De Samspilsramte - sang og musik
Vi er fuld af numre
Musik og sang skal der til, når vi mennesker mødes. Også i Ældre Sagen's lokalforeninger. De Samspilsramte tilbyder at komme til jeres næste arrangement og levere den underholdning, der skal til det modne publikum nu om dage. Vi er selv en del af ”Det Grå Guld”, som holder af god musik og sang fra dengang, da vi var unge eller yngre.
Det kunne fx være et 2 timers arrangement, hvor vi 7, 2 kvinder og 5 mænd, synger og spiller for publikum. Og vi kan sagtens gøre vort til, at publikum også synger med – og/eller begynder at længes efter en dans.
Vi har erfaring fra mange optrædener i foreninger, på plejecentre og hos private, lige som vi også er at finde til byfester. Vi er til underholdning med sang og musik, og vi leverer gerne dansemusikken til jeres næste fest. Og I kan få et sangblad med, som I selv trykker.
Vort repertoire spænder hovedsageligt over de sidste 50 - 60 års hits, både danske og udenlandske. Eller sagt på en anden måde: vi leverer gerne et genhør med numre fra gode kunstnere som Otto Brandenburg, John Mogensen, Grethe Ingmann, Shubidua, Kim Larsen, Bamse, Lars Lilholt, Beatles, Louis Armstrong m.fl. Og vi spiller på guitar – rytme og bas, ukulele, banjo/mandola, sav, piano og trommer
Pris og kontakt
4.000 kr. inden for Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Varighed: 2 timer.
Kontakt: Hans Jakobsen
Tlf. 42 33 48 00
Email: desamspilsramte@gmail.com
"Hent en beskrivelse af arrangementet (pdf)"
Udstyr
Vi medbringer selv instrumenter. Dog forudsætter vi, at der er et klaver/flygel/el-klaver til rådighed.
Vi medbringer selv lydanlæg.
CVR 35179135