Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Få en bisidder

Tag en bisidder med til de dine samtaler med for eksempel læge eller kommune. Det kan være en stor hjælp, og det er helt gratis.

Bisidderen kan hjælpe dig med forberedelse til mødet med f.eks. visitator, læge m.fl. og være din medlytter og støtte under mødet. Bisidderen er ikke din rådgiver, men kan hjælpe dig med at forstå det aftalte.

Bisidderen har tavshedspligt. Bisidderordningen er gratis for dig.

Kontakt Dorthe Agerby tlf.: 51 72 70 25

Jens Christiansen tlf.: 29 86 90 70

Vinnie Thomassen tlf.: 51 88 15 66

Bisidderen gavner begge parter

Den, som du taler med, er også interesseret i, at I opfatter informationer og aftaler på den samme måde. 

Derfor kan en bisidder være en fordel for alle parter.

Sådan får du en bisidder

Tag kontakt til vores kontaktpers0n for bisidderne her i lokalafdelingen. Du finde kontaktoplysningerne i bunden af siden.

Husk, at du selv vælger din bisidder. 

Det kan du bruge bisidderen til

En bisidder er typisk med til selve samtalen eller mødet. I kan også bruge lidt tid før mødet, hvor bisidderen kan hjælpe dig med at forberede samtalen og de spørgsmål, du gerne vil have svar på. 

Efter samtalen kan I vende det, der blev aftalt, og hvad du kan gøre nu.

Du skal huske på, at bisidderen er en person, som støtter dig, men forholder sig neutralt til sagen. Det er ikke en advokat eller en sagsbehandler.

Det må en bisidder i Ældre Sagen

Der er nogle regler for, hvad en bisidder må og ikke må. Reglerne er til for at beskytte både dig og bisidderen. 

  • En bisidder har tavshedspligt. Bisidderen må kun modtage oplysninger fra for eksempel offentlige myndigheder eller give oplysninger videre, hvis du har givet skriftligt samtykke eller en fuldmagt. 
  • Bisidderen kan ikke træffe beslutninger på dine vegne, ligesom bisidderen heller ikke må rådgive om medicin, juridiske eller økonomiske anliggender.
  • At være bisidder er et gratis arbejde. En bisidder modtager ikke løn eller gaver fra dig eller andre.

Hvad er en bisidder?

En bisidder er en person, der arbejder frivilligt, og som gerne vil bistå et andet menneske i en svær situation. 

Alle kan være bisiddere, men de skal være fyldt 18 år. Man behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen for at blive bisidder.

Hvis du vælger en bisidder fra Ældre Sagen, har vedkommende fået vejledning af Ældre Sagens rådgivere og kurser i at være bisidder.

Det gør vi for at give det bedste udgangspunkt for at kunne hjælpe. Bisidderen har også et id-kort, så du kan se, hvem personen er, og at denne kommer fra Ældre Sagen.

Sidst opdateret 16.09.2024