Museum Vestsjælland foredrag
Gruppetilbud til Ældre Sagens lokalafdelinger
Vi kommer ud til jer!
Museum Vestsjælland er et statsanerkendte kulturhistoriske museum med fokus på forhistorie, middelalder, renæssance, nyere tid, kunst og arkæologi.
Med vores højt faglige viden og ressourcer er vi leveringsdygtige i en mangfoldighed af foredrag, men har udvalgt 3 forskellige forslag specielt til Ældre Sagens lokalafdelinger på Sjælland. Men skulle I have særlige ønsker eller interesseret i at sætte fokus på udvalgte områder eller historiske bygninger, hjælper vi gerne med at skræddersy et foredrag til jeres lokalafdeling.
1: Museumsbanko (max deltager 50)
Museum Vestsjællands samling kombineret med banko. Museumsinspektør Lene Hadsbjerg kommer ud med det velkendte bankospil – med en twist. Når udvalgte tal bliver trukket, udløser det en historie om en af de ting, som hun har med fra museets samling. Tingene er udvalgt, så deres fortælleværdi er målrettet publikummet. Præmier er inkluderet i prisen – ca. 15 fribilletter til et af Museums Vestsjællands besøgssteder + 2 gavekurve med lokale produkter fra museumsbutikkerne.
Varighed: 2 timer inkl. kaffepause. Alle forslagene kan bookes i hverdage imellem kl. 10.00 – 16.00.
Hvor: Vi kommer ud til jer, så I skal stille et lokale til rådighed med mulighed for opkobling til fremviser og I står selv for kaffe/kage.
Pris: 4.000 kr. (+ transportudgifter = 3 kr. pr. km med udgangspunkt Holbæk) og er inkl. præmier
2: Missilet
Odsherreds Museum er aktuelt med særudstillingen Missilet. I år er det 40 år siden, at et 500 kg tungt Harpoon-missil blev affyret fra fregatten Peder Skram ud for Sjælland Oddes kyst. Hør den udstillingsansvarlige museumsinspektør Thomas Lund Johansen fortælle om missilnedslaget i Lumsås. En dramatisk hændelse med international bevågenhed og af Ekstrabladet døbt, Hovsamissilet.
Varighed: 1,5 time inkl. kaffepause og spørgetid. Alle forslagene kan bookes i hverdage imellem kl. 10.00 – 16.00.
Hvor: Vi kommer ud til jer, så I skal stille et lokale til rådighed med mulighed for opkobling til fremviser og I står selv for kaffe/kage.
Pris: 2.175 kr. (+ transportudgifter = 3 kr. pr. km med udgangspunkt Holbæk).
3: Fra muld til museum
Mød en af Museum Vestsjællands arkæologer, der fortæller om arkæologiske undersøgelser, og hvad de bringer af ny viden om Vestsjællands fortid. I får lejlighed til at høre om undersøgelsernes resultater og se nogle af de mange fine fund, der bliver gravet frem. Hør også om nye metoder til at udpege interessante lokaliteter via iagttagelser fra luftfotos, terrænanalyser og historiske kort.
Varighed: 1,5 time inkl. kaffepause og spørgetid. Alle forslagene kan bookes i hverdage imellem kl. 10.00 – 16.00.
Hvor: Vi kommer ud til jer, så I skal stille et lokale til rådighed med mulighed for opkobling til fremviser og I står selv for kaffe/kage.
Pris: 2.175 kr. (+ transportudgifter = 3 kr. pr. km med udgangspunkt Holbæk).
For booking:
Send en forespørgsel med hvilket forslag I ønsker samt forslag til mulige datoer på tlf. 72 10 01 69 eller send en mail til: booking@vestmuseum.dk for yderligere informationer.
CVR 32689760