi viser også, hvordan du kan håndtere dine billeder og dokumenter etc. og øver dette.
Herudover viser vi, hvad kunstig intelligens er, og 
hvordan du kan bruge det i hverdagen. Vi orienterer om opdatering og sikkerhed, og hvordan Du skal beskytte din PC. Vi kommer ind på Sociale Medier og Streamings tjenester. Du får viden om hvordan Facebook, Instagram, X (Twitter) samt Streamingtjenester (DRTV, YouTube TV2-play, Netflix, Nordisk Film etc.) virker. 
NB. Mit-Id og diverse adgangskoder er nødvendige for fuldt udbytte af kurset. 
Varighed: 10 kursusdage henover 10 uger à to timer (Pris 150,- kr.).

Kursus 2: Tablets, iPad) og Smartphone.
Kurset giver deltagerne en grundlæggende forståelse om Tablet, iPad eller Smartphone med de funktioner, som er indbygget. Vi viser de muligheder, som disse har, og hvordan man opretter diverse Apps, Favoritter / Bogmærker til de hjemmesider, som du bruger f.eks.: Borger.dk, Min Sundhed, bank, forsikring, E-bøger, bibliotek, E-mail og digital post (e-Boks og Mit.DK) etc., hvor vi også øver brugen af disse. Du lærer de elementære ting omkring din Tablet, iPad eller Smartphone. Vi hjælper med at skabe et godt overblik til de hjemmesider herunder Docklinje, som du bruger. Vi viser endvidere, hvordan du kan håndtere dine billeder og dokumenter etc. og øver dette, så du bliver fortrolig med dette. Herudover viser vi, hvad kunstig intelligens er, og hvordan du kan bruge det. Vi orienterer om opdatering og sikkerhed, og hvordan du skal beskytte din tablet (Android), iPads (Apple) og Smartphone. Vi kommer ind på sociale medier og streaming-tjenester. Du får viden om hvordan Facebook, Instagram, X (Twitter) samt streamingtjenester (DRTV, YouTube TV2-play, Netflix, Nordisk Film etc.) virker.

NB. Mit-Id og diverse adgangskoder er nødvendige for fuldt udbytte af kurset.
Varighed: 10 kursusdage henover 10 uger à to timer (Pris 150,- kr.).

Kursus 3: Tekstbehandling og Regneark.
Hensigten med dette kursus er at give deltagerne en grundlæggende forståelse for hvorledes tekstbehandling / regneark virker gældende for Microsoft Office og Libre Office. Efter kurset vil deltagerne være i stand til at oprette, formatere og redigere dokumenter og regneark effektivt samt lagre dem rigtigt. Du lærer også at bruge stilarter og temaer samt oprette diagrammer og grafer.
Ingen specifikke forudsætninger er nødvendige, men det forventes, at du har grundlæggende kendskab til brugen af PC.
NB. Diverse adgangskoder er nødvendige for fuldt udbytte af kurset.
Varighed: 6 kursusdage henover 6 uger à to timer (Pris 100,- kr.).

De nævnte kurser afholdes i Ældre Sagen Roskildes nye foreningslokaer, Ringstedgade 26, Roskilde,  i  rolige  omgivelser, hvor holdene er på 6 til 8 personer med 3 til 4 instruktører tilknyttet.
Tilmelding til kurserne kan alene ske i perioden fra den 3. til 31. august til kontoret (tlf. 4635 3090) eller pr. mail: aesros.kur.it@gmail.com
NB:
 Ved tilmelding bedes følgende oplyst:
Navn, adresse, telefonnummer, medlemsnummer og evt. mailadresse, samt hvilket kursus du ønsker at deltage i.

 

Sidst opdateret 22.03.2026