Demensugen slutter med et brag på Store Torv i Rønne
Der blev malet demenssymboler på Store Torvs brosten. Karen Margrethe Bager fra DGI stod på den lille scene og styrede den glade motion.
Af Steen Sejfert Larsen, Ældre Sagen Bornholm
Der blev uddelt ikke færre end 200 kanelsnegle til forbipasserende, der ville høre om demensindsatsen. Brochurer, balloner og kort blev uddelt af Ældre Sagens frivillige.
Det stod helt klart, at det at skabe et demensvenligt samfund er en fælles sag.
Demensaktiviteterne fortsætter
Demensugen er ikke afslutningen på årets demensaktiviteter. En række demensaktiviteter er under forberedelse. Kig på Ældre Sagen Bornholms hjemme- og Facebookside, og studér annoncerne hver lørdag i Bornholms Tidende.
Tak til:
Ældre Sagens frivillige, der kørte, sled og slæbte.
DGI der endnu en gang stillede op sørgede for festlig motion.
Formanden for social- og sundhedsudvalget, Rene Danielsson, der atter i år viste Demensugen sin interesse.
Dansemindeholdet der aktivt tog del i aktiviteterne.
Med venlig hilsen
Bente Vesløv og Steen Sejfert Larsen
Demensansvarlige i Ældre Sagen Bornholm
Sidst opdateret 17.05.2024