Farvel og på gensyn
Problemstilling
Når arrangementet er slut, gik det måske ikke helt, som man havde håbet på. Måske går man hjem og er usikker på, om man skal komme igen. Om nogen havde lagt mærke til, at man havde været der, og at man gik.
For nogle vil det måske være en overvindelse at skulle afsted igen næste gang. Man stiller måske sig selv spørgsmålet, om nogen tænker over, om man dukker op næste gang og vil man så være velkommen?
Konkrete idéer
Gør det lettere for vedkommende at komme igen
Et positivt og oprigtigt "farvel og på gensyn" vil skabe de bedste
betingelser for at deltageren får lyst til og mod på at komme igen.
Giv gerne en konkret dato på et nyt arrangementet
Det giver tryghed og overblik og mulighed for planlægning at kende
datoerne for kommende aktiviteter.
Spørg, om vedkommende har idéer til andre arrangementer eller
kommentarer
Det er rart at få mulighed for at give sit besyv med.
Fortæl om mulighederne for fælles kørsel og andre følgeordninger
"Hvor bor du egentlig? Er det let for dig at komme herhen – ellers kunne
det være, at du kunne følges med Louise, der bor lige i nærheden?"
eller "skal vi køre sammen hjem i dag?"
SPØRGSMÅL & DEBAT
- Kan du huske en situation, hvor du oplevede, at et arrangement ikke blev ordentlig afsluttet?
- Har du oplevet, at afskeden har haft betydning for, om du havde lyst til at komme igen?
- Har I nogen erfaringer eller andre gode idéer til, hvordan man gør det lettere for nye at komme næste gang?