Mandefællesskaber
Ældre Sagen Bornholm vil også være med. Derfor er der taget initiativ til en lang række ”mandeaktiviteter”. (Foto: Ældre Sagen). |
Hvor er du, mand 60+? Er dit netværk blevet mindre? Savner du nye venner? Trænger du til, at der sker noget nyt i dit liv?
Ældre mænd deltager i langt mindre grad end ældre kvinder i aktiviteter, og de har generelt en mere usund livsstil.
Mændene skal med
Enlige ældre mænd dør tidligere end enlige ældre kvinder. Erfaring viser, at deltagelse i aktiviteter fører til sundere livsstil og mindre ensomhed. Derfor er det vigtigt med målrettede indsatser, der får mændene med.
I Ældre Sagen er det målet at få flere mænd med både som frivillige og som deltagere i aktiviteter. I 2023 havde Ældre Sagen 176 mandefællesskaber. 81 af landets 98 kommuner har mandefællesskaber i Ældre Sagens regi.
Vi er også med på Bornholm
Nu er Ældre Sagen Bornholm også med. De er der taget initiativ til en lang række ”mandeaktiviteter”.
Foreløbig kan du melde dig til: mændenes læseklub, mænd og hverdagsmad, kend din iPad, kursus i billedbehandling, sløjdværkstedet, mandskor samt kunst og kunsthistorie.
Alle aktiviteter afvikles i efteråret 2024. Find aktiviteterne her.
Kontaktpersoner:
Aage Larsen, tlf. 2176 0862, aageharegade15@outlook.dk
Bente Vesløv, tlf. 5123 1291, bentevesloev@gmail.com
Steen Sejfert Larsen, tlf. 2021 7837, steensejfertlarsen@gmail.com
Sidst opdateret 04.08.2024