Svenske skønheder eller Jeppe Aakjær
Gruppetilbud til Ældre Sagens lokalafdelinger
Vælg mellem cabareten "Svenske skønheder" eller forestilling/sangprogrammet "Jeppe Aakjær".
Svenske skønheder:
Svenskerne har en lang tradition for at skrive og synge viser - smukke, melankolske, stemningsfulde - til tider erotiske, drikfældige, dramatiske eller humoristiske. Og vi danskere elsker dem!
I Svenske skønheder fremfører sangeren Allan Høier og guitaristen Allan Thorsgaard et varieret udvalg af de bedste svenske viser, hvor de kommer rundt om alle de største visedigtere - fra Bellman til Vreeswijk. Hør (og nyn med på) fx Visen om de 18 svaner, Har du visor, Så længe skuden ka’ gå, Pigen i Havanna, Åbent landskab, Deirdres samba og Den første gang jeg så dig.
Mellem viserne portrætteres i første halvleg de store visedigtere og i anden del svenskerne og vores had-/kærlighedsforhold til dem. Viserne fremføres i fremragende, danske oversættelser - og enkelte på originalsproget.
Udtagelser: "Ældre Sagen i Greve har med stor fornøjelse flere gange haft besøg af 2 X Allan, hvor de har fremført et righoldigt og musikalsk flot program. De kan varmt anbefales" Aage Tolberg.
Varighed: 2 x 40-45 minutter. Rabatpris til Ældre Sagen: Hovedstadsområdet: 5.000 kr., øvrige Sjælland og bro-faste øer: 6.500 kr., længere væk: 8.000 kr. (inkl. alt). (Normalprisen er 1000 kr. højere).
Jeppe Aakjær:
Vælg mellem 3 versioner af Jeppe Aakjær (Den store, Den mellemste, Den lille).
Jeppe Aakjær er en af vores største forfattere og digtere og er i dag mest kendt for en række smukke og naturlyriske danske sange som Jeg bærer med smil min byrde - Ole sad på en knold og sang - Jeg er havren - Stille, hjerte, sol går ned og Nu er dagen fuld af sang. En helt særlig popularitet har også den jyske gendigtning Skuld gammel venskab rejn forgo og så naturligvis hans måske allermest kendte sang: Jens Vejmand, der klart viser hans sociale indignation. Det er ikke uden grund, at Jeppe Aakjær er den, der har tredjeflest sange optaget i Højskolesangbogen.
Den store: En forestilling om Aakjær med scenografi, lys og det hele. Her er ’Manden med Leen’ – en galgenhumoristisk charmetrold - dukket op i gården Jenles have for at høste Jeppe Aakjær. Inden leen kommer i brug, får Aakjær dog gennemtrumfet, at han må lade sit liv passere revy – og han synger og fortæller sin egen og dermed også tidens historie. Cabaret-portrættet er sammensat af Jeppe Aakjærs fortællinger, selvbiografi og ikke mindst hans fantastiske sange.
Varighed: 2 x 45 minutter. Rabatpris til Ældre Sagen: Kr. 7.000 plus transport fra Humlebæk (dog gratis transport når i Hovedstadsområdet)(Normalprisen er 1.200 kr højere)
Den mellemste: Et hyggeligt og fornøjeligt sangprogram med både fællessange og solosange – og imellem sangene fortælles om Aakjærs liv og tid.
Varighed: 2 x ca 40 minutter. Pris: Kr. 6.000 plus transport fra Humlebæk (dog gratis transport når i Hovedstadsområdet)
Den lille: Et hyggeligt og fornøjeligt sangprogram med både fællessange og solosange – og imellem sangene fortælles om Aakjærs liv og tid. Guitaristens akkompagnement er indspillet på forhånd, så det er kun visesanger Allan Høier, der fysisk er til stede.
Varighed: 2 x ca. 40 minutter. Pris: Kr. 3.000 plus transport fra Humlebæk (dog gratis transport når i Hovedstadsområdet).
Medvirkende: Allan Høier, særdeles erfaren visesanger (se visesanger.nu) og Allan Sjølin, konservatorieuddannet guitarist (se allansjoelin.com)
Kontakt:
Allan Høier på 2577 2587 eller allerhelst på ah@optimis.dk