Troubadouren Bjarne Kure i Ekkodalshuset
Desværre var der ikke plads til flere deltagere, og folk på venteliste fik ikke tilbud om at deltage denne gang – måske skulle arrangementet gentages snarest? Først gik deltagerne en kort tur i Ekkodalen, og vejret var fortræffeligt til en tur i det grønne.
Klar til at spille
Efter en halv times gåtur var Bjarne Kure klar til at spille. Samtidig blev der serveret kaffe/te og lagkage. Den udmærkede lagkage var af en størrelse, der gjorde, at de fleste vist ikke kunne spise mere end ét stykke.
Et alsidigt program
Bjarne Kures program var alsidigt: sange/musik skrevet af blandt andet the Beatles, John Denver, Bjørn Afzelius og Kim Larsen. Som den filur Bjarne Kure er, blev musikken krydret med en masse anekdoter.
Efter et par timer kunne deltagerne tage hjem en dejlig oplevelse rigere.
Kontaktperson
Steen Sejfert Larsen
Tlf.: 20 21 78 37
E-mail: steensejfertlarsen@gmail.com
Sidst opdateret 28.09.2024