Visitation til plejehjem, plejebolig og ældrebolig

Sidst redigeret den 15.01.2024

Bopælskommunen visiterer til plejehjem, plejeboliger og ældreboliger og kan ske efter en ansøgning eller på kommunens eget initiativ.

Har man brug for pleje hele døgnet, vil det være tilfældigt, om man visiteres (godkendes) til en bolig i et plejehjem eller i en plejebolig.

Hvis man ikke bliver visiteret og forsat ønsker at flytte til en af de nævnte boliger, skal man selv betale hele udgiften, der kan løbe op i mere end en ½ million kroner om året. 

Når kommunen visiterer en person til et plejehjem, plejebolig eller ældrebolig, sker det på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov.

Der lægges vægt på det fysiske og psykiske funktionsniveau samt den aktuelle boligsituation. Man har ikke krav på at få tildelt en plads blot, fordi man har nået en høj alder.

Vurderingen af ansøgningen skal ske i sammenhæng med kommunens øvrige tilbud til personer i eget hjem, fx hjemmehjælp herunder praktisk hjælp, personlig pleje, madservice, hjælpemidler, daghjem eller ældrecenter, midlertidig eller permanent dag- eller natpleje, boligændringer i nuværende bolig, særlig støtte eller aflastning, og afløsning af ægtefælle eller andre pårørende.

Kommunen har pligt til at offentliggøre, hvor lang tid den vil være om at træffe en afgørelse, når der ansøges.

Giver kommunen afslag, kan dette ankes til Ankestyrelsen. Se Klagevejledning i sociale sager under Rådgivnings- og klagenøgle. 

Frit valg
Når man er godkendt til et plejehjem, plejebolig eller ældrebolig, har man ret til frit at vælge blandt boliger, der opfylder det konkrete behov.

Det frie valg gælder både i egen kommune, i en anden kommune, og om man bor i eget hjem eller allerede bor i pleje - eller ældrebolig. Se øvrige betingelser i afsnittet om Flytning til anden kommune.

Ved visitationen må der ikke lægges afgørende vægt på, om den ældres aktuelle bolig i tilstrækkeligt omfang tilgodeser den ældres behov.

Frit valg af pleje - eller ældrebolig giver ret til, at en ægtefælle eller samlever kan flytte med. Det er dog ikke uproblematisk for en rask partner at skulle flytte med i en plejebolig. Måske har den raske ægtefælle eller samlever bedre mulighed for at yde støtte og omsorg, hvis parterne har hver deres bolig.

Hvis ægtefællen eller samleveren flytter med, skal den anviste bolig være egnet til to personer. Efterlevende ægtefælle eller samlever har ret til at fortsætte lejemålet, hvis partneren dør. 

Brugerinformation
For at borgerne kan gøre brug af det frie valg, skal kommunen sørge for lettilgængelige brugerinformationer, så man kan vurdere og sammenligne kommunernes serviceydelser.

Brugerinformationen kan bestå af oplysninger om antal beboere og fællesfaciliteter, boligernes størrelse, værdigrundlag og normer, antal fast tilknyttet plejepersonale og anden tilknyttet hjælp, dagligdagens rytme, indsatsen i forhold til demente eller, hvordan der føres tilsyn.

Brugerinformationen skal også omfatte oplysninger om ventelisten. Se afsnit om Plejeboliggaranti og ventelister.

Når man skal vælge en bolig, kan man benytte Plejehjemsoversigten, der indeholder generelle oplysninger om det enkelte plejehjem, plejebolig eller friplejehjem. Oversigten beskriver plejehjemstype, værdigrundlag, samarbejde med pårørende, madordning, aktiviteter mm. Se www.plejehjemsoversigten.dk. 

Flytning fra en plejebolig til en anden
Det kan være dyrt at flytte fra en plejebolig til en anden. Der skal betales for istandsættelse og evt. reparationer, og der sker afregning af indskud. Er der ydet lån til indskud, skal dette tilbagebetales, før der kan ydes et nyt.

Fra udlandet til plejebolig i Danmark
Bor man i udlandet, kan man søge om en plejebolig/plejehjem eller ældrebolig i Danmark. Man skal som det første have en fast adresse her i landet, før der kan søges om en bolig. Herefter skal man kontakte kommunen, der så vil foretage visitation.

Statsborgerskab er ikke afgørende. Enhver, som opholder sig lovligt i Danmark, har ret til at søge om plejebolig/ plejehjem eller ældrebolig.

Plejebehov og flytning til et andet nordisk land
Nordiske statsborgere og andre personer, som har lovlig bopæl i et nordisk land, er omfattet af særlige regler om flytning til et andet nordisk land, hvis der er behov for langvarig behandling eller pleje.

Det er en forudsætning, at man har en særlig tilknytning til det land, der ønskes at flytte til. Det er dog ikke en garanti for, at man kan få opfyldt sit ønske.

Hvis flytningen vil forbedre personens livskvalitet, skal de ansvarlige myndigheder i de to lande samarbejde om en flytning.