Demensugen 2024
Det overordnede formål med demensugen er - som det er hvert år - at skabe de bedst mulige rammer for at leve et godt og værdigt liv med demens. En del af denne indsats handler om at udbrede kendskabet til demenssymbolet generelt i befolkningen og specifikt i de sektorer, hvor demensvenlighed er af allerstørst betydning for mennesker, der lever med demens – fx detail, som var fokus i 2022 og transport, der var fokus i 2023.
Fokus på kultur og fritid
I 2024 får Demensugen fokus på kultur og fritid, og Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark vil arbejde tæt sammen med kulturinstitutioner, idrætsklubber og det frivillige foreningsliv og desuden frivillige, fagpersoner og mennesker med demens om i højere grad at gøre det muligt for mennesker med demens at bevare et aktivt kultur- og fritidsliv. Læs mere...
Strikkeopskrift
En frivillig har lavet en strikkeopskrift, så I kan forsøge jer med at strikke en hue med demenssymbolet på. Send os endelig et billede af resultatet 😊. Find strikkeopskriften her. (pdf 1,32 MB).
Arrangementer på Bornholm
Ældre Sagen Bornholm er naturligvis også med i Demensugen (nå ja, vi er med hele året 😎) og vi står for følgende arrangementer:
Besøg på Gudhjem Museum, 8. maj 2024
Demensramte og deres pårørende inviteres til gratis besøg på Gudhjem Museum. Kaffekurv/frokostkurv medbringes. [Læs mere.]
Demensarrangement på Store Torv i Rønne, 11. maj 2024
DGI står for ”glad, demensvenlig motion, og frivillige fra Ældre Sagen Bornholm uddeler brochurer og flyers og oplyser om det nationale demenssymbol. [Læs mere.]
Vi ses i demensugen! 😊
Sidst opdateret 12.05.2024