Foredrag om slægtsforskning
Gruppetilbud til Ældre Sagens lokalafdelinger
Dorte Kofoed er 56 år, og født i Nylars på Bornholm. Hun er uddannet journalist, og bor på Amagerbro. Til hverdag arbejder hun i Miljøstyrelsen i Odense.
Dorte har skrevet slægtshistorier i Bornholms Tidende, og er forfatter til bogen ”Gå på jagt i dit familietræ – bliv familiens historiefortæller” (August 2021) og ”Kvinde – fortæl din historie” (December 2023) og arbejder på ”Da oldefar blev skudt – hvordan forsker du familiesager fra 2. verdenskrig.”
Vælg mellem 3 foredrag:
Foredrag 1: Hvordan bliver du familiens bedste historiefortæller. Gå ombord i DNA-test, stamtræer, rejser til USA, familiens breve og interviews med ældre medlemmer i familien. Masser af tip til, hvordan du gør og spændende eksempler fra virkelighedens verden.
Foredrag 2: Kan DNA-test give svar på familiens hemmeligheder. Drømmer du om at få taget en DNA-test? Er du bange for svarene? Hvordan gør man, hvilken test skal man tage og hør hvad der kan gemme sig bag svarene. Hør bl.a. om en DNA-sag, som trækker tråde til 2.verdenskrig.
Foredrag 3: Kan slægtsforskning være terapeutisk. Dorte oplevede selv, at hun kom meget tættere på sin mor, da hun for alvor satte sig ned og lyttede intenst til hendes historie. Hvordan var det, at være barn før, under og efter 2. verdenskrig. Hvordan var det at komme ud og tjene som 14-årig, når man havde allermest lyst til at blive i skolen og dygtiggøre sig. Dorte fortæller, hvordan den personlige historie blev til en bog og giver gode råd til, hvordan du selv kan kaste dig ud i en familiefortælling, som kan ende med en bog til glæde for hele familien og andre.
Pris og kontakt
Pris: 3000 kroner + kørsel regnes fra Amager.
Varighed: 2 timer inklusiv pause
Kontakt: dortekofoed67@gmail.com eller på telefon 93564103