Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bustur Limfjorden rundt

Limfjorden rundt på 4 dage.

Bustur Limfjorden rundt, september 2021.

Som bekendt var alting aflyst i 2020 på grund af corona pandemien.
Derfor blev ferieturen Med Bravo Tours til Spanien i september sidste år aflyst.
I år har det heller ikke været helt normalt, hvorfor der heller ikke blev en ferietur syd på i år.

Men heldigvis kan vi da køre rundt i Danmark, så en bustur med ”Amalie Rejser Limfjorden rundt i 4 dage” blev gennemført fra 28. september til 1. oktober.
John kørte bussen, og vores søde guide Lene var med på hele turen. Hun servicerede os i bussen og fortalte undervejs om de steder vi skulle se, og de ting vi kørte forbi.

Derfor steg 41 glade deltagere på bussen om morgenen den 28. september.
Vi kørte nord på og første stop var Rom Flyveplads, der blev bygget af tyskerne under krigen. I flyvepladsens store værksted/kantine var kaffe og rundstykker parat. Vi fik fortalt den spændende historie om flyvepladsen.
Næste stop Thyborøn, hvor der var mulighed for at gå omkring i det fine vejr.
Frokosten blev indtaget i Mellemukken – den omvendte fiskekutter.
Efter den korte sejltur til Agger kørte vi til Vestervig. Vi så den storslåede kirke, der er nordeuropas største landsbykirke.
Vi kørte til Nationalpark Thy, der er Danmarks første nationalpark.
null
                                                          Flot udsigt - blå himmel.                                           

Dag 2
Skulle igen på en lille sejltur, nemlig til Fur, Den blinde lokalguide var med i bussen på den spændende tur rundt på øen, hvor han fortalte om øens opståen m.v. Vi var på ”Bette Jense`s Hyw”.
Måske har nogen set i fjernsynet, hvordan der er ”kamp” om, hvorvidt der skal være et stakit langs med trappen, eller om der ikke skal være noget stakit. Der var ikke noget stakit, da vi var der, men ”Sagen er ikke slut endnu” som John - - guiden -- sagde.

Det næste stop var Mors, og da vi var i Nykøbing ved frokosttid, fandt hver især et frokoststed før vi kørte videre. Vi kørte ind til Svinkløv Badehotel og så det nye flotte hotel, der til forveksling ligner det nedbrændte, stadigvæk med en helt fantastisk beliggenhed ved Jammerbugten.

    null                                                                                     null

                                                           Svinkløv Badehotel

3. dag skulle vi igen på en sejltur, denne gang til Venø. Det er ikke nogen lang tur. Den tager kun en 2-3 minutter. Vi var inde i den lille Venø Kirke – Danmarks mindste kirke. Nu har vi både set Danmarks største landsbykirke og Danmarks mindste kirke.

Vi skulle besøge Venø Sea Food – der bygger på at sikre danskernes adgang til friske og lækre østers, der kommer fra lokale fiskere og direkte fra vandet.
Den unge direktør Christian Borbjerggaard er kun 22 år og har fået virksomheden til et internationalt eksportfirma med lokale råvarer.
Det var meget spændende at høre ham fortælle om opdræt og se hvordan det fungerer. Han brænder virkelig for sin virksomhed og sit arbejde.
Vi skulle naturligvis smage østers og skyllede det ned med boblevand.
Man tror jo at et sådant firma har store skilte ved indkørslen til virksomheden, men der var blot et lille beskeden skilt med Venø Sea Food der viser, hvor man skal dreje.

Næste besøg var Limfjordsmuseet i Løgstør, og vi fik der en spændende beretning om Frederik VII´s kanal, der blev gravet i 1800 tallet for at sikre søfarten på det lavt liggende område ud for Løgstør.
null

                                                           Frederik den VII's kanal, Løgstør.

Endnu en spændende dag var til ende og vi fandt vores hotel og fik igen en lækker middag.

4. Dag – Aalborg, Hals/Egense og Hvidsten Kro.

Efter at bussen var pakket – det var det eneste tidspunkt, hvor der regnede - satte vi kursen mod Aalborg, hvor vi fik en rundtur. Vi stødte til vores lokale guide og gik en tur med hende i den indre bydel. Hold da op hvor ved hun meget, og hold da op, hvor kunne hun fortælle både om før og om nu. Hun var meget inspirerende.

Det var meningen at vi skulle sejle fra Hals til Egense, men John har tidligere haft problemer med bussen, der vistnok kom til at sidde fast på rampen på grund af lavvande, så vi kørte en anden vej. Vi kørte både over og under Limfjorden.  Vi kørte igennem Lille Vildmose til Hadsund. Vi skulle jo da have lidt at spise, og Lene og John skaffede nogle lækre sandwich, som vi spiste i bussen, medens turen gik sydover.

Eftermiddagskaffen skulle indtages på Hvidsten Kro. Vi fik gammeldags kringle og en lækker lagkage i de fine gamle stuer, hvor der er rigtig mange ting, som er samlet sammen i årenes løb. Alle kender jo sikkert historien om familien Fiil. I dag er det Marius Fiils oldebarn Søren der driver kroen - næsten på samme måde og med de samme retter som dengang, bl.a. flæskeæggkage.
null

                                                             Hvidsten Kro

Tak til John for en fantastisk god og veltilrettelagt tur. Tak til Lene, der altid var parat med kaffe m.v. Vi kørte mange kilometer, vi så rigtig meget, vi fik rigtig meget at vide, vi snakkede rigtig meget, vi hyggede os rigtig meget, og vejret var rigtig godt.

Også tak til spritterne Morten og Verner, der stod parat med spritbeholderen, hver gang vi steg på bussen.

Ældre Sagen, Ringkøbing-Holmsland.

En af deltagerne.

Sidst opdateret 07.05.2022