Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rejser og ture

Refshaleøen og frokost i Opera-parken

Rundvisning med guide på Refshaleøen – Københavns sidste ”Klondike” – og lækker frokost i Restaurant Væksthuset i den nye Opera-park

Tilmelding

Tilmelding starter d. 13.02.2025 kl. 09.00

Lokalafdeling

Værløse

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

455 kr., inkl. frokost i Restaurant Væksthuset i Opera-parken

Hvornår

27.05.2025 kl.09.50-14.30

Mødested

Værløse Station

Beskrivelse

Efter en tur med S-toget til Østerport Station går vi til Nordre Toldbod og sejler med havnebussen til Refshaleøen. Her bliver vi mødt af vores guide.

Vi går rundt på Refshaleøen i omkring halvanden time og hører fortællingerne om de forskellige steder. Her er storbyens sidste ”Klondike”. Vi hører blandt andet historien om B&W, der også er historien om industrialiseringen, og om de første arbejdskampe. Her er historier om mænd og metal og om livet herude, hvor fællesskab var i centrum.

På vores tur rundt kommer vi forbi mange af de nye beboere på Refshaleøen fx mange spændende og innovative restauranter, der sætter økologi og bæredygtighed forrest, heriblandt La Banchina, Alchemist og ikke mindst streetfood-området Reffen.

Derefter går vi ned langs Holmen, passerer Operaen og kommer til den nyanlagte Opera-parken. Her finder vi Restaurant Væksthuset, som serverer frokost for os i form af to stykker lækkert smørrebrød.

Vi skal i alt gå omkring fem km i løbet af dagen, så turen er ikke egnet for gangbesværede. Husk eget rejsekort til S-tog og havnebus.

Med venlig hilsen

Henning Rostung, Arrangementsgruppen