Foredrag: Kong Alkohol i spadseredragt og høje hæle
Foredrag om alkoholisme
Anna Marie Aggerholm fortæller om sine ca. 17 år på bunden af en flaske, hvor alt og alle omkring hende mistede pusten og lod sig manipulere af benægtelse, løgne og retfærdiggørelser. Og ikke mindst om, hvordan såvel hun som hendes pårørende kom videre, da hun langt om længe blev clean og ædru.
Hun fortæller at ”I mit tilfælde rendte alkoholikeren rundt forklædt som direktionssekretær i spadseredragt og høje hæle i en stor multinational koncern."
En stor del af foredraget fokuserer på de traumer og dysfunktioner, der opstår i en familie og på arbejdspladsen, hvor alkoholikeren har sin daglige gang.
Om Anna Marie Aggerholm
Født 1957, mor til Tom, og farmor til Emil og Astrid. Gift med Niels Aage, bosiddende i Randers. Uddannet 2-sproglig korrespondent i 1978 og certificeret Addiction Counselor i 2002.
Siden 2007 har hun drevet virksomheden Alcologic Consult, hvor hun som terapeut har hjulpet hundredvis af afhængige og deres pårørende til en bedre livskvalitet. Hun samarbejder desuden med flere behandlingscentre som freelance rådgiver og behandler.
Pris og varighed
Varighed: 2 timer inkl. pause
Pris: 4.000 kr. + tilskud til bro eller færge
Kontakt
Anna Marie Aggerholm
Mail: info@alcologic.dk
Telefon: 22 10 06 88