Demensugen 2024: Årets kampagnevideo
Årets kampagnevideo ”Ta’med, afsted” er sloganet og budskabet for Demensugen 2024.
Demensugen 2024 har fokus på demensvenlig kultur og fritid og på at gøre det muligt for mennesker med demens at bevare et aktivt kultur- og fritidsliv. Klik på billedet for at se videoen📽️😎 |
Det er en stående invitation til mennesker med demens om at komme og være en del af fællesskabet i de lokale klubber, foreninger og kulturtilbud, der hvor de bor. Selvom motion, oplevelser og det at dyrke sine interesser i et fællesskab er entydigt godt for vores fysiske og mentale sundhed, viser undersøgelser, at 83 procent af demensramte trækker sig fra sociale aktiviteter og fritidsliv, efter de har fået diagnosen. Derfor har en række landsdækkende organisationer i samarbejde med frivillige, demensfaglige og en lang række aktører inden for kultur- og fritid sat fokus på demensvenlighed i kultur- og fritidslivet og opfordrer i fællesskab mennesker med demens til at "Ta’ med, afsted!".
Musikvideo
En spritny musikvideo til Rugsted & Kreutzfeldts store hit “Ta’ med” fra 1985 er blevet skabt som en del af denne kampagne. I videoen inviteres mennesker med demens til at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter og “ta’ med, afsted” i fællesskabet. Demensugen 2024 sætter fokus på kultur og fritid, hvor kulturinstitutioner, idrætsklubber, demensfaglige og det frivillige foreningsliv gør en ekstra indsats for at inkludere mennesker med demens.
Hvis du vil se og høre den inspirerende musikvideo, kan du finde den her. Lad os sammen sprede budskabet og invitere alle til at “Ta’ med, afsted!” 🌟
Med venlig hilsen
Steen Sejfert Larsen og Bente Vesløv
Ældre Sagen Bornholm
Sidst opdateret 12.05.2024