Teletrioen
Gruppetilbud til Ældre Sagens lokalafdelinger
Teletrioen tilbyder sig med musik og sang fra den danske og udenlandske sangskat af populærmusik til Ældre Sagens Lokalafdelinger.
Vort ene repertoire spænder over en længere periode fra 1950erne til nu, og rummer derfor musik, som de fleste kender fra deres egen tid, f.eks. med kunstnere som Otto Brandenburg, John Mogensen, Shu-bi-dua, Bent Fabricius-Bjerre, Kim Larsen m.fl. Derfor lægger vi også op til vort publikum om at synge med, ja for den sags skyld også op til en dans, hvis det er det, man vil.
Den anden del af vort repertoire henter vi især i den amerikanske sangbog. Sange som er blevet spillet igen og igen, ikke mindst i jazzen. Dem kan vi ikke undvære selv, og vi spiller derfor også gerne numre som f.eks. All of Me, When You Are Smiling, Dream a Little Dream of Me m.fl. til nydelse og måske dans. Vi plukker desuden lidt i den franske sangskat.
Teletrioen - vi er tre seniorer - tre erfarne musikere på piano, bas og guitar - med lang tids samspil bag os. Vi sørger for at skabe stemning omkring os, fordi musikken skaber glæde.
Pris og kontakt
4.000 kr. i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Uden for dette område tillægges et transporttillæg.
Varighed: 2 timer.
Kontakt Hans Jakobsen
Telefon: 42 33 48 00
E-mail: klintemarken@gmail.com