En spillemands dagbog: "Min anden ungdom som spillemand"
Musikalsk foredrag og underholdning
Tilbud 1
Type: Musikalsk foredrag / Koncerter
En spillemands dagbog: ”Min anden ungdom som omrejsende musiker” - hvor der er en vilje er der en vej!
Da corona-epidemien var på sit højeste, blev Max Wolffs fag på bogstavelig vis lukket. Der var (næsten) ingen steder at tage hen for at spille, og der var heller intet publikum. En virkelighed af en anden verden havde pludselig stillet sig imellem Max og musikken, men naturen finder altid en vej, som man siger. Det gjorde musikken også, og det kom der senere i 2023 endda en CD ud af. Max fik tid, lyttede til sine helte, mærkede efter, og lod for en gangs skyld sjælen råde. Men hverdagen var anden og verden ikke helt den samme. Og han var pludselig mere end normalt fordybet i sit instrument, alt imens ideer og inspiration listede ind og ud af hans hoved. En stor del af dem er blevet fastholdt, indøvet og indspillet, så han i dag med stor fornøjelse kan rejse rundt og spille dem for et sansende og voksent publikum
Velegnet som koncertforedrag, hvor musikken bliver sendt kærligt af sted med alt hvad hjertet er fuld af, munden flyder over med, og en lille røver historie forinden!
Tilbud 2
Type: Kultur og underholdning / Koncerter - Syng med
Musik fra pladespillerens tid, med lidt af sjælen fra de langhårede 70’ere!
Stemningsfuld underholdning med rødder i blues, folk, country og jazz, som alle kan vippe med foden til, fordi det jo er den ægte vare.
Et skønt repertoire med både genhør og genkendelighed i et sammensurium af krøllede evergreens og skønne autentiske fortolkninger. Egne og andres sange på både engelsk og dansk, med mange referencer til de voksnes pladereol derhjemme.
Velegnet til al tænkelig komsammen, hvor man kan hygge sig til musikken og (ikke mindst) kan opleve en dygtig sanger og guitarist spille på sit instrument uden hjælp eller brug af digital isenkram!
Om Max Wolff
Mød en af Danmarks mange flittige levebrødsmusikere, som siden slut 80’erne har levet alene af musikken. Få et kig ind i en spillemands tilværelse, hvor den håndspillede musik synes at forsvinde fra bybilledet. Hør en autentisk og selvlært mønsterbryder fra Sønderjylland, synge og spille den ægte vare fuld af patina (med instrumenter som i 70’erne), og fortælle om håb, vilje og troen på et liv med æren i behold, hvor musikken overlever både nedlukning og finanskriser.
Praktiske oplysninger
Pladsbehov ca. 2 kvadratmeter og en stikkontakt i væggen.
Pris og varighed
Varighed: 2 x 45 min.
- eller efter aftale!
Normal pris: 3.700 kr.
Ældre Sagen pris: 1.800 kr.
- eller efter aftale!
Transportafgift beregnes fra: Aarhus C
Kontakt
Max Wolff
Telefonnummer: 40 52 15 68
E-mail: maxwolff@yahoo.dk
Evt. hjemmeside: www.maxwolff.dk
Hent pdf-fil om foredraget her