Drømmetræet på Folkemødet 2022
27. juni 2022.
På Folkemødet 2022 rejste Ældre Sagen Bornholm et flot drømmetræ. Besøgende kunne få sat deres “drømmeblade” op på træet.
På Folkemødet 2022 rejste Ældre Sagen Bornholm et flot drømmetræ. Besøgende kunne få sat deres “drømmeblade” op på træet.
Her kunne besøgende sætte deres drømmeblade op. Omkring 50 blade blev sat på træet (foto: Steen Sejfert Larsen). |
De udfyldte blade omhandlede bl.a. følgende emner: Sundhed/helbred, bolig, aktiv alderdom, plejehjem og ældrepleje, familie, venner, netværk, rejser, fred og Ældre Sagen.
Her er eksempler på blade fra "drømmetræet":
- "Drømme for fremtiden for mig vil være et godt helbred, så jeg kan se mine dejlige børnebørn vokse op og nyde samværet med dem!"
- "Et velfungerende plejehjem uden udskiftning af personale uafbrudt. Gode seniorboliger man kan betale for. Gerne i nærheden af indkøbsmuligheder for at kunne være selvhjulpen."
- "Plejehjem, hvor der er nærvær, respekt for de ældre og deres ønsker, mindre institutionspræg."
- "Et liv uden sygdom i mit eget hjem og uden brug for hjemmeplejen, som ikke er OK - at kunne opleve de mange ting kulturelt, som jeg gør nu og i tosomhed."
- "Jeg drømmer om en god hverdag - så længe jeg har det godt og er rask og rørig. At jeg kan komme hurtigt herfra, hvis sygdom rammer mig."
- "Jeg ønsker, at man tager højde for evt. nye pandemier (inkl. krig og andre katastrofer), så man ikke lukker Ældre Sagen ned. Der er mange ensomme, der har betalt for at få Ældre Sagens service - altså jeg ønsker, at Ældre Sagen laver en nødplan."
- "En lys og livlig tid sammen med gamle og nye venner i vores dejlige land." (Frivillig i Ældre Sagen i Guldborgsund, Nykøbing Falster).
- "Mere omsorg og empati - mindre nepotisme - mere støtte til "frivillighedssagen" - mere demokrati - ræk hånden ud til de svage."
- "Ønske om at Ældre Sagen fortsat vil virke så godt som den gør nu. Det har stor betydning for os ældre."
- "Jeg drømmer og håber på at leve længe og godt, og klare mig selv så langt jeg kan. Håber/forventer, at når jeg ikke kan mere, så får jeg den nødvendige og omsorgsfulde hjælp, som jeg har krav på."
Med venlig hilsen
Bente Vesløv og Steen Sejfert Larsen
Ældre Sagen Bornholm
Sidst opdateret 22.12.2023