Sproget letter låget
Gruppetilbud for Ældre Sagens lokalafdelinger
Jeg vil gerne præsentere dansk sprog gennem billeder fra hverdagen kombineret med 45 års erfaringer med at besvare spørgsmål som nedenstående fra undrende udlændinge.
- Hvad sker der med ’g’erne i ”Sproget letter låget”?
- Hvorfor hedder halvtreds ikke noget med fem?
- Hvorfor udtales de to ’A’er’ i Anders And forskelligt?
- Hvordan kan man vide, om et ord skal deles i to ord?
- Og mange andre besynderligheder.
Der findes en mængde sprogregler og konventioner, der bl.a. kan forklare disse mærkværdigheder og til tider også kan fortælle en hel del om vores kulturhistorie. Dansk er et herligt sprog med en masse forskellige (tommelfinger)regler, vi aldrig tænker på i hverdagen, men som alligevel får vores samtaler til at hænge sammen og blive forståelige – for det meste!
Det er et foredrag, der kommer til at åbne for både aha-oplevelser, eftertænksomhed og latter.
Pris og kontakt
3000 kr. + transport
Varighed: 1,5 timer og der vil være tid til spørgsmål.
Tlf. 26 91 30 19
E-mail: michael@dansksprogservice.dk
Hent beskrivelse af foredraget her "pdf"
CVR 28060831