Billedeforedrag
3 Foredrag med Mette og Peter Nørup
En kulturrejse langs den jyske vestkyst.
I selskab med nogle af den jyske vestkysts kendte forfattere, bl.a. Jens Rosendal, Hans Adolph Brorson, Kaj Munk, K. L. Aastrup og Thøger Larsen, vises der billeder fra en cykeltur langs den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i Nationalpark Vadehavet cykles ad den nationale cykelrute, der går fra Rudbøl til Skagen. I ord, billeder og sang ses naturens og kulturens mangfoldighed og man oplever det unikke kystlandskab med marsk, klitter, klitplantager og byer, der bærer præg af havets og sandstormenes voldsomme kræfter.
Hist, hvor vejen slår en bugt -en kulturrejse på Fyn
En cykeltur rundt på Fyn, hvor der vises billeder og fortælles om det smukke fynske landskab og de mennesker, der har sat deres præg på øens og hele landets kultur. På Nyborg Slot blev der holdt Danehof, og Danmarks først Grundlov blev underskrevet her i 1282. Reformationen udgik ligeledes fra Nyborg Slot i 1536. Der fortælles naturligvis også om Hans Tausen, H. C. Andersen, Carl Nielsen, Johannes Jørgensen, Bertold Brecht samt Fynbomalerne Johannes Larsen, Peter Hansen og Fritz Syberg m.fl. Og der synges sange, der med tekst og melodi relaterer til foredragets indhold.
En langsom rejse til Rom
Cykelturen begynder i Esbjerg og går via Bremen langs Weser-Radweg til Hann. Münden ved Kassel. Herefter med den smukke Romantische Strasse til Donauwörth, der var Romerrigets nordlige grænse. Nu følges den gamle hærvej, Via Claudia Augusta, over Alperne. Vejen blev anlagt til militære formål af Kejser Claudius 46-47 e.Kr. Efter ”klatreturen” over Alperne cykles på Po-Sletten gennem Toscana til Trasimenersøen i Umbrien, hvor Hannibal med sine krigselefanter (217 f.Kr.) lokkede romerne i et baghold under den 2. Puniske Krig. De sidste ca. 200 km følges vej, der fører direkte til Vatikanstaten og Peterspladsen, hvor cykelturen slutter. Der vises billeder og fortælles om udvalgte steder fra turen og ”Den Evige Stad”.
Om Mette og Poul Nørup
Mette Nørup har været organist ved Jerne Kirke i Esbjerg i mange år og er nu gået på pension.
Poul Nørup har været lærer på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg i mange år og er nu gået på pension.
Praktiske oplysninger
- Der medbringes selv pc og evt. projektor.
- Der medbringes ikke lydanlæg, lærred og klaver
Pris og varighed
Varighed: ca. 2x45 min pr. foredrag
Ældre Sagen pris: 3.000 kr.
Transportafgift beregnes fra Esbjerg
Kontakt
Poul Nørup
Telefonnummer: 51 22 48 91
E-mail: pon@esenet.dk