Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Silkeborg lokalafdeling er demensvenlig

Silkeborg lokalafdeling er en af 20 lokalafdelinger i Ældre Sagen med i et projekt, der senere i 2018 vil omfatte alle Ældre Sagens lokalafdelinger.

Vi har aktiviteter for demensramte og/eller deres pårørende, men i lokalafdelingen vil vi gerne gøre endnu mere for familier med demens og sammen sikre, at Ældre Sagen er en demensvenlig organisation.

Som demensvenlig lokalafdeling vil vi på flere områder styrke den frivillige indsats, der allerede bliver gjort i vores lokalområde.

Et godt sted at søge støtte

I lokalafdelingen har vi en demensansvarlig, der har overblik og viden om hvordan Ældre Sagen kan hjælpe dig, der får demens ind på livet.

Både hvis du selv får demens, eller hvis du er pårørende.

Den demensansvarlige kender lokalafdelingens demensaktiviteter, har en grundlæggende viden om demens samt kendskab til vigtige personer i lokalområdet - fx kommunens demenskoordinatorer.

Har du demens inde på livet, er du velkommen til at kontakte vores demensansvarlige for vejledning og støtte.

Sidst opdateret 09.11.2024

  • Ruth Margit Conradsen

    • Demensansvarlig kontaktperson. Besøgsvenner.

    Tlf
    86812370
    Mobil
    61788227
  • Ingrid Olesen

    • Demensaktiviteter

    Mobil
    22645273