Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

IT-kurser og Temadage

IT-kurser og Temadage
Synes du det er svært at bruge nettet?
Eller vil du bare gerne lære mere?

Så kom og lær mere i Ældre Sagen. Vi tilbyder kurser i hvordan du bruger din tablet, hvordan du skriver en e-mail, hvordan du overfører dine billeder fra dit digitalkamera til computeren og meget andet.

Vores frivillige undervisere hjælper dig i det tempo, som passer dig, og som du føler dig tryg ved.

Vi holder til i Foreningernes Hus, Vissingsgade 31, 1. sal, 7100 Vejle. Der er elevator. Indgangen er på bagsiden af huset - vender ud mod jernbanen. Nemmeste parkering er i p-huset Trondur.
Kurserne afholdes mandage, tirsdage, onsdage og fredage (hovedsagelig formiddage).

Kurserne vi afholder, er følgende:

1. Windows 10/11 begynder – hold 1

2. Windows 10/11 let øvede - hold 1

3. Windows 10/11 let øvede - hold 2

4. Windows 10 øvede

5. iPhone/iPad let øvede - hold 1

6. iPhone/iPad let øvede - hold 2

7. Kunstig Intelligens - Workshop

8. Slægtsforskning begynder kursus

9. Slægtsforskning workshop for øvede

Herunder får du en kort introduktion til de tilbudte kurser. Vil du høre nærmere om de forskellige hold eller ønsker du at tilmelde dig et kursus så kontakt os på e-mail: it-vejle-jelling@aeldresagen-post.dk eller på telefon 5021 6600

Windows 11 kurser for begyndere med bærbar PC – 7 lektioner af to timers varighed – Kr. 0
Tirsdage kl. 9.00

Kurset er for dig, der kun har lidt kendskab til brug af din computer. I kurset vil du blive undervist i de grundlæggende funktioner i Windows samt indbyggede programmer, som styresystemet indeholder.

Windows 11 kursus for let øvede med bærbar PC – 7 lektioner af to timers varighed – Kr. 0
Mandage kl. 9.00 (Hold 1) og onsdage kl. 9.00 (Hold 2)

På dette hold vil vi gå i dybden med Windows brugergrænsefladen, stifinder, datastruktur og arkivering af dokumenter. Vi skal også arbejde med vedligehold og

opdateringer af din pc, samt se på hvad er en browser og søgemaskiner. Vi kommer ligeledes at arbejde med digital sikkerhed.

Windows 11 kurser for øvede med bærbar PC – 7 lektioner af to timers varighed – Kr. 0
Tirsdage kl. 11.30 – 13.30

Du har gennemført kursus for let øvede eller er på anden vis fortrolig med daglig brug af Pc’en. Undervisningen tilrettelægges så vidt muligt efter kursisternes ønsker, som kan være bedre udnyttelse af Windows, Word, Excel, PowerPoint, Outlook samt hjælp til filhåndtering, organisering af billeder, bedre sikkerhed, PC-oprydning m.m. Medbring egen bærbar PC med oplader og kontroller, at du har Microsoft Office pakken installeret.

iPad/iPhone let øvede
Få mere ud af din iPhone/iPad – 7 lektioner af to timers varighed – Kr. 0
Tirsdage kl. 11.00 og onsdage kl. 9.00

Du klarer dig rimeligt godt med din iPhone/iPad, men har behov for at være endnu mere fortrolig med de mange muligheder, der er på iPhone/Pad. Du lærer at finde rundt i indstillingerne og vigtigheden i at holde styr på koder. Du lærer at benytte e-mail, gå i banken, bruge internet, e-Boks, kamera og sikker nethandel m.m. og andet der vedrører digital sikkerhed.

IT-Workshops/Temadage

2 X Microsoft Office Workshop – 2 lektioner á 2 timer (udbydes i januar og februar) i Foreningens Hus) – Kr. 0 (Tid oplyses senere)        Få genopfrisket Microsoft Office pakken med dets mange nye elementer og funktioner. Vi planlægger 2 workshops.

1. Microsoft Word 2X2 timer
2. Microsoft Excel 2X2 timer

Nærmere information følger når vi kommer tættere på tidspunktet for workshoppen.

Forudsætninger for deltagelse i Microsoft Word og Excel: Du skal have Microsoft Office 2021 pakken installeret på din bærbare PC, som du medbringer og anvender under workshoppen. Du skal være fortrolig med brugen af en PC og medbring også oplader og et USB-stik på kurset. Mangler du Office 2021 pakken, så kan underviseren vejlede dig i, hvordan du anskaffer softwarepakken til en meget overkommelig pris.

Kunstig intelligens (AI) – 3 lektioner á 2 timer (udbydes i januar og februar) – Kr. 0 (Tid og sted oplyses senere)

· Hvad er kunstig intelligens (AI), og hvordan virker det?

· Hvor møder vi AI i dag?

· Hvordan kan vi få glæde af AI i fremtiden – i relation til fx sundhed, velfærd, transport, underholdning og livslang læring?

Andre Temadage

Vi kommer også til at tilbyde efterfølgende temadage. Temadagene kommer til at variere lidt i længde men fra 3-7 timers varighed, alt efter emne.

· Digital Sikkerhed

· Sikker net indkøb

· Brugen af E-mail

· Brugen af kunstig intelligens (AI)

Kursus tilmelding Når du har fundet et kursus eller workshop der interesserer dig, kan du umiddelbart tilmelde dig via e-mail på: it-vejle-jelling@aeldresagen-post.dk

Ved tilmeldingen skal du oplyse følgende: Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Hvis du ikke har mulighed for at benytte e-mail, kan du tilmelde dig et kursus telefonisk. Ring til 5021 6600

Sidst opdateret 06.11.2024