Gældssanering

Sidst redigeret den 15.01.2024

Gældssanering er en ordning, hvor en skyldners gæld enten kan nedsættes til et mindre beløb, som afdrages over en periode på normalt 3 år, eller eventuelt helt bortfalde. Man ansøger om gældssanering i skifteretten (i København: Sø- og Handelsretten). 

Grundlæggende betingelser for gældssanering
For at få gældssanering skal man for det første være håbløst forgældet. Desuden

• skal gælden være så stor, at man ikke med rimelighed kan betale den nu eller indenfor en kortere årrække, som udgangspunkt 3 år
• skal en gældssanering medføre en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold
• skal skyldneren bevise, at der ikke er nogen praktisk mulighed for at betale gælden
• skal skyldneren udvise en vis form for stabilitet i forhold til bl.a. indkomst og boligforhold, så det er muligt at indgå en afdragsordning
• skal skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt tale for gældssanering. Der lægges bl.a. vægt på ansøgerens alder, gældens alder, hvordan gælden er opstået, hvor længe og hvordan man har forsøgt at afvikle den.

Hvis man ejer noget af værdi, fx en ejer- eller andelsbolig eller en bil, kan skifteretten betinge gældssanering af, at man sælger eller belåner friværdien i boligen/bilen.

Hvis gælden er opstået som følge af stort privatforbrug, økonomisk spekulation eller kriminelle forhold, vil gældssanering som hovedregel blive nægtet.

Det samme gælder, hvis gælden hovedsageligt er til det offentlige og den er oparbejdet systematisk, fx skyldig skat, moms, børnebidrag, ægtefællebidrag e.a. Her kan der dog være mulighed for eftergivelse. Læs mere om muligheden og betingelserne for eftergivelse i afsnittet Gæld til det offentlige.

Sociale og helbredsmæssige omstændigheder kan derimod være med til at fremme ansøgningen, fx alvorlig sygdom eller skilsmisse.

Den omstændighed, at man bliver folkepensionist og dermed får en meget lavere indtægt, er ikke i sig selv nok til at få gældssanering. 

Ansøgning om gældssanering
Ansøgningsskema og skriftlig vejledning fås i skifteretten (i København: Sø- og Handelsretten) eller på www.domstol.dk.

I ansøgningen skal man oplyse om sine personlige forhold, uddannelse, erhverv, indtægter og udgifter både for skyldneren og evt. ægtefælle eller samlever samt formue og gæld.

Ansøgningen indleveres til skifteretten sammen med kopi af årsopgørelser, forskudsopgørelser, lønsedler, pensionsmeddelelser mv. Det er gratis at søge om gældssanering. Hvis man går til en advokat eller revisor i forbindelse med ansøgningen, skal man dog selv betale for udgifterne til denne.

Det er vigtigt, at ansøgningsskemaet udfyldes omhyggeligt med belysning af alle økonomiske forhold, da et mangelfuldt eller forkert udfyldt skema kan betyde, at retten nægter at indlede gældssanering.

Man kan evt. søge bistand gennem en af de organisationer, der tilbyder gratis gældsrådgivning. Se afsnittet Gældsrådgivning. Der ydes ikke gratis hjælp fra advokater eller andre rådgivere. Man kan heller ikke få offentlig retshjælp eller dækning fra retshjælpsforsikring.

Når ansøgningen med bilag er indleveret, vil skifteretten indkalde skyldneren til et møde. På mødet uddybes ansøgningen, og skifteretten tager stilling til, om betingelserne er opfyldt for at begynde gældssaneringssag.

Behandling og virkninger af en gældssaneringssag
Indledes der gældssanering, udpeger skifteretten en medhjælper (typisk en advokat) til det praktiske arbejde uden udgift for ansøger. Medhjælperen skal sammen med skyldneren udarbejde et forslag til nærmere vilkår for gældens afvikling eller bortfald.

Er der intet tilbage af husstandens indtægter, når de faste udgifter og rådighedsbeløbet er fratrukket, kan gældssaneringen ende med, at gælden bliver slettet.

Beslutter skifteretten, at gælden kan nedsættes, bliver der lavet et budget med husstandens indtægter med fradrag af faste udgifter, fx til bolig, og et rådighedsbeløb til dækning af absolutte fornødenheder.

Restbeløbet skal betales til alle kreditorerne, enten ved betaling af et engangsbeløb eller ved afvikling over en årrække, som hovedregel 3 år.

Hvis man opnår gældssanering, gælder bl.a. følgende

• det restbeløb, skyldneren skal betale til kreditorerne, tager udgangspunkt i indtægter efter fradrag af helt nødvendige udgifter. Skyldneren og dennes husstand skal have et beløb til rådighed til kost, tøj, transport, briller mv. på min. 7.240 kr. for enlige og 12.280 kr. for ægtepar/samlevende par (2024)
• det månedlige rådighedsbeløb forhøjes med 1.980 kr. pr barn, hvis man har børn under 2 år, 2.540 kr. for børn mellem 2 og 7 år og 3.650 kr. for børn mellem 7 og 18 år (2024)
• har den, der søger gældssanering, fået ny ægtefælle eller samlever, skal denne ikke bidrage (direkte) til betaling af skyldnerens gamle gæld
• børnefamilieydelser mv. kan ikke anvendes til betaling af skyldnerens kreditorer, men skal modregnes ved opgørelse af udgifterne til børn
• banker o.lign. kan ikke modregne sine tilgodehavender i pensionsordninger, som ophæves i forbindelse med gældssanering
• der kan ske genoptagelse af en gældssanering med henblik på at nedsætte det beløb, som skyldneren skal betale.

Det vil også blive afgjort, om ansøgeren kan beholde visse aktiver, eller om de skal sælges.

Skifteretten kan ikke umiddelbart kræve, at en ægtefælle eller samlever skal sælge sine aktiver. Ansøgeren må dog være forberedt på, at skifteretten går ind i nærmere undersøgelse af både ansøgerens og dennes ægtefælles økonomiske forhold.

Blandt andet vurderer man, om ægtefællen eller samlever har tilstrækkelig indtjening til at dække driftsudgifterne på sine aktiver, og om der i en ægtefælles eller samlevers aktiver kan være en friværdi, som skal komme kreditorerne til gode i et vist omfang.

Er der lav friværdi i en ejerbolig, der er tinglyst i ansøgerens navn, eller rimelige boligudgifter i en andelsbolig set i forhold til udgifterne ved en lejebolig, kan skifteretten tillade, at ansøgeren beholder dette aktiv.

Det samme er tilfældet, hvis man kan dokumentere over for skifteretten, at en bil med lille eller ingen friværdi er nødvendig for ens arbejde. Hvis skifteretten godkender, at bilen kan beholdes, godkendes også, at driftsudgifterne tages med i det budget, som danner grundlag for gældssaneringen.

Er ejerbolig, andelsbolig eller bil derimod overbehæftet, vil skifteretten som hovedregel stille krav om salg som en betingelse for, at gældssanering kan bevilges.

Gældssanering omfatter al gæld, men skifteretten kan beslutte, at gældssaneringen kun skal omfatte gæld stiftet før en bestemt dato.

Så længe man overholder vilkårene for gældssaneringen, er kendelsen gældende, også selv om man på et senere tidspunkt kommer til penge fx ved arv eller lottogevinst.

Finder skifteretten ikke grundlag for at indlede gældssanering, afsiges der en kendelse, der kan påklages til landsretten inden 14 dage.

Selv om skifteretten (og evt. landsretten) ikke finder grundlag for at indlede gældssanering på ansøgningstidspunktet, har skyldneren mulighed for senere igen at ansøge om gældssanering.

Gælden er måske vokset ved tilskrivning af renter, den er blevet ældre eller mulighederne for at betale gælden er blevet ringere, og betingelserne for at indlede gældssanering er måske derfor blevet opfyldt.

Frivillig ordning
Hvis man kan skaffe et beløb gennem fx familielån eller forskudsarv, kan dette tilbydes ens kreditorer til ligelig fordeling. På den måde kan man - ofte med advokatbistand - opnå en frivillig akkordordning med eftergivelse af restgælden. Den mulighed bør måske undersøges, hvis man ikke kan få gældssanering.