Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Sprog, film og litteratur

Filmen "Mørkeland" i Ringkøbing Bio.

Den politiske thriller "Mørkeland" med bl.a. Anders W. Berthelsen er efterfølgeren til "Kongekabale" fra 2004.

Tilmelding

Se nedenfor

Lokalafdeling

Ringkøbing-Holmsland

Hvem

For alle

Pris medlemmer

140 kr.

Pris ikke medlemmer

140 kr.

Hvornår

28.11.2024 kl.09.30-12.00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Mødested

Ringkøbing Biograf, Nygade 20, Ringkøbing.

Beskrivelse

 

"Mørkeland"

Den politiske thriller 'Mørkeland' en efterfølgeren til Kongekabale fra 2004 og er ligeledes baseret på en roman af Niels Krause-Kjærs. Således fortsætter historien om journalisten Ulrik Torp og giver samtidig en ny status på demokratiets tilstand i Danmark.

'Mørkeland' tager sin begyndelse, da Torp efter en fyringsrunde og længere tid på kontanthjælp ender i virksomhedspraktik på sin tidligere arbejdsplads, Dagbladet, hvor hans gamle kollega og nu chefredaktør, Henrik Moll, beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig i Indenrigsministeriet.

Sammen med to unge praktikanter kommer Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der ikke skyr nogen midler for at sikre sig, at magten bliver på de rette hænder.

'Kongekabale' var Nikolaj Arcels spillefilmsdebut som instruktør, mens Mikkel Serup overtager instruktørtøjlerne på opfølgeren. Han har tidligere instrueret bl.a. Livvagterne (2009-2010) og Den bedste mand.

Anders W. Berthelsen er tilbage som Ulrik Torp. Han får selskab af bl.a. Nicolas Bro og Charlotte Munck, der også medvirkede i 'Kongekabale', mens nye ansigter bl.a. tæller Lene Maria Christensen, Tommy Kenter og Ina-Miriam Rosenbaum samt en række unge talenter.

Efter filmen serveres sandwich og et glas øl/vand/vin, og der er tid til hyggesnak. Herefter lægges op til diskussion om den viste film. Det er godt at høre andres mening, da vi ikke altid opfatter tingene ens.

Pris for biografbillet, sandwich og øl/vand/vin 140 kr.

Billetbestilling/købringkobing-biograf.dk/ eller 97 32 61 44, der er åben en time før alle øvrige forestillinger og om dagen, hvis der er nogen på kontoret.

Vigtigt: Billetbestilling senest mandag i den uge filmen vises, da vi skal bestille sandwichs senest tirsdag morgen.

Bliver du forhindret, er afbestilling meget vigtig på 97 32 61 44. 

Har du spørgsmål, kontakt Hanne Lauritsen: 23 31 12 43.