Skolevenner
Har du nogle timer tilovers og har lyst til at bruge dem sammen med glade og spørge-lystne børn på en af skolerne i samarbejde med engagerede lærere og pædagoger, så er det dig, vi har brug for.
Du er som frivillig skoleven med til at bygge bro mellem den ældre generation og skolebørn gennem din livserfaring og kompetence.
Du vil indgå som en ekstra hånd i de yngste klasser, og du indgår ikke i normeringen eller fungerer som ulønnet erstatning for vikarer eller fast personale. Du vil altid være sammen med en lærer/pædagog og skal bidrage med dit nærvær. Det kan f.eks. være højtlæsning, spil, håndarbejde eller lektiehjælp for den enkelte elev eller for en mindre gruppe.
Du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen, og du er forsikret, mens du er på skolen.
Interesserede kan kontakte bestyrelsen.
Sidst opdateret 25.03.2024