Vil du hjælpe os?
Vi har stor søgning til alle vores mange aktiviteter, og søger derfor flere frivillige.
Blandt andet frivillige instruktører i inde-motion. Vi har to ledige hold om torsdagen som mangler et par frisk personer, der kunne tænke sig at være instruktører i f.eks. bordtennis, motion og bevægelse, eller måske yoga, alt har interesse.
Vil du være en stjerne, så bliv frivillig i vores telefonstjerne. Telefonstjernen er er et tryghedsopkald, til søde ældre mennesker. Den frivillige har et fast antal opringninger hver morgen mellem 8.30 og 9.00, i 7 dage, hver 7. uge.
Derudover søger vi flere besøgsvenner til vores besøgstjeneste. Besøgsvenner besøger en besøgsværter efter aftale og gerne en vært med fælles interesser. At være besøgsven er en meget givende opgave.
Hvad kan du bidrage med?
Uanset hvilken opgave du vil hjælpe os med, sikrer vi dig en grundig indføring i opgaven. Det kan være et egentlig kursus, eller at du gå med som "føl" indtil du føler dig helt fortrolig med opgaven.
Hvor lang tid tager det?
Det bestemmer du selv! Har du bare et par timer om ugen, er det også fint.
Det kan vi tilbyde dig:
Der er tale om frivilligt ulønnet arbejde. Men, de omkostninger du måtte få ved arbejdet, eks. kørselsudgifter, refunderer Ældresagen.
Du bliver en del af et stærkt socialt netværk med andre frivillige og Ældresagen sørger for forsikring af alle vore frivillige.
Skal man have særlige forudsætninger?
Nej! Det eneste vi forventer af dig, er at du har lyst til at gøre noget for andre. Godt og smittende humør er ingen hindring.
Ring og hør mere hos Anni Anderson, 61 29 29 70, eller skriv en mail til: FM.Nykoebing-Roervig.327@aeldresagen.dk
Sidst opdateret 04.10.2024