Folkebevægelsen mod ensomhed
Ældre Sagen var i 2014 initiativtager til Folkebevægelsen mod Ensomhed. I dag er vi flere end 80 organisationer, kommuner og virksomheder, der sammen sætter fokus på ensomhed. Vi har en vision om, at ingen i Danmark skal rammes af alvorlig ensomhed.
Hvem bliver ramt af ensomhed?
Næsten alle mennesker oplever ensomhed i løbet af tilværelsen. For nogle blive ensomheden i perioder så alvorlig, at den væsentligt nedsætter deres livskvalitet og ligefrem gør dem fysisk syge. Nogle grupper er særlig udsatte - de ældste ældre, førtidspensionister, mennesker, som gennemlever en livskrise i forbindelse med skilsmisse, alvorlig sygdom eller dødsfald i nærmeste familie, mennesker, der lider af psykisk sygdom, enlige og desværre også mange børn og unge.
Det er altså mennesker over alt i vores samfund, der kan blive ramt af ensomhed. Netop derfor er vi nødt til at slå os sammen med andre organisationer, kommuner og virksomheder for at komme ensomheden til livs. Vi håber derfor også, at Ældre Sagens mange frivillige vil arbejde sammen med kommunen og lokale virksomheder og organisationer i kampen mod ensomhed.
Du kan læse alt om Folkebevægelsen på www.modensomhed.dk
Folkebevægelsen har også sin egen side på Facebook: www.facebook.com/modensomhed
Hvis du vil vide mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed
Kontakt en af vores konsulenter i Ældre Sagens Frivilligafdeling
Lars Berg Schovsbo, lbs@aeldresagne.dk
David Vincent Nielsen, dvn@aeldresagen.dk