Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rudersdal Folkemødedag 2024

Har du spørgsmål om Ældre Sagen Rudersdal? Kom og mød os på Rudersdal Folkemødedag lørdag den 31. august fra 09.30 til 16.00.

Ældre Sagen har som sædvanlig en stand i gården. Her vil du kunne få svar på alle de spørgsmål, som du måtte have om Ældre Sagen Rudersdal, og om vores mange aktiviteter. 

Er du en af dem, der stadig ikke har ”styr på det med fremtidsfuldmagter og testamenter”, så har vi hele dagen en af Ældre Sagens juridiske rådgivere på standen til at svare på spørgsmål.

Du har også muligheden for at få en snak med vores frivillige, der kan give dig et indblik i, hvad det betyder at være frivillig i Ældre Sagen Rudersdal.

Du får også mulighed for at "Tippe en 10´er" svar rigtigt på 10 spørgsmål om Ældre Sagen og deltag i lodtrækningen om en af de tre præmier, der bliver udloddet.

Traditionen tro afholder vi også en interessant debat, emnet i år er:

"Ældrereformen – Fup eller Fakta?” - debatten foregår i Sal D kl. 11.30 – 12.20

Reformen indeholder mange spændende, nye takter om mere indflydelse på eget liv. Ser vi på grundpillerne i Ældrereformen, så er overskrifterne: Helhedspleje, Faste teams i hjemmeplejen, Tættere samspil med civilsamfund og pårørende, Flere former for plejehjem, Færre tilsyn og Styrket frit valg af forskellige ydelser. Det er alt sammen noget, der lyder rigtigt godt – men er det Fup eller Fakta?

Debattørerne er Randi Mondorf formand for Social- og Sundhedsudvalget i Rudersdal, Christoffer Buster Reinhardt formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Per Tostenæs chefkonsulent i Ældre Sagens afdeling for Samfundsanalyse og moderator Journalist og Redaktør Lars Sandager Ramlow.

 Randi Mondorf  Christoffer B Reinhardt  Per Tostenæs  Lars S Ramlow
null null null null

 

Sidst opdateret 26.08.2024