Ældretelefonen
Ældre Sagen har åbnet Ældretelefonen, fordi vi vurderer, at der er stort behov. Og fordi vi dagligt gennem medlemmer, frivillige og lokalafdelinger har kontakt med mennesker, for hvem Ældretelefonen kan være et kærkomment afbræk i en isoleret hverdag.
Ældretelefonen er forankret i sekretariatet, som tager sig af henvendelser og matchning af telefonvennerne. Ældretelefonen fungerer sammen med alle de gode lokale initiativer, som allerede er sat i gang mange steder. Du kan få eller blive telefonven gennem Ældretelefonen og give et andet menneske og dig selv glæden ved at have nogen at snakke med. Du vælger, om du gerne vil løfte røret og starte samtalen med ældre, der savner selskab – eller om du har behov for at blive ringet op og få en hyggelig snak med en telefonven.
Jeg vil gerne ringe til nogen
Jeg vil gerne ringes op
Tilmeld dig pr. telefon
Du kan også tilmelde dig på telefon 8282 0300. Telefonen er åben kl. 9-15.
I bestemmer selv, hvor ofte og hvor længe I har lyst til at snakke sammen. Måske er 10 minutters snak et par gange om ugen nok til, at man ikke føler sig så alene – måske vil du hellere have en længere samtale. Det vigtigste er, at I begge hygger jer med snakken.
Få en vejledning til Ældretelefonen og læs mere på sekretariatets hjemmeside HER.
Sidst opdateret 19.09.2023